Læsetid: 1 min.

Jelved får opbakning til kritik

Den radikale partileder fastholder sin kritik af statsministerens grøftegravning i Muhammed-krisen og har fået opbakning til den i folketingsgruppen
15. marts 2006

I stedet for kritik fik den radikale partileder Marianne Jelved klapsalver i sin folketingsgruppe, da hun i går stod til regnskab for sin hårde kritik af statsministerens håndtering af Muhammedkrisen. Hun fastholder sit hårde ordvalg og forsvarer det med, at det var nødvendigt for at få ørenlyd i pressen.

"Jeg har noteret mig, at der er nogle, der mener, jeg ikke skulle have brugt ordet farlig i min karakteristik af statsministerens måde at optræde på i sit interview i Berlingske Tidende. Det har jeg skrevet ned, og jeg vil nu overveje, hvad jeg vil gøre ved det," sagde hun.

Også Naser Khader, der er kommet i front som stifter af Demokratiske Muslimer, bakker Marianne Jelved op.

"Vi er forskellige, og jeg ville ikke selv have brugt ordet farlig. Jeg taler i stedet om, at statsministeren er Bush-agtig. Som George Bush forsøger statsministeren at dele befolkningen op, så de, der ikke er med ham, er imod ham," sagde Naser Khader efter gruppemødet.

Johannes Poulsen, der forud for gruppemødet ikke ville udtale sig, vakler ikke i sin støtte til Marianne Jelved.

"Jeg har i aftes drøftet det med mit bagland, og vi er enige i Marianne Jelveds kritik af statsministeren og i, at det var nødvendigt at fremføre den sådan, som hun har gjort," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu