Læsetid: 3 min.

Jordskælvsofre boede i dødsfælder

Hjælpen er omsider ved at nå frem til de nødstedte efter lørdagens jordskælv på Java - over 5.000 mistede livet, mange som følge af de fattige indoneseres ringe boligstandard
30. maj 2006

TOKYO - Deres eksistens var dømt til at gå til grunde. Husene var bygget af teglsten med ler imellem og tyndt lagt cement smurt udenpå. Bærepiller eller fundament af beton var der intet af. Rene dødsfælder.

"Som et korthus. Bare meget farligere," som en japansk nødhjælpsarbejder udtrykte det i et tv-interview.

Dødstallet efter lørdag morgens jordskælv i havet ud for den gamle indonesiske kongeby Yogyakarta på øen Java er nu steget til over 5.000. Antallet af tilskadekomne skønnes til 20.000, og håbet om at finde flere overlevende under de sammenstyrtede huse svinder hastigt.

Facit blegner dog ved siden af skælvet i Kashmir sidste år og tsunami-katastrofen for 17 måneder siden.

Skælvet var kraftigt, men dog kun 6,3 på Richterskalaen (imod de 9,0, som udløste tsunamien). Menneskelivene gik tabt på grund af fattigdom maskeret bag eksotisk frodighed og kokospalmer.

Følgerne kunne dog have været langt værre. Området er meget tætbefolket - det værst ramte Bantul-distrikt har en befolkning på 1,6 mio. - men kun seks minutter før blev det rystet af et mindre skælv, som fik de fleste til panisk at fare ud af deres hjem. Men husene blev stående, og en del var allerede gået ind igen, da det for alvor bragede løs. At så mange som 200.000 blev gjort hjemløse, kunne tyde på, at 'advarslen' har reddet liv. Så længe jordrystelser ikke kan forudsiges, må vi regne med, at de med jævne mellemrum fortsat vil resultere i høje dødstal i de fattige områder i Stillehavets såkaldte ring of fire. Flere forskellige forkastninger, som skaber stærke seismiske spændinger, løber som en cirkel rundt om hele oceanet. Indonesien og Papua Ny Guinea er sammen med flere latinamerikanske nationer de mest sårbare.

For et folkerigt land med store indkomstkløfter kan nødhjælpsberedskabet selv i bedste fald kun være rudimentært. Denne gang fandtes det dog på nært hold. I flere uger har vulkanen Merapi, der ligger 35 km nord for Yog-yakarta truet med et større udbrud, og mange hjælpende hænder med erfaringer fra katastrofeindsatsen i Aceh var til stede. Trods dette og trods en rimelig infrastruktur med motorveje både øst- og vestpå tog det 48 timer, før hjælpen endelig begyndte at blive effektiv.

Kaotiske scener udspiller sig fortsat foran alle hospitaler. Øsregn og torden har forøget lidelserne for ofrene.

Over halvdelen af dødsofrene er børn. Yderligere mange er ældre mennesker.

Bedre end i Kashmir

I skrivende stund rapporteres om en såkaldt ketchupeffekt: Pludselig kommer alt. Præsident Yudhuno er på plads for at vise, at staten tager sit ansvar på sig. Store militærkolonner ankommer hver time med telte, fornødenheder og rent vand, og læger flyves ind fra hele Sydøstasien for at hjælpe til med operationer og akutbehandling på de totalt overbelastede sygehuse. Hjælpeindsatsen er gået meget bedre end i Kashmir, hvor det tog op til en måned af undsætte de nødstedte i de mest afsidesliggende bjergdale.

Det eneste, som på sigt kan mindske den ekstreme sårbarhed mod jordskælv, som vi har set begge steder, er billigere, bedre og mere sikre huse. Et sikrere byggedesign findes, men pengene og den politiske vilje savnes. I Bantul er 80 procent af al bebyggelse jævnet med jorden, og kun middelklassens villaer står tilbage. Hjælpen hilses velkommen, men en ny trussel skaber panik i Yogyakarta med et indbyggertal på 3,6 mio. Vulkanen Merapi - som siden 1.400-tallet har taget 6.000 liv - har hidtil været temmelig forudsigelig, men jordskælvet har øget lavakuplens ustabilitet, og eruptionerne er blevet tredoblet i antal.

Eksemplet Pinatubo fra Filippinerne skræmmer: Det var et jordskælv i 1990, som aktiverede en vulkan, som havde sovet i 600 år, og som seismologerne havde tabt interessen for. Ni måneder senere kom udbruddet, som kostede 300 mennesker livet og forvandlede hele provinser til et månelandskab.

Indonesien har mange vulkaner og har oplevet mange voldsomme udbrud. Fortsat er eksperterne i nogen grad uenige om, hvorvidt skælvet på 6,3 kan have påvirket lavakuplen, men advarer alligevel om, at risikoen kan være væsentligt forøget. Frygten for nye tsunamier er også fortsat stor. Den første test af regionens nye alarmsystem for en uge siden endte i en fiasko.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu