Læsetid: 3 min.

John F. Kennedy udsat for sjusk

Tvivlsomt første bind af biografi om John F. Kennedy
19. juni 2007

Han var født til sin bestemmelse, født og optugtet til at føres til tops i det amerikanske system. Faren, den usandsynligt rige forretningsmand Joe Kennedy, havde sat disse mål for sin store børneflok: Sønnerne skulle lede landet, døtrene gifte sig til flere penge og indflydelse. Begge ambitioner blev i bogstavelig forstand opfyldt, men til den højeste pris. Tre brødre af fire omkom på vej eller ved fuldbyrdelsen af bestemmelsen, berømtest selvsagt John F. Kennedy, der faldt for snigmorderens kugler i november 1963 - efterfulgt af drabet på lillebroren Robert F. Kennedy, da denne fem år senere var på vej mod Det Hvide Hus.

Kennedys liv og død er gennemvævet af denne skæbnebestemmelse; om ham og familien strålede - og stråler i USA, hvor Kennedy'erne fortsat er royalty - en aura af det ophøjede, af triumf og tragedie.

Folk der mødte John F. Kennedy, lod sig næsten alle tryllebinde af mandens begavelse og charme. Til hustru valgte dette tiltrækkende menneske blandt et utal af kvindebekendtskaber den underskønne Jacqueline Bouvier, og omkring disse to velstående halvguder af moderne aristokrater skabtes, hvad beundrere døbte Camelot, Kong Arthurs blændende hof, a short bright shining moment.

Sammenligningen med den nuværende primitive stupiditet af en amerikansk politisk leder er smertefuld; næsten selvplagerisk fremhæver den ene fremstilling efter den anden, hvad der gik tabt dengang i Dallas for over 40 år siden, og hvor meget man savner åndfuldheden på Pennsylvania Avenue. Selvsagt har også revisionismen haft fat i John F. Kennedy og hans 1.000 dage i Washington; var det nu også så storartet? Det var det næppe. Opportunisme, rene fejl og uvedkommende hensyn plettede visionerne. Men Kennedy vakte med sin ungdom og sine formuleringer et håb om forandring og tilførte det politiske lederskab nye dimensioner af vid, ånd og ynde. Dertil kom hans mesterlige håndtering af et par af de store af tidens kriser.

Ikke meget nyt

Og hvad var så historien bag denne kultfigur, hvis billede den dag i dag er ikon for så mange? Historikeren Robert Dallek har kastet sig ud i endnu en Kennedy-biografi, som ikke udmærker sig ved noget særligt interessant eller nyt synspunkt. Anekdotisk fortæller forfatteren i første bind af to den unge Kennedys historie, som ikke bringer meget ukendt for en dag.

To fænomener i disse år, der efter verdenskrigen fører Kennedy over Kongressen og derefter direkte frem til præsidentkampagnen i 1950'ernes slutning, viser, hvor meget tiden og vilkårene i det politiske har ændret sig. En person med Kennedys elendige helbred, og det var vitterligt elendigt, var aldrig i vore dage kommet nogen vegne, ligesom en person med en seksuel appetit, der får Clinton til at virke som en kapun, havde diskvalificeret sig som kandidat. Her gik man lidt mere stille med dørene dengang. Hvad derimod også ville hjælpe nu til dags, var farens så at sige ubegrænsede pengemidler. Den side af sagen understreges skarpsindigt af Robert Dallek - også hvor stor en indflydelse gamle Joe Kennedy med sine bizarre synspunkter i virkeligheden havde på sønnen, der for eksempel aldrig for alvor fik afsværget familievennen Joseph McCarthys uhumskheder eller klart definerede en solidarisk demokratisk økonomisk politik.

Afskyede Kennedy

Ikke så sært at partiets liberale fløj med Hubert Humphrey og Adlai Stevenson i spidsen, men for så vidt også Lyndon B. Johnson, Kennedys senere vicepræsident, ikke havde meget til overs for den konservative rigmandssøn fra Cape Cod. De mest liberale og socialt bevidste demokrater, Harry Truman og Eleanor Roosevelt, afskyede direkte den unge Kennedy, men støttede ham selvfølgeligt da det kom til valgkampen i 1960 mod mørkets fyrste, Richard Nixon.

Der er skrevet bedre bøger om John F. Kennedy, og der vil blive skrevet endnu bedre. Montagen af kildebelagt materiale og direkte talepartier - eller sladder - skæmmer Dalleks fremstilling. Hvad er hvad?

Den danske udgave er rent ud sagt en skandale af en oversættelse. Elendigt dansk, misforståelser, direkte oversættelser af syntaks og gloser, nogle steder plat uforståeligt og et ocean af regulære fejl. Forlaget Roger kender åbenbart ikke til begrebet forlagsredaktion, som fra første færd burde have fundet en anden oversætter, og som næste prioritering burde have læst manuskriptet. Det er ganske og aldeles uantageligt at udsende sådan noget møg.

*

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her