Læsetid: 3 min.

Jorden skrider under Lula

Tusindvis af forhutlede jordløse marcherer i protest mod Brasiliens hovedstad. De kræver, at den socialistiske præsident Lula får fravristet godsejere mere jord
4. maj 2005

Efter i årevis at have boet i hytter lavet af grene og plasticposer har tusinder af Brasiliens jordløse fået nok. Derfor har de fra alle egne af det store land indledt en to ugers prostestmarch, som midt i maj skal kulminere i hovedstaden Brasilia. De forarmede forlanger, at 'deres mand', præsident Luiz Inacio Lula da Silva, lever op til valgløfter om hurtigere omfordeling af jord. En del af Brasiliens mange fattige er ved at miste troen på, at socialisten Lula for alvor vil ændre en meget ulig fordeling af jorden.

Især de jordløse bønder og deres organisation, MST, sikrede under et valg for to og et halvt år siden, at Lula som den første socialist i republikkens historie blev præsident. Men i dag er de dengang så glødende Lula-tilhængere blevet mere kolde over for den karismatiske leder.

Joao Pedro Stedile, som er leder af MST, der har arrangeret marchen mod hovedstaden, lægger ikke skjul på sin frustration.

"Sandheden er, at de håbefulde, der stemte på præsident Lula, i dag er forvirrede. Håbet har forvandlet sig til rådvildhed. Ingen forstår, hvad der sker i regeringen," siger MST-lederen Joao Pedro Stedile.

Tiggerliv

Lula med rødder i fagbevægelsen og Arbejderpartiet tordnede i sine år i opposition mod Brasiliens fordeling af jord. Det er en af verdens mest skæve, idet cirka én procent af landbefolkningen ejer 45 procent af jorden. Storbøndernes gode liv står i skærende kontrast til de omkring fem millioner jordløse landarbejdere, der forsøger at leve af underbetalt høstarbejde og ofte bor meget usselt.

Den danske cand. mag. i portugisisk Marisa Matarese, der arbejder som konsulent i den centrale del af Brasilien, har lige været ude for at besøge et gods. Hun fortæller om en af de besættelser af jord, som er hverdagskost i Brasilien.

"92 familier boede i tre år i telte langs vejen op til haciendaen (godset) i håb om at overtage det. Under besættelsen levede de af tiggeri og almisser samt støtte fra MST. Godsejerne forsøgte at fordrive dem ved at skyde på en af dem, og nogle mænd brændte deres telte af. Til sidst gav godsejeren dog op, og han har nu fået en symbolsk erstatning fra staten. Efter en lodtrækning har 31 familier fået et stykke jord," siger hun.

Det er nu!

Lula lovede i 2002, at han i sin præsidentperiode ville sørge for ekspropriation af jord til 400.000 jordløse familier.

Det valgløfte går det ikke godt med at indfri. De første to år af sin præsidentperiode har Lula ifølge regeringens opgørelse kun skaffet jord til 117.000. MST sætter tallet så lavt som 65.000. En af lederne i MST Joao Paulo Rodrigues siger:

"Regeringen er nødt til radikalt at ændre sin jordreform-politik. Næste år skal der være valg, så Lula er nødt til at gøre det nu."

Fra sin 'udkigspost' ser Matarese ikke en proteststorm nærme sig Lula i form af bl.a. marchen mod hovedstaden.

"Selv om de jordløse måske ikke synes det går stærkt nok med at få jord, så giver de fleste udtryk for, at Lula er deres eneste håb."

Lula i klemme

Lula har med sine valgløfter bragt sig selv i en større klemme. Han er nemlig meget trængt af en barsk økonomisk virkelighed. Eksempelvis har Brasilien en enorm udlandsgæld. Alene i fjor betalte landet 250 milliarder kroner i afdrag. Det svarer cirka til 25 gange det beløb, som Lula har sat af til sit Nul-Sult-program til bekæmpelse af ekstrem fattigdom.

Afdragene på udlandsgælden, anbefalinger fra Den Internationale Valutafond og ønsket om at stabilisere økonomien har medvirket til, at Lula har barberet de statslige budgetter. Det er blandt andet gået ud over jordreformprammet, som ifølge MST har fået nedskåret sit budget.

Den for udlandet bekvemme økonomiske politik giver uro i baglandet. Wagner Lino, som var med til at danne Arbejderpartiet sammen med Lula, siger til tidsskriftet SALT:

"Regeringen Lula viser ingen tegn på at ville ændre den herskende orden. Det har skabt store problemer for fagbevægelsen og de sociale bevægelser, og det skaber apati."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu