Læsetid: 4 min.

Jobkonsulenter uden faglig uddannelse

10. april 2007

De skal hjælpe folk i job eller uddannelse, men hver femte jobkonsulent har ikke selv papir på sine kompetencer. Ifølge et notat fra Undervisningsministeriet har 48 procent af konsulenterne en faglig uddannelse, mens 32 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Resten - altså 20 procent - har ifølge notatet ingen uddannelse, og det vækker bekymring hos både socialrådgivere og erhvervsvejledere, som er de øvrige aktører på jobcentrene:

"Det er uacceptabelt, at de mennesker, der skal have hjælp og vejledning til at finde et nyt job, sidder over for folk, som rent metodisk ikke har de kundskaber og den faktuelle viden, der skal til for at guide folk videre," siger formand for Erhvervsvejlederne, Christa If Jensen.

Jobkonsulenterne har til opgave at formidle stillinger, virksomhedspraktik og job med løntilskud - en indsats, der typisk følger i kølvandet på samtaler med en socialrådgiver. Også hos Dansk Socialrådgiverforening kalder næstformand Bettina Post det uddannelsesmæssige underskud blandt konsulenterne for 'et kæmpe problem'. Hun henviser til den kulegravning af kontanthjælpsloftet, der sidste år konkluderede, at jobkonsulenterne ikke oplever at have faste retningslinjer for deres arbejde:

"Det forekommer højst besynderligt, at den ene faglige baggrund kan være lige så god som den anden for en hel faggruppe med så stor betydning for en vellykket jobindsats," siger Bettina Post.

Loven overholdes ikke

Socialrådgivernes næstformand peger på, at den manglende uddannelse blandt konsulenterne kan føre til, at loven ikke overholdes. Etablering af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og fleksjob er nemlig omfattet af en række procedurer og bestemmelser, som blandt andet skal sikre, at der er tale om 'merbeskæftigelse' -altså opgaver, der ellers ikke ville være blevet løst, samt modvirke, at folk, der kan varetage et reelt job, bliver brugt som billig arbejdskraft.

"Reglerne er både indviklede og omstændelige og kræver storfaglig ekspertise, bl.a. for at undgå udnyttelse af billig eller gratis arbejdskraft i situationer, hvor det ville være på sin plads, at folk blev ansat på ordinære vilkår. Hvis jobkonsulenten ikke har sat sig ind i, hvad der skal til for, at man er berettiget til eksempelvis et fleksjob, så kan det ske, at en person, som ikke opfylder kriterierne, bliver lovet en ansættelse,som socialrådgiveren derefter må give afslag på. Og det er stærkt uhensigtsmæssigt," siger Bettina Post og henviser til Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse fra sidste år, der viste, at seks ud af ti kontanthjælpsmodtagere, som er sendt i arbejde mod deres vilje, er ude af jobbet igen efter bare tre måneder. Det samme gør sig gældende for hver tredje af de ledige dagpengemodtagere.

"Det kan hænge sammen med, at jobformidlere ser det som deres vigtigste opgave at få folk sendt ud i et arbejde hurtigst muligt frem for at satse på at udarbejde et holdbart match. Undersøgelsen af kontanthjælpsloftet viste desuden, at mange konsulenter mener at have flair for at formidle kontakten mellem ledige og virksomheder. Flair er udmærket, men ikke særlig dokumenterbart," påpeger Bettina Post.

Eksamensbevis siger intet

Mange jobcentre stiller ikke krav til deres ansatte om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, og det bekymrer Christa If Jensen. Hun peger på, at loven tilsiger, at jobkonsulenten og den ledige opnår en fælles forståelse af den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det kræver, at en medarbejder kan reflektere og inddrage viden om arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, påpeger hun.

"Her hjælper det at have en uddannelse, hvor man er skolet i at reflektere over, hvad man gør," siger Christa If Jensen.

Men hverken formanden for landsklubben af AF-ansatte HK'ere eller Arbejdsmarkedsstyrelsen ser de manglende eksamensbeviser som et problem.

"Man skal se på det, folk rent faktisk præsterer, og ikke så meget på, hvad der står på deres uddannelsesbevis. Jobkonsulenterne har præsteret flot. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at opkvalificere, hver gang der er behov for det, og det er vi i gang med" siger sekretariatschef Erik Holck Hansen med henvisning til Beskæftigelsesministeriet, som udbyder 14 forskellige gratis efteruddannelseskurser til de statsligt ansatte i jobcentrene, der kan opkvalificere sig inden for blandt andet politik, jura, økonomi, sagsbehandling, coaching og brugerkontakt.

Samtidig er man i færd med at udarbejde tre forskellige overbygningsuddannelser, der retter sig mod beskæftigelsesindsatsen.

Opgørelser viser, at flere end 15.000 kontanthjælpsmodtagere kom i job i løbet af 2006 på trods af, at ingen af dem var tilmeldt AF-systemet ved udgangen af 2005 - og heller ikke blev det i løbet af 2006. Men kritikken fra socialrådgivere og erhvervsvejledere afvises også af Svend Andersen, der er formand for de 1066 statsligt ansatte AF-konsulenter, som er organiseret i HK.

"Den kritik er skudt over målet. Vi er opdraget i et arbejdsmarkedspolitisk system med den primære opgave at få folk i job. Vi går ikke ind i sagsbehandlingen og skal ikke som socialrådgiverne have folks livshistorie, før vi kan sende dem i job," siger han.

Svend Andersen peger desuden på, at mange af hans konsulenter er frafaldne universitetsstuderende eller folk, der har taget efteruddannelse. Hertil kommer en del selvlærte medarbejdere:

"Der ligger måske ikke et formelt uddannelsespapir, men det siger ikke noget om, hvad folk kan," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu