Læsetid: 5 min.

Jorden rundt i 80 minutter

I byen Shenzhen kan kineserne opleve verden og dens mange vidundere. Og alle andre har så chancen for at observere kineserne boltre sig på verdensscenen
30. september 2006

"Orv, hvor er det stort," udbryder en kinesisk dreng. Han holder sin fars hånd, mens moren forbereder sig på digitalt at forevige familien med Sankt Peters Kirken i baggrunden. Der er tydeligvis ingen grund til at dvæle ved detaljerne. Billedet er taget, missionen fuldført, videre til næste punkt på programmet. Blot sekunder senere er det morens tur til at posere foran kameraet. Denne gang ved Versailles. Og det få øjeblikke før turen går til Buckingham Palace. De tre halser af sted sammen med to dusin andre kinesiske turister, der alle beklædte med røde kasketter - der adskiller dem fra de blå-, gul- og orangekaskettede grupper - halser efter en guide med turbo på. Mens hun flagrer med et flag for at samle tropperne, fyrer hun gennem sin megafon navne, årstal og et par enkelte anekdoter af. Men ingen lytter rigtig efter. De ved, at de skal skynde sig at få billedet i kassen, hvis de ikke skal sakke bagud.

Det er ikke fordi denne flok har formået at tage den traditionelle asiatiske hvirvelvindstur til Europa, med besøg i syv lande på lige så mange dage, til et helt nyt niveau. Verden er simpelthen bare ikke så stor, som den ser ud fra den seksårige drengs perspektiv. Faktisk er den lillebitte. I hvert fald her i forlystelsesparken Shijie zhi hu, eller Verdens Vindue, i den sydkinesiske by Shenzhen, et stenkast fra Hong Kong.

'Hvorfor dog rejse'

Hvis gud var en kinesisk turguide, så ville det præcis være sådan her, han ville anlægge verden: lille, bekvem, proppet med attraktioner og med hensyntagen til kinesernes begrænsede, om end voksende, rejsebudget. For lige under 100 kr. trakteres de besøgende med 118 af klodens mest berømte seværdigheder.

Jules Verne ville sikkert krumme tæer. Hans hovedperson Phileas Foggs berømte bedrift i Jorden Rundt i 80 Dage reduceres til noget, der let lader sig gennemføre på 80 minutter. Men konceptet appellerer til kineserne. Her er fyldt med besøgende.

"Hvordan ville jeg ellers have mulighed for at vise min familie verden?" spørger Yang Qiming, en kontorarbejder, der siger, at hans løn absolut ikke levner nogen mulighed for, at han kan komme til at se den ægte vare.

Som en plakat i nabo-forlystelsesparken Pragtfulde Kina annoncerer: "Hvorfor bruge penge og tid på at besøge de rigtige steder, når du kan se dem alle her?"

Det er omtrent hele verden, Yang kan introducere sin familie for. Ved indgangen flankerer et virvar af romerske og ægyptiske statuer en kopi af et græsk teater med siddepladser til flere tusinde. Herfra spreder verden sig ud i alle retninger i den 480.000 kvadratmeter store park - der her siges at være verdens største miniature temapark.

En 108 meter høj reproduktion af Eiffeltårnet knejser ved siden af Triumfbuen. En kort gåtur derfra er Vatikanstaten, kun afskåret fra Versailles af en perfekt, velplejet park i bonsai størrelse. Markuspladsen i Venedig er lige rundt om hjørnet fra Det Skæve Tårn i Pisa. Med deres mobiltelefoner tager besøgende billeder af Det Hvide Hus, som selvfølgelig er nær Cambodjas Angkor Wat. Ganske få finder vej til Den Lille Havfrue, parkens eneste seværdighed i original størrelse. Turister samles ved pyramiderne, der er i samme nabolag som New Yorks Skyline - hvor World Trade Centers tårne stadig dominerer. Frihedsgudinden er også stillet til skue, men blev først tilføjet nogle år efter parkens indvielse. Tilsyneladende på grund af officiel bekymring over, at kineserne ikke kun ville få en behagelig turistoplevelse, men også ville gå derfra med sind 'forurenet' af vestlige ideer om frihed.

Fransk café med cup noodles

Verdens Vindues erklærede mission er at "sprede verdenskultur" - kulturel forvirring kan dog blive resultatet for mange besøgende, da de i lejet tøj poserer som cowboys foran en sfinx eller som geishaer med Niagara vandfaldet som bagtæppe.

Det hele er kitschet, men bygningerne er gennemført og imponerende udført. Men den originale atmosfære er ikke forsøgt gengivet. I den franske cafe er det ikke baguettes, der dufter af, men derimod cup noodles. Det er dog helt ok for 34-årige Dong Nana fra Guangdong, der er godt i gang med at slubre nudler. "Udenlandsk mad er for anderledes," siger hun. "Det ville jeg ikke kunne vænne mig til. Jeg taler heller ingen udenlandske sprog. Det ville være for svært at forlade Kina."

Forlystelsesparker agtes i Kina som en velkommen turistattraktion og kilde til økonomisk indsprøjtning. Der er eksempelvis flere end 70 parker i landet, der har det kinesiske litterære mesterværk Drømmen om det Røde Værelse som tema, mens omkring 500 beskæftiger sig med Abekongen.

Her er Tibet også indlemmet

Shenzhen, der er uden traditionelle seværdigheder, er blevet landets førende leverandør af forlystelsesparker. Byen har i sig selv været en stor forlystelsespark, siden den blev fortrop for Kinas økonomiske liberalisering under etiketten "speciel økonomisk zone". Det er her, de frie markedskræfter bliver omfavnet med den største lidenskab. Og hvis de 10.000 turister, der kommer hertil hver dag, ikke bruger tid i en forlystelsespark, gør de det i de enorme indkøbscentre, der har gjort byen til et mekka for shopping - kopier er selvfølgelig også et stort hit i den sammenhæng.

I parken Pragtfulde Kina fra toppen af en én kilometer lang og en meter høj model af Den Kinesiske Mur, kan de besøgende beskue udkanten af Shenzhen - og derved i bogstaveligste forstand stå i landets fortid og stirre ind i fremtidens by, der er blevet hyldet som model for Kinas økonomiske mirakel og et eksempel til efterfølgelse. Hvis det talent for at kopiere, som udstilles i forlystelsesparkerne, er målestok, så vil hele landet snart være et hyperkapitalistisk shopping paradis.

Når kineserne pludselig begynder at lide af hjemve i Verdens Vindue, har Pragtfulde Kina kuren. Her præsenteres en kondenseret version af 5.000 års kinesisk historie med 70 efterligninger af berømte attraktioner fordelt på 40 hektar. Der er kopier af alt fra åbenlyse kendemærker som Den Kinesiske Mur og Den Forbudte By til moskeer fra den nordvestlige muslimske provins Xinjiang og Potala Paladset i Lhasa.

"Hvorfor forstår I udlændinge det ikke? Tibet er en del af Kina, så selvfølgelig skal Potala også være her," siger turisten Huang Ming om den lille politiske manifestation i parken.

Overlegen kultur

Det er oven i købet en model af De Tre Slugter, et smukt stykke landskab i Centralkina, der, til forskel fra den virkelige, som er blevet oversvømmet for at gøre plads til verdens største dæmning, ikke er i overhængende fare for at forsvinde.

Bedømt ud fra besøgstallet i de to parker er der en klar præference blandt de kinesiske turister for at opleve verden uden for Kina. Men 45-årige Hong Mei mener ikke, det forringer den kinesiske kulturarv.

"Se på antallet af seværdigheder i de to parker. Der er næsten lige så mange i Kina som i hele resten af verden. Det viser helt klart, at kinesisk kultur er overlegen," lyder hendes, i kinesiske ører, logiske regnestykke.

"Det gør mig så stolt.

20060929-211022-pic-401794456.jpgSfinx og pyramider med grøn baggrund 20060929-211022-pic-998758994.jpgHvis gud var en kinesisk turguide, så ville han anlægge verden sådan: lille, bekvem, proppet med attraktioner og med hensyntagen til kinesernes begrænsederejsebudget. Her Versailles og Peterskirken i bekvem gåafstand

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu