Læsetid: 7 min.

Jerntæppet er infrarødt

Polen bruger ikke fysiske hegn til grænsesikringen - den slags er kun på den anden side. Men når polakkerne er færdige med at sikre EU's ydre grænse med elektronisk overvågning, skulle den gerne være helt tæt, så der er styr på alt fra lokale vodka-smuglere til illegale indvandrere. 961.000.000 euro eller 7.162.000.000 kroner over tre år går til sikring af EU's ydre grænse i de nye lande
27. juli 2005

KUZNICA/WARSZAWA - Det lave pigtrådshegn mellem Polen og Hviderusland er rustent og slattent, malingen på grænsepælene skaller af. Hegnet er der faktisk kun, for at gøre opmærksom på grænsen, forklarer presseofficer med rang af kaptajn, Anna Woloszyn-Wrona. Græsset flimrer i sommerheden på begge sider af hegn og pæle, det ryddede område langs det gamle hegn trækker en linje gennem landskabet, ned ad bakke og op ad bakke og ind i skoven.

Den egentlige bevogtning er i en specialudrustet Mercedes-bus, den bliver parkeret nogle meter fra selve grænsen på en bakketop: Her er bedre udsyn.

Inde i den mørkegrønne Mercedes er der kamera- og kikkertudstyr til både dag, skumring og nat. Helt op til fire kilometer kan man se, når vejrforholdene er gode, fortæller en stolt officer, mens kommandant Jerzy Karpienko pjatter med presseofficeren. En lasermåler angiver, hvor langt der er mellem kikkertvognen og det, kameraet har fået øje på. En særlig kørselskikkert er indrettet, så den dæmper de værste stød, der forplanter sig op igennem bilen, når chaufføren tvinger den hen over den ujævne sti langs det gamle hegn.

Mercedesen, motorcykler og 13 terrængående biler er i brug for at kontrollere området omkring Kuznica, desuden er der en helikopter og et overvågningsfly, der patruljerer løbende.

Infrarød i varmen

Her om sommeren er det svært at se med det infrarøde kamera, fordi det grumsede grå-hvide billede kommer frem ved at måle varmeforskelle, og lige nu er alting bagende hedt. Men ved at finjustere kontrasterne, kan selv de mindste forskelle i varmen måles, forklarer officeren, og billedet bliver mere skarpt.

Fremover skal der så stilles endnu mere skarpt:

"Der bliver en kæmpe elektronisk beskyttelse," siger Anna Woloszyn-Wrona. Hun lyser op og triller med fingrene på sit skrivebord, når hun fortæller om planerne: Der skal bygges vagttårne langs hele grænsen, afstanden bliver tilpasset terrænet. De skal hver have kamera til dagslys og infrarødkamera, desuden en lasermåler for at måle afstande. Og så bliver der særlige elektromagnetiske følere, som reagerer, hvis nogen eller noget bevæger sig ind i magnetfeltet.

"Vi venter på det," siger hun.

Udbudsrunde

For tiden er det elektroniske udstyr sendt i licitation. Det er endnu ikke muligt at sige, hvornår licitationen er endeligt afsluttet, fordi alle der byder kan protestere over afgørelsen, siger Piotr Stocki, marinekaptajn og direktør for det internationale kontor i grænsevagternes hovedkvarter i Warszawa. På spil er 52 millioner euro, knap 390 millioner kroner til denne del af grænsesikringen, alt skal gå rigtigt til.

Allerede inden Polen og de andre nye lande blev medlemmer, var der penge til at styrke grænse og grænsepolitiet i de nye lande. Ved selve optagelsesforhandlingen blev der lovet yderligere godt 961.000.000 euro. Største modtager er Polen, der får omkring en tredjedel af pengene.

Ved den sidste udbudsrunde af det polske grænseforsvar var israelske sikkerhedsfirmaer med erfaring fra det israelsk-palæstinensiske hegn blandt dem, der gerne ville udføre opgaven. Ved den nye runde er byderne endnu ukendte.

Ingen hegn på denne side

En ting er dog sikkert: Der bliver ingen hegn i det nye system.

"Hegn er kun på den russiske side. Det er den gamle sovjet-stil, den findes endnu. Der bliver ingen hegn på den polske side," siger Stocki.

Den nye stationære overvågning skal supplere Mercedes-bilen i Kuznica og andre steder. Alene i 2004 blev der brugt 11,5 millioner euro på nyt udstyr - 85 millioner kroner. For tiden findes der 65 vogne med kamerakikkerter og specialudstyr (pris: 400.000 euro eller tre millioner kroner pr. styk) langs den polske grænse, de fleste af dem langs EU's nye ydergrænse.

Desuden findes der 241 bærbare infrarød-kamera-kikkerter, også her er de fleste hos enheder, der beskytter EU's ydergrænse, fortæller Piotr Stocki. Langs Østersøen er der radaranlæg, og byggeriet af dem er næsten afsluttet. Målet er fuldt Schengen-medlemskab - så grænsekontrollen mellem Polen og de andre Schengenlande kan ophæves. Teknisk set kan det måske ske om to år. Men alle adspurgte fremhæver, at det er en politisk beslutning.

Overgang i et fattigt land

Grænseovergangen Kuznica mellem Polen og Hviderusland er funklende ny. Den er i million-klassen, og kommandant Jerzy Karpienko er rigtig stolt.

"Før var grænsestationen her på to hektar, nu er den 18 hektar. 18 og en halv faktisk."

Kuznica er ikke en af de store grænseovergange. Fire baner til biler, to baner til lastbiler. Lidt længere henne går jernbanen, kontrolstedet er fire kilometer herfra.

Hjertet af grænsestationen er kontrolrummet med stribevis af tv-monitorer og en håndfuld betjente til overvågningen.

"De kalder mig Big Brother," siger Karpienko skælmsk. Det er en rolig dag. Bilisterne sveder i køerne, mens deres papirer bliver krydschecket for forfalskninger. En specialist er altid parat for at checke, om papirerne er falske. Et falsk billede kan afsløres ved, at dets stempel ikke flugter med det originale stempel. En gang, fortæller kommandant Karpienko, var der nogle vietnamesere med et billede, han var i tvivl om. Han checkede med en nål, om stemplet på billedet og trykket efter det originale stempel flugtede - det gjorde det ikke. Men metoden rygtedes - og kort tid efter kom en vietnameser, der selv havde prikket hul i sit forkerte stempel.

Karpienko kan godt lide at fortælle den slags historier.

"Det er vigtigt at have en følelse for, at noget er galt," siger han selvbevidst.

Fintfølende målere

Lastbilerne kan måles for radioaktivitet. Og måleren er fintfølende: Den reagerer på kontrastvæske, ligesom patienter får indsprøjtet for at kunne tage røntgenbilleder. Bilerne triller langsomt over belægningsstenene mellem grænsebygningerne.

Uden for grænsestationen i landsbyerne består vejene i bedste fald af hullet asfalt. Kuznica er en vejrbidt flække, husenes mørke træ er garvet gråt af vejret. På engene omkring landsbyen er det hø-tid. To mænd med høtyve læsser det løse hø på anhængeren bag en lille traktor. Længere henne går en mand med en rive og samler bunker af hø sammen. Mellem husene spiller tre drenge fodbold mod et mål, over halvdelen af målet hænger resterne af et net. En tøjret ko med krogede horn ser på og tygger drøv.

Kun på hovedlandevejen fra Bialystok i det nordlige Polen til Hrodna i Hviderusland er der trafik. Ikke vildt meget, Kuznica er ikke en af de store grænseovergange. Forude ligger Hviderusland med billige cigaretter, billig vodka samt folk, der forsøger at komme ind i Polen og dermed EU.

De fleste vil sælge nogle af de billige eller smuglede varer til denne fattige del af Polen fra det endnu fattigere Hviderusland. Mercedesen med kameraerne kommer derfor også til indsats langs de fire kilometer, jernbanen går ind til kontrolbanegården i Polen.

Smuglerhistorier

Det er populært at smugle cigaretter og smide dem af på dette stykke. Så bliver de samlet op af polske kontakter. Grænsepolitiet fanger dem, enten når de samler cigaretterne op - eller venter og forfølger dem ind til byerne.

"Efterretninger," kalder kommandant Karpienko det. Den slags førte blandt andet til et større fund med 1.500 stænger cigaretter gemt i et havehus i den nærmeste større by Bialystok og anholdelsen af en kendt polsk sumobryder, der var involveret i smuglingen.

Karpienko elsker at fortælle smuglerhistorier, om hvordan bilerne bliver forberedt til at gemme cigaretterne, eller om de alkoholsmuglere, der blandede smuglet spiritus op med vand fra bækken nede bag ved landsbyen, inden de fyldte blandingen på forberedte flasker. Eller om den uheldige hviderussiske cigaretsmugler:

"I Hviderusland er det lov, at det køretøj, der bliver brugt til smugling, må beslaglægges. Så var der en lastbil med anhænger, han smuglede 38 pakker, ikke stænger men pakker cigaretter. Og han fik beslaglagt både bil og anhænger," siger Karpienko og griner - nærmest forundret over den hviderussiske regel.

Polakkerne viser frem

Kuznica er et af de steder, hvor mange journalister kommer på besøg. Kommandanten er munter, overløberne og de mere dramatiske anholdelser er få. I tiden lige før Polen blev officiel EU-medlem sidste år i maj var der journalister hver eneste dag, fortæller Anna Woloszyn-Wrona.

Nogle dage var der busser med 40 journalister ad gangen. Siden er det stilnet noget af, nu kommer der en eller to om ugen, siger hun.

Hver dag er der 21.000, der kører frem og tilbage over grænsen ved Kuznica, men indtil nu er der kun anholdt 45 for illegalt at forsøge at komme over grænsen i år.

"Der er større pres på den grønne grænse længere mod syd, fra Ukraine," siger Piotr Stocki fra hovedkvarteret i Warszawa.

Antallet stiger

I 2004 var der ialt 5.762 illegale, der blev anholdt ved den polske østgrænse, dertil 3.065, der blev anholdt ved forsøget. De 2.375 af dem var kommet i 267 grupper organiseret af menneskesmuglere.

"Menneskesmuglerne finder folk, der er parate til at emigrere fra deres hjemlande, og så får de tilbud," fortæller Stocki. Og tallet af de illegale stiger kraftig.

Inden Schengen træder i kraft i Polen, skal der bygges fire nye opsamlingscentre til illegale, der skal sendes ud af landet, fortæller kaptajnen. Men allerede nu bliver mange straks sendt tilbage, i 2004 blev 5.594 straks sendt tilbage til Ukraine og Hviderusland. Ukrainerne er nemlig blevet mere samarbejdsvillige og holder sig nu til tilbagetagningsaftalen, der blev indgået for over 10 år siden.

"Hvis vi kan bevise, at de er kommet fra Ukraine, for eksempel ved hjælp af et overvågningskamera, så tager de dem tilbage. Før var der problemer, men i 2004 - allerede før den orange revolution ændrede ukrainerne holdning, og nu har vi et virkelig godt samarbejde," siger Stocki. Hvad der sker med de afviste i Ukraine, ved han ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu