Læsetid: 4 min.

En jomfrufødsel

24. december 1996

DE STØRSTE beretninger er kendetegnet ved, at de gennem tiderne kan genfortælles og genfortolkes - igen og igen. Sådan kan vi også blive ved med at diskutere julens store kristne fortællinger. Ligefra de dramatiske begivenheder der gik forud for Guds beslutning om at sende os en frelser, til de vanskeligheder jomfruen fik og til sønnens komme og opvækst.
Julens historier og myter er en rigdom i kristendommen, som ikke bør reduceres til lidt juleudsmykning, et par salmer eller to og en masse julegaver. Hele historien om frelserens fødsel er tænkt som noget større. Jordelivets problematiske kaos står vi midt i til hverdag, men netop julen er en god lejlighed til at gøre moralsk og etisk status. Og de store fortællinger er en god anledning til at gøre det uden den jordbundethed, som vi så rigeligt kan finde årstider til.

HISTORIEN OM Jesu undfangelse og fødsel kan endda også sætte centrale debatter om dele af den moderne teknologi og videnskab i relief.
I følge de gamle beretninger var Jesu fødsel som
bekendt et resultat af en guddommelig undfangelse.
I vore dage, hvor vi står midt i en svær etisk diskussion om grænserne for den kunstige befrugtning, ved vi, at man ikke kan være kategorisk omkring undfangelsens fysiske form. Men for totusind år siden var der kun en velprøvet mulighed.
Alligevel lykkedes det en ung ugift kvinde fra Nazareth at forklare, at hun var blevet med barn takket være Helligånden. Og den smukke historie lykkedes det den kloge pige at overbevise såvel sin forlovede som sin eftertid om.

HVAD DER egentlig skete er blevet en trossag. Men aldrig før er en ung piges ære blevet reddet med en så storslået historie. Selv omkring totusinde år efter den enestående jomfrufødsel beder flere hundrede millioner mennesker dagligt til Maria. At vore breddegraders protestantiske udgave af kristendommen ikke har haft blik for hendes potentiale er en anden sag.
Luther eller ej så har dyrkelsen af Maria og hendes blidhed givet kristendommen et tiltrængt feminint islæt - et modstykke til det normale maskuline Guds-billede.
Alternative tolkninger af Guds køn og hudfarve har cirkuleret længe uden at vinde fodfæste. Sidste udspil kom i juleudgaven af det engelske tidsskrift "The Economist". Her af alle steder forklarer en tidligere katolsk nonne, Karen Armstrong, at Gud bør betragtes både som kvinde og mand.
Men mens mandeudgaven stadig er god latin, har vi ihvertfald den hellige jomfru til at supplere Herren, Sønnen og Helligånden. Og er Maria for svag i den protestantiske udgave af kristendommen kan vi i den danske statskirke trøste os med vore kvindelige præster og muligheden for at fremhæve Sønnens kvindelige egenskaber.

FØR GUD valgte at sende os en frelser viste han ved flere lejligheder sin frygtelige vrede overfor de mennesker, der ikke fulgte hans bud. Et af de mere spektakulære vredesudbrud kom, da de formastelige festede og dansede om guldkalven, mens de ventede på, at Moses skulle komme ned fra bjerget med de ti bud. Den ugudelige og usædelige optræden blev straffet hårdt efter de foreliggende beretninger. Omkring 3.000 mennesker måtte lade livet.
Mange senere moralske pegefingre har gjort brug af denne episode. Men når det gælder danskerne uden det store held. Ikke mindst kniber det op til jul. Se blot hvordan vi holder liv i den særegne julefrokost-tradition, hvor almindelige tabuer og moralbegreber søges drukket bort. Og efter at de værste tømmermænd er overstået kommer så det julegaveraid, der ligner næste del af en moderne fest for den omstridte kalv.
For Gud blev den oprindelige dans om guldkalven en af de mange begivenheder, der med tiden overbeviste ham om, at han måtte sende en frelser til det jordiske kaos.

HER KNAP TOTUSINDE år efter frelserens fødsel, danser flertallet af dette lands indbyggere i aften rundt om et pyntet juletræ. At yngre medborgere kun har tanke for pakkerne under træet har vi for længst affundet os med. Vor opdragelsestradition har ikke overvægt af det åndelige.
Mere modne dansere kan i det typisk adstadige dansetempo måske få tid til at sende den store verden en tanke. Kan vi i fuld alvor sige "glædelig jul" til en verden fuld af sult og ekstrem fattigdom. En verden hærget af groteske former for ulighed og en verden hvor miljøproblemerne hvert år antager mere faretruende dimensioner. En verden hvor krig og folkemord stadig er hverdag og hvor millioner er på flugt. Og en verden hvor selv vores velnærede europæiske hjørne igen er præget af borgerkrige og dyb tvivl om de egentlige værdier.
Det er ikke sådan at komme i julestemning. Heller ikke selvom vi stadig - trods alt - bruger flere penge på bistand til u-landene end på julegaver til os selv.
Frelserens fødselsdag er en god dag til at overveje, hvor vi mon er på vej hen. Til at overveje den aktuelle udgave af jordelivets kaos. Og til at øve os i at sige glædelig jul.

mol (Jacob Mollerup)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu