Læsetid: 8 min.

Joan Baez viger ikke for overmagten

3. juni 2006

Hun har været folk- og protestsanger i snart et halvt århundrede og altid taget småkårsfolkenes, de undertryktes og de nødlidendes parti. Selv mener hun, at hendes kroniske aktivisme er en medfødt tilbøjelighed og den største kilde til personlig lykke, hun har kendt

At ordene i sangen falder Joan Baez let må skyldes, at hun har sunget dem i det meste af sit liv. Stående foran en gammel kæmpe af et valnøddetræ, der - sammen med den jord, hvorpå den står - trues af entreprenører fra Los Angeles, knytter den garvede veteran-folkesanger næverne i forlommerne på sine jeans og synger: No, no, nos moveran. No, no nos moveran - "nej, vi flytter os ikke".

For de overvejende latinamerikanske bønder og gartnere, der håber på at hindre det 60.000 kvadratmeter store område, der kendes som South Central Farm, i at blive solgt til byggeudviklere, har tilstedeværelsen af den sølvhårede Joan Baez og hendes spanske version af den klassiske protestsang "We Shall Not Be Moved" i høj grad fremmet aktionen for at redde deres dyrkningsarealer. For Baez, der netop er fyldt 65, er det blot den seneste protest i et liv, der har været viet til demonstrationer og kampagner.

"Lige nu er det helt fantastisk," siger Baez. "Den her aktion er pludselig blusset op til at blive noget rigtig stort. For to dage siden så det ud til at fuse ud - der var kun et par stykker her. Nu har vi mobiliseret de fleste i lokalsamfundet, og folk er i fuld sving. Det er virkelig noget, der giver et løft for ens moral."

En sanger med sager

I sin tosporede karriere som folkesanger og politisk anfægtet og engageret aktivist er Baez gået i brechen for sager rangerende fra alt til borgerrettigheder, modstand mod Vietnamkrigen og ligeberettigelse for bøsser og lesbiske til kamp mod landminer og engagement i LiveAid-initiativet (der rejste millioner af dollar til Ethiopiens hungersnødramte, red.). I de senere år har hun været aktivt involveret i talrige demonstrationer imod USA's fortsatte krig i Irak, og sidste år tog hun sin guitar og sine protestsange med til den fredslejr, der havde etableret sig uden for præsident George Bushs ranch i Texas takket være antikrigs-aktivisten Cindy Sheehans indsats.

I denne hendes seneste protest har Baez og andre aktivister engageret sig til fordel for at redde en jordlod, der i over 10 år er blevet brugt af omkring 350 fattige fritidsbønder til at dyrke frugter, grøntsager, kaktus og krydderurter. Fritidsbønderne har endnu ikke haft held med deres bestræbelser for at indsamle penge nok til selv at købe jorden, og onsdag udstedte en lokal dommer en udsættelsesordre, der bemyndiger politiet til at fjerne alle demonstranter med magt - Baez indbefattet.

At fjerne dem bliver næppe let. Blandt dem, som har svoret, at de ikke viger, er foruden Baez også Juli 'Butterfly' Hill og John Quigley, to erfarne aktivister, som har specialiseret sig i protestaktioner, der går ud på at søge op i høje træer i truede naturområder.

I 2002 tilbragte Quigley således 71 dage i et træ i Santa Clarita Valley, mens 25-årige Hill fra Arkansas er berømt for at have tilbragt 738 dage fra 1997 til 1999 i et 55 meter højt californisk Redwood-fyrretræ i det nordlige San Francisco, som tømmerfimaet Pacific Lumber ville hugge om.

Trætops-aktivisme

Natten til onsdag sov Baez selv i valnøddetræet efter at være blevet hejst over 15 meter op i dets trækrone. Hun håber på, at Hollywood-skuespillerinden Daryl Hannah, som har slutte sig til aktionen sammen med musikstjernen Ben Harper, også vil forsøge at stige op i træet. Det eneste, der endnu afholder Hannah, er hendes højdeskræk.

"Det var vidunderligt at være helt deroppe og så langt fra alle. Jeg kunne se stjernerne glimte gennem bladhænget," fortæller Baez "De godstog, der buldrer forbi, larmer temmelig meget, men jeg holdt efterhånden op med at høre efter. For mig var det en fantastisk oplevelse at overnatte i et træ."

Faderen som forbillede

Baez' karriere begyndte sidst i 1950'erne, da hun begyndte at synge og spille i folk-klubberne i det Boston, hvor hun studerede. Hendes forældre var kvækere, og det var angiveligt hendes far - en læge, som med sin famlie var flyttet til New England for at overtage en lærestol på Massachusetts Institute of Technology - der inspirerede hende til hendes politiske aktivisme, da han af moralske grunde nægtede at tage imod alle lukrative jobtilbud i den boomende militærindustri på Den Kolde Krigs højdepunkt.

Baez fortæller, at hun for alvor blev politisk vakt, da hun som 10-årig læste Anne Franks dagbog. "Jeg blev dybt bevæget og utrolig oprørt. Jeg husker, at jeg græd og græd. Og så læste jeg bogen igen. Jeg følte mig nært forbundet med den næsten jævnaldrende Anne."

Hvad der end var inspirationsgrundlaget, så udgav Baez sit første album, Joan Baez, før hun fyldte 20. Repertoiret var det, som skulle blive hendes særkende: traditionelle ballader og sørgelige viser, deriblandt "Fare Thee Well" (10,000 Miles) med de berømmelige linjer: Oh fare thee weel, I must be gone/And leave you for awhile/Wherever I go, I will return/If I go ten thousand miles. Hendes næste album, optaget i 1961, vandt en guldplade, og i løbet af de tidlige 1960'ere slog Baez hurtigt sit navn fast som en af de mest feterede sangkunstnere på den amerikanske folk-scene.

Årene med Dylan

En anden fremstormende kunstner i samme genre i disse år var Bob Dylan. Ham lærte Baez snart at kende. Hun mødte ham første gang i klubben Gerde's Folk City i Greenwich Village, New York, og i 1961 indledte hun og Dylan et tre-årigt forhold. De optrådte sammen live og indspillede flere plader. I 1965, da de turnerede rundt i USA, besluttede de dog atter at gå hver til sit.

På dette tidspunkt, da Dylan var ved at bryde med den traditionelle folk-genre og eksperimentere med elektriske instrumenter, blev Baez i stigende grad kendt som en modstander af USA's krig i Vietnam og forkæmper for borgerrettigheder for sorte amerikanere. Hun var med på Martin Luthers march til Washington to år tidligere, hvor hun sammen med Pete Seeger fremførte en mindeværdig udgave af protestsangen "We Shall Overcome".

Gennem resten af 60'erne og i 70'erne fortsatte hun sit aktivistiske engagement i diverse politiske sager og blev flere gange arresteret. Men uanset hvad hun ellers gjorde, og hvor højt bølgerne end gik, så insisterede hun altid på ikke-vold: "Ikke-vold er et flop," plejede hun at sige, "det eneste andet flop, der er større, er vold." Og i 1985 optrådte hun på den store LiveAid-koncert i Philadelphia - da hun gik på scenen, skete det med ordene: "Børn af firserne - dette er jeres Woodstock!"

Polariseret tidsånd

Senest har hun protesteret ihærdigt imod krigen i Irak. Hun har udtalt, at som følge af Bushs-regeringens polariserende stil er det på mange blevet nemmere "at sige fra" trods risikoen for at blive beskyldt for at være "upatriotisk", som det skete med pigegruppen Dixie Chics, der vovede at kritisere krigen.

"På en måde lever vi en tid, hvor det er blevet mere taknemmeligt at tage til orde, fordi der er så megen ophobet frustration og angst og den her udbredte følelse af, at vi bare ikke rigtig kommer nogen vegne," siger hun. "Men når der så kommer nogen flotte kampagner som Michael Moores film og Cindy Sheehan - og de der generaler, der stod frem og sagde deres ærlige mening - så føler man igen, at det kan blive til noget."

Baez og hendes medberømtheder blev involveret i bestræbelserne for at redde South Central Farm, efter at træklatreren Hill erfarede, at bønderne kæmpede for at redde deres jord, som har været lejet ud af organisationen Los Angeles Regional Food Banks, siden de voldsomme raceoptøjer i byen i 1992. En lokal forretningsmand, Ralph Horowitz, købte imidlertid grunden af bystyret for tre år siden, og i de seneste måneder har han forsøgt at sælge den.

Da Hill hørte, at bønderne kæmpede for at rejse midler til selv at købe deres jord, henvendte hun sig til Baez, som hun havde mødt i 1998, da sangeren Bonnie Raitt blev hejst op i det californiske kæmpefyrretræ, som den unge aktivist forsøgte at redde. Den strid endte med en lykkelig slutning, da tømmerselskabet gik ind på at skåne træet, efter at aktivisterne tilbød at løskøbe det for 50.000 dollar, som de havde indsamlet blandt deres støtter.

Den rette pris

Horowitz har ikke kommenteret demonstrationerne på hans grund, men i et tidligere interview med LA Times har han udtalt, at han gerne vil sælge jorden til en non-profitgruppe, hvis han kan få den rigtige pris. Han havde forlangt 16,35 mio. dollars, og bønderne manglede fire millioner i at rejse det beløb.

Aktivisterne på stedet siger, at de er fast besluttede på ikke at forlade det, og at Baez' og andres tilstedeværelse har givet deres sag betydelig medvind. Fernando Flores, der er en af de organisatoriske kræfter bag South Central Farms Supporters, siger: "Vi har mobiliseret vores støtter, og det er sørget for, at alle får mad og drikke og indført vagtskifte". Om Baez' støtte siger hun: "Det er alle tiders. Hun har løftet det her til et nationalt niveau. Hun har virkelig fået sat spotlight på."

Hvad Baez angår, erklærer hun, at hun er rede til at forfølge den aktuelle protestaktion til den bitre ende. Hun siger, at hun ofte bliver spurgt om, hvorfra hun får energien til at blive ved med at engagere sig som aktivist. "Det er et spørgsmål, jeg ofte stiller mig, og jeg kan kun konkludere, at det må være noget genetisk. Noget, der er medfødt."

Og til dem, som tror, at deltagelse i sådanne protester i sidste ende er meningsløst tidsspilde, der ingen veje vil føre, har den kvinde, som har tilbragt det meste af sit liv med at bedrive aktivisme, et svar: "Jeg vil sige, at i mit liv kommer intet af det, som har givet allermest mening og fylde, fra penge og berømmelse. Det har altid været, når jeg har stået side om side med dem, hvis stemmer ellers ikke bliver hørt, og jeg har forsøgt at hjælpe dem med at få deres budskab frem, at jeg har følt mig mest lykkelig."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her