Læsetid: 2 min.

Jøden og den kloge købmand

'Monsieur Ibrahim og koranens blomster' er en varm og gammeldags film med en varm og gammeldags tro på det gode i mennesket
14. oktober 2005

Der hviler en helt særlig uskyld over denne franske film, som uden at blinke skruer tiden 40 år tilbage og bygger bro over alle forskelle og konflikter.

Tempoet er slentrende, scenen et stiliseret Rue Bleu i 1960'ernes Paris, en smal arbejdergade med masser af glædespiger. Fra sit vindue kan den 15-årige, jødiske Momo (Pierre Boulanger) se lige ned i gadeludernes kavalergang.

Ellers har han ikke så meget at glæde sig over. Moren er skredet, faren lider af traumer fra Holocaust og ender med at tage sit liv og efterlade Momo mutters alene, hvad knægten i realiteten har været hele tiden.

I dag ville en karavane af krisepsykologer og behandlere være på vej med hjælp, men Momo må gå på opdagelse i livet uden støtteben.

Med sine sparepenge køber han sig til moderlig varme hos en glædespige og får ved samme lejlighed taget sin mødom.

Det gør ham så glad, at han styrter hjem og henter sin bamse, fordi hun gerne vil have "en gave" - en rørende scene. Momo er også optaget af underboens pige, der er på hans egen alder, men forholdet ender med en afvisning. Det tager hårdt på den unge fyr, som er blevet svigtet af begge sine forældre og mangler en modstandskraft over for livets uforudsigelige tildragelser.

Den kloge muslim

Hverken barn eller voksen, med hang til rapserier og jævnlige luderbesøg, kan Momos liv gå i mange retninger.

Han har brug for en voksen vejleder og finder den i gadens købmand, "araberen", som i virkeligheden er en gammel tyrker, Monsieur Ibrahim, der spilles af ingen ringere end Omar Sherif fra Lawrence of Arabia og Dr. Zhivago.

Ibrahim er muslim og læser Koranen, men ikke så meget, at det gør noget. Og da Ibrahim afslører sin viden om Momos tyverier - "hvis du skal stjæle, kan du lige så godt gøre det i min butik" - bliver det begyndelsen på et langt venskab.

"Den kærlighed, du har, kan ingen tage fra dig," siger Ibrahim, og Momo lapper den gamle mands livsvisdom i sig. Rollen som klog gammel mand er ikke nem, men den i dag 73-årige Omar Sherif spiller den med afvæbnende mildhed og glødende understatement. Der er en sjov scene, hvor Brigitte Bardot - spillet af Isabelle Adjani! - kommer på besøg i Ibrahims butik, og først da jøden og den tyrkiske købmand bryder op for at rejse til Ibrahims hjemland, mister filmen noget af den nerve, som den havde i kraft af den veldefinerede Rue Bleu-kulisse.

Et gyldent postkort

På rejsen besøger de to venner en ortodoks og katolsk kirke, en muslimsk moske, men pudsigt nok ikke en jødisk synagoge! Deres forskellige religioner er ikke for alvor et emne. Monsieur Ibrahim og koranens blomster er en varm og gammeldags film med en varm og gammeldags tro på det gode i mennesket. Glædespigerne har et hjerte af guld, og ingen social arv er så tung, at den ikke kan brydes. Et gyldent postkort fra en svunden tid, der måske aldrig har eksisteret.

Monsieur Ibrahim og koranens blomster. Instruktion: Francios Dupeyeran. Manuskript: Francois Dupeyeran og Eric-Emmanuel Schmitt. Fransk. (Gloria og Park Bio, København, Øst for Paradis, Århus, og Cafebiografen, Odense)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her