BOSTON - Al Gore modtager en Oscar for sin film Den Ubekvemme Sandhed overværet af en mia. tv-seere. USA's tre største energibrancheforeninger skifter side og vil støtte lovgivning, som lægger låg over USA's udledning af CO2. Wall Street-investorer opkøber Texas' største elektricitetsselskab i en alliance med to miljøgrupper og sløjfer planer om at bygge otte osende nye kulkraftværker. Fem vestlige delstater enes om at begrænse deres CO2-udslip.
Alt dette er sket inden for de sidste to døgn - i George W. Bushs Amerika.
Et jordskred synes undervejs i USA's klimapolitik, og initiativet udgår ikke fra Det Hvide Hus. Tværtimod. Den amerikanske energibranche og bankerne på Wall Street har set skriften på væggen.
Inden USA's uafhængighedsdag 4. juli håber det nye demokratiske flertal i Kongressen at have vedtaget lovgivning, der lægger et nationalt loft for udledning af kuldioxid og indfører et kvotesystem for handel med drivhusgasser mellem forurenere - en model, der allerede har været i anvendelse i den Europæiske Union i de sidste to år.
Den udslagsgivende faktor i denne proces kan blive USA's tidligere vicepræsident, som har opnået stjernestatus gennem sit årtier lange arbejde for at stoppe klimaændringerne. I næste måned er Al Gore indkaldt til høringer om ny klimalovgivning i Repræsentanternes Hus og med Senatet som hovedvidne. Iagttagere forventer, at hele USA vil stå på stilke. Mediedækningen bliver intens og massiv, fordi Gore ikke kategorisk har afvist at stille op som kandidat til præsidentvalget i 2008.
"Jeg har ikke nogen planer lige nu," lyder hans standardsvar.
Præsidentkandidat?
Verdens bedst kendte klimaforkæmper er samtidig indstillet til Nobels fredspris af to norske folketingsmedlemmer. Prisen kundgøres næste efterår, og hvis Gore vinder, er det et velvalgt tidspunkt for en kandidat af hans kaliber at træde ind på banen. De første primærvalg skal afholdes i januar 2008. Efter den tidlige start kan medierne og vælgerne være blevet trætte af de tre demokratiske præsidentkandidater Hillary Clinton, Barack Obama og John Edwards.
Gore er den eneste af de fire politikere, der konsekvent har kritiseret Bushs' Irak-krig. Det vil tiltale græsrødderne i det demokratiske partis. I det vestlige USA - der mærker effekten af klimaopvarmningen mere end andre regioner - kan Gores miljøakkreditiver hurtigt gøre ham til den mest populære præsidentkandidat.
Kan han modstå presset til at stille op? Tidligere præsident Jimmy Carter sagde i et tv-interview søndag, at han har lagt et vedholdende pres på Gore: "Så meget, at han næsten har bedt mig om at holde op med at ringe."
Det uafklarede spørgsmål er, hvorvidt Gore - den reelle vinder af præsidentvalget i 2000 - tør sætte al sin nyopsparede troværdighed på spil i en valgkamp, hvor han bedre end andre ved, hvor mange ting der kan gå galt. De fleste af hans venner tvivler på, at han vil tage springet.
Men så længe det varer, vil Al Gores kampagne for at overbevise verden om alvoren i klimaændringerne lægge yderligere pres på amerikanske politikere, industrien og energiforbrugere. Han kan tage en del af æren for, at store energiselskaber og brancheorganisationer skifter holdning i disse dage.
Nye samarbejder
Wall Street Journal kunne således i går oplyse, at tre energibrancheforeninger har opgivet deres modstand mod en kvoteordning for handel med drivhusgasser, der vil kræve et øvre landsdækkende loft for udledning af CO2. Det drejer sig om Edison Electric Institute - hvis medlemmer producerer 60 pct. af al elektricitet i USA - samt American Gas Association og Electric Power Supply Association.
Hidtil har de tre organisationer støttet præsident Bushs klimapolitik, som pålægger kraftværker frivillige begrænsninger af CO2-udledning. Talsmænd pointerer, at holdningskiftet skyldes et ønske om at sidde med ved bordet, når en ny lovgivning skal udformes.
De sidste to døgns mest opsigtsvækkende klimanyhed kommer fra Wall Street, hvor de to investeringsbanker Kravis Roberts & Company og Texas Pacific Group tog initiativ til at købe det største energiselskab i Texas, TXU Corporation, sammen med fem andre banker og med opbakning fra de to miljøgrupper Natural Ressources Defense Council og Environmental Defense.
Begge miljøgrupper var i januar med til at danne US Climate Action Partnership - en koalition af flere store energi- og teknologiselskaber og fire miljøorganisationer. Partnerskabet går ind for at reducere USA's CO2-udledning, således at det om 15 år ligger på mellem 70 og 90 pct. af det nuværende niveau og på 60 pct. om 50 år.
TXU har i lang tid været anset som en af den amerikanske energibranches sorte får. Selskabet søgte myndighederne i Texas om at bygge 12 kulkraftværker, der ikke ville anvende den nyeste 'rene' teknologi. Imidlertid faldt udsigten til at få byggetilladelserne i takt med, at Natural Ressource Defense Council startede en retssag mod TXU, og at en anden gruppe, Ceres, samtidig iværksatte en public relations-kampagne for at få banker og investorer til at holde sig fra projektet.
Så slog de to investeringsbanker til med et tilbud, som aktieejerne af TXU ikke kunne afslå. Handlen til 45 mia. dollar sætter historisk rekord. Men det er også første gang, at Wall Street-banker søger om eksplicit støtte fra den amerikanske miljøbevægelse til en transaktion. Ifølge Fred Krupp fra Environmental Trust blev han for en uge siden ringet op af tidligere miljøminister William Reilly (under den første præsident Bush), rådgiver for Texas Pacific Group.
Ifølge aftalen mellem investorer og miljøgrupperne vil de nye ejere af TXU nøjes med at bygge tre ud af de 12 planlagte kulkraftværker, støtte lovgivning, der begrænser USA's CO2-udslip og satse mere på udnyttelse af vedvarende energikilder og energieffektivitet. Texas har flere vindmøller end nogen anden delstat.
TXU's kovending kan blive en trendsetter for hele USA's elektricitetsbranche. 50 pct. af al elektricitet udvindes fra kul, og i takt med at olie og naturgas bliver dyrere, satser Bush-regeringen på at udvinde mere af landets store kulreserver. Industrien planlægger at opføre 159 nye kulkraftværker i det næste årti.
Industriens ønske om national klimalovgivning blev yderligere bestyrket, da guvernører fra fem vestlige delstater mandag bebudede et regionalt samarbejde om at begrænse deres CO2-udledning. Det drejer sig om Californien, Arizona, New Mexico, Oregon og Washington. I forvejen har de fem New England-stater og New York indgået et lignende samarbejde. Det regionale samarbejde vanskeliggører de store energiselskabers planlægning.
