AT SE EN kendt SF'er på vandring - i søgen efter den såkaldte politiske realisme - erikke noget ukendt syn i dansk politisk. Der har været store dele af SF's historie, hvor detmeste af partiet var fælles i denne søgen. Men ofte er det ikke lykkedes at holde samme påflokken - og større eller mindre grupper har søgt en ny politisk platform i det kongeligedanske socialdemokrati.Nu er også Johannes Poulsen, Herning, brudt op. Han forlader helt "klassisk" SF i protestmod, at partiet har isoleret sig selv i dansk politik. Poulsen mener, at SF har ladet sigtrække længere ud på venstrefløjen, siden Enhedslisten kom i Folketinget. Samtidig er handybt i mod den mere EU-skeptiske linje, som SF er slået ind på det seneste år.Efter historiebogen skulle vi altså her stå med en klar opskrift på en relativ sjældenpolitisk begivenhed: Et nyt medlem af Socialdemokratiet. Men nej. Den midtjyske åbenbaringrækker videre: Johannes Poulsen har taget springet helt over til de radikale. Og tilmed udenforbehold overfor noget som helst i de radikales politik anno 1996. Et komplet politiskhamskifte!
DET ER EN vigtig del af historien, at Poulsen fra Herning er en politisk figur af envis tyngde. Han har i årevis været et af SF's stærkeste kort i den kommunale verden. Ensolid mand i byrådet og gennem en årrække indflydelsesrigt medlem af bestyrelsen forKommuners Landsforening. Johannes Poulsen er en respekteret praktiker, der har været med tilat give SF legitimitet langt uden for Herning og omegn.Hans afhopning kommer på et meget uheldigt tidspunkt for partiformand Holger K. Nielsen.Poulsens beslutning hælder salt i flere åbne sår. Siden SF blev sat effektivt udenfor dørenved regeringsdannelsen i 1993 har partiet kæmpet for at undgå en politisk isolering påChristiansborg. Disse bestræbelser led et afgørende knæk, da SF blev ydmyget i forbindelsemed sidste års finanslovsforlig mellem regeringen og de konservative. Og efterhånden som EU-debatten igen er blevet skærpet i forbindelse med regeringskonferencen har den indreEU-strid sat partiet endnu længere udenfor praktisk indflydelse.Budskabet i Poulsens afskedssalut er ikke til at tage fejl af: Det er partiets egen fejl, atdet er blevet sat udenfor døren. SF's nuværende grad af politisk realisme rækker ikke til ipraksis at få indflydelse på finanslov og Europa-politik.
I AALBORG KAN de socialdemokratiske delegerede nu spekulere lidt på, hvorfor Johs.Poulsen ikke vil ind i deres parti. Enkelte vil nok i en stille stund se det som et problemfor partiet: Hvis man vil have reelle diskussioner om forsvarlige reformer afvelfærdssamfundet og en fremadrettet EU-politik - som Poulsen siger han går efter - erSocialdemokratiet ikke det oplagte sted nu til dags. Partiledelsen har i flere omgange haftde allerstørste problemer når velfærdsdebatten blev sluppet ud af sækken - og Nyrup har iflere omgange noget uklædeligt måttet puste sig op og lukke den ene debat efter den anden.Det er han sluppet godt fra på de indre partilinjer. Hans kontrol over disse dages S-kongrestyder indtil nu på et stykke vellykket intern magtpolitik.Men den slags demonstrationer øver ingen tiltrækning på dem, der gerne vil diskutere ogafprøve radikale forslag til velfærdsreformer. Den socialdemokratiske EU-balancegang erheller ikke noget at komme efter for folk, der er trætte af EU-splittelsen i SF. Det vilvære at gå fra den ene suppedas til den anden. Altså altsammen jordnære argumenter for atgive de radikale en chance.
MEN SÆRLIGT kvikke politiske iagttagere i den kommunale S-verden har luret, at derslet ikke er grund til dybtgående selvransagelse, fordi Johannes ikke ville væresocialdemokrat. Pointen er, at han egentlig er en rigtig god socialdemokrat, men at han kuner gået til de radikale for at blive ny borgmester i Herning. Johs. Poulsen har gode chancerfor at få posten, men ikke som socialdemokrat, da partiet har udpeget en anden kandidat tilposten, der bliver ledig, når Hilmar Sølund trækker sig tilbage. Holder kalkulen i dettespil om borgmester-stolen, viser det jo, at sagen slet ikke handler om at Marianne Jelved ogCo. har fået en ny magisk tiltrækningskraft, lyder forklaringen. Men netop dette argument kunne med fordel vendes en ekstra gang. Hvis det at JohannesPoulsen blot går efter borgmesterposten skal bruges som bevis på, at han grundlæggende seter socialdemokrat - ja, så må man håbe, at der er blot enkelte socialdemokrater, der kan sedet komiske i logikken. Men mon ikke ti-øren falder for ihvertfald et par af dem, der ved,hvordan det er at leve af at være socialdemokrat.Men politisk levebrød eller ej: Poulsens exit giver grundlag for selvransagelse. Holger K.må overveje, hvordan han holder sammen på sine tropper. Og Socialdemokratiet må i detmindste tænke sig bedre om, før der opstilles kandidater til vigtige poster.
mol (Jacob Mollerup)
