Læsetid: 6 min.

Det jødiske kondom og de nazistiske røvere

Tysklands mest kendte komdomfabrikant var jøde. Nazisterne ribbede ham for alt. Information har mødt forfatteren bag bogen om Julius Fromms skæbne
29. marts 2007

LEIPZIG - Alene undertitlen Hvordan den jødiske kondomfabrikant Julius F. faldt i kløerne på de tyske røvere indbyder til, at man åbner bogen. Og spændende, morsom, forfærdelig og gribende er historieprofessor Götz Aly og Spiegel-journalist Michael Sontheimers bog Fromms, der netop er udkommet.

Med denne bog har det lidt umage par villet sætte den jødiske kondomfabrikant Julius Fromm "back on the map", som de selv udtrykker det i forordet. Fromm skabte i løbet af, under og i årene efter Første Verdenskrig et kondomimperium. Han blev en velhavende forretningsmand takket være kombinationen af det rigtige produkt på det rigtige tidspunkt. Tilsat uovertruffen kvalitet, humor og ikke mindst noget så management-moderne som vaskeægte branding. Det fik det nationalsocialistiske regime sat en stopper for.

På bogmessen i Leipzig så Information Michael Sontheimer blive interviewet til tv. På spørgsmålet om, hvordan han kom på ideen til bogen, svarer han:

"Jeg er opvokset i Vestberlin i 1960'erne, og der oplyste vi os selv på gaden. Et Fromms var det samme som et kondom, og jeg tænkte aldrig over, hvad navnet kom af. I tv så jeg så engang i 1990'erne et program om Julius Fromms yngste søn Edgar, der fortalte, at hans far stod bag det første markedsførte kondom. Jeg opsøgte ham i England, hvor han boede, med henblik på en artikel til Spiegel, men havde snart materiale nok til en bog. Først for et par år siden, da Aly viste interesse for familiens historie, gik vi i gang med at skrive bogen sammen."

Fra Israel til Julius

Julius Fromm bliver født som Israel Fromm i den russiske landsby Konin i 1883. I 1893 beslutter hans forældre, Baruch og Sara Rifka, at udvandre til Berlin i håbet om en bedre fremtid for dem og deres med tiden otte børn. Familien flytter ind i en etværelses-lejlighed i Scheunen-kvarteret. I dag noget af det hippeste i Berlin. Dengang det fattigste overhovedet, befolket af østjøder og kriminelle. Faderen slår sig på cigaretrulning, for det kan hele familien sidde sammen om derhjemme, og papir og tobak kan man anskaffe for få penge. Baruch og Sara Rifka kalder sig snart Bernhard og Regina, og også børnenes navne tilpasses det nye fædreland, så Israel bliver til Julius, Esther til Else o.s.v.

Faderen dør, da Julius er 15 år. Den ældste bror Salomon er udvandret til London, så Julius overtager forsørgelsen af sin mor og sine søskende.

Sømløse gummivarer

Julius har ikke megen skoleuddannelse, ud over at han taler og læser hebraisk. Han begynder at tage aftenkurser i kemi, og i 1914 åbner han sit første firma med parfumeri- og gummivarer. Allerede her bruger han det senere firmanavn Fromms Act som telegramadresse og annoncerer med 'sømløse gummivarer'. Charles Goodyear havde i 1844 opfundet vulkaniseringen, så det var muligt at fremstille ting af gummi, men sammensyningerne gør, at kondomer hidtil hverken har været særlig sikre eller særlig behagelige.

Fromm arbejder uden ophør på sagen, og i løbet af Første Verdenskrig, hvor der på grund af gonorré og syfilis er 'kondomtvang' på soldaterbordellerne, begynder hans forretning at gå rigtig godt.

Også efter krigen ønsker folk selv at styre børneflokkens størrelse, og Fromms kondomers stadig bedre kvalitet og den manglende konkurrence gør, at han i 1919 kan købe en villa ved Nikolassee i det vestlige Berlin. I 1920 bliver han prøjsisk statsborger, og i 1922 bygger han en topmoderne fabrik i Köpenick i Berlins østlige udkant.

Fabrikkens transparente og umærkbare glasfacade afspejler på fornem vis det produkt, der bliver til indenfor. I 1926 producerer Fromms Act 24 millioner kondomer om året. I 1931 er tallet oppe på 50 millioner.

Kondomerne bliver solgt i papæsker, som er stribede i Julius Fromms egne yndlingsfarver, grøn og violet. Hver æske indeholder tre styk og en lille seddel, som generte kunder kan skubbe over disken uden et ord. Herpå står, at de gerne vil have udleveret en pakke Fromms. Desuden står navnet Fromm trykt på æsken. Hidtil har tyske kondomer f.eks. heddet Uncle Sam, Venus eller Mikado, men Fromm lader sit eget navn borge for kvaliteten af indholdet i de stribede æsker.

Fromm må konstant kæmpe med kirkens og politikernes moralske opstød. Fødselstallet er faldende i Tyskland, og Fromm må kun reklamere for beskyttelse mod kønssygdomme. Det er strengt forbudt at komme med erotiske hentydninger eller henvise til, at kondomer også beskytter mod graviditet. Reklame er heller ikke nødvendig: I slutningen af 1920'erne synger man frækt om Fromms Act rundt omkring i Berlins kabareter.

En fabrik for to slotte

Da Hitler kommer til magten i 1933, begynder der langsomt at blive lagt pres på Julius Fromm. Hans to direktører træder ind i nazistpartiet, og selv sørger han for, at der både hænger hagekorsfane og Hitler-portræt i firmaets kantine. De tre sønner, Max, Herbert og Edgar, får han bragt i sikkerhed i udlandet. For sit eget vedkommende er det først, da det antisemitiske blad Der Stürmer laver en kampagne imod ham, han forstår, at han og hans kone også selv må afsted.

Hermann Göring står for 'ariseringen' af de jødiske virksomheder. Han sørger for, at hans gudmor, baronesse Elisabeth von Epenstein-Mauternburg, bliver ejer af Fromms Act. Som tak forærer hun ham to slotte, som den ekstravagante Göring leger slotsherre på, til krigen er slut.

"I det mindste tolv års anstændigt liv," skal Göring have sagt, da han blev taget til fange af amerikanerne i 1945.

Selv om Fromm må sælge sin virksomhed til nazisterne for en slik, får han lov til at bringe 200.000 schweizerfranc med ud af landet, da han rejser til England i 1938. Dette privilegium bringer ham dog senere i exilet i vanskeligheder, da han må forklare sig over for englænderne. Omregnet til nutidens penge kommer Fromm 130 millioner euro (cirka en milliard kroner) i den tyske statskasse. Pengene kommer fra hans fabrik, ejendomme og øvrige besiddelser samt den såkaldte 'jødebøde' og den såkaldte 'rigsflugtsskat', som han også må betale. Og her ses bort fra de indtjeninger, som fabrikkens kondomproduktion vedblev at kaste af sig.

Knabe i Oranienstrasse

Efter at det meste af familien er flygtet, og Fromms søster, svoger og svigerinde, som er blevet tilbage i Berlin, er deporteret til og myrdet i Auschwitz, bliver der holdt auktion over familiens ejendele.

Her er forfatterne Aly og Sontheimer med rette nådesløse. Ganske nøjagtigt gør de rede for hvem, der købte hvad på auktionen. F.eks. kan man læse, at en Franz Knabe fra Kreuzberger Oranienstrasse 36 var særligt glad for at have fået samlingen af familiebilleder op under neglene. Han havde nemlig en liste- og rammeforretning. Så han smed billederne af familien Fromm væk og solgte rammerne i sin forretning "til brudepar, unge enker og folk, der glædede sig over, at de stadig var til at få, de gode ting."

Michael Sontheimer siger til Information efter tv-optagelsen, at han og Aly indgående diskuterede, om netop dette punkt ville blive for kedeligt for læserne. At få remset op, hvem der købte hvad.

"Men så blev vi enige: Nej, det er det ikke. Så stor er Berlin ikke. Og så længe er det heller ikke siden. Og mon ikke, der er nogen, der vil tænke: 'Hmm, Knabe i Oranienstrasse? Kan det mon være x's bedstefar?'," siger Sontheimer med et drilsk smil om munden.

Julius Fromm døde den 12. maj 1945, kun fire dage efter den tyske kapitulation. Han slap dermed for den årelange kamp for at få familiens ejendom tilbage. Efter krigen gjorde DDR fabrikken i Köpenick til 'folkeejendom' med den begrundelse, at Julius Fromm havde været en "kapitalistisk udbytter med usocial, arbejderfjendtlig og pronazistisk indstilling". Sønnerne kæmpede efter det østtyske diktaturs fald for deres retmæssige ejendom.

"Familien fik cirka en tiendedel tilbage af det, de før havde. Så når nogle mennesker i Tyskland i dag harcelerer over jøder, der gør krav på det, der blev taget fra dem og siger, at jøderne allerede har suget sig mere end fulde, så er det ikke helt rigtigt," siger Michael Sontheimer.

- Götz Aly og, Michael Sontheimer: 'Fromms. Wie der jüdische Kondomfabrikant Julius F. unter die deutschen Räuber fiel'. S. Fischer Verlag, 2007

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu