WIEN/BRUXELLES - En fartglad advokat, en genstridig landshøvding, og så en EU-formand. Det er spillerne i et pittoresk, østrigsk drama i disse dage.
Mens EU-formanden, den østrigske kansler Wolfgang Schüssel, taler om at sætte nyt liv i den europæiske forfatning, nægter hans egen koalitionspartner Jörg Haider, der også er landshøvding i delstaten Kärnten og formand for det højreorienterede parti BZÖ, at overholde den østrigske. Han gør det i bedste kampagnestil og formentlig med et godt øje til den øgede medieopmærksomhed, som EU-formandskabet medfører. Han nægter simpelthen pure at lade en afgørelse fra Østrigs højesteret blive gennemført i den delstat, hvor han regerer. Det giver avisforsider i massevis, senest i weekenden.
Stridens kerne er - set på afstand - ret banal. Ifølge artikel 7 i den østrigske forfatning har de østrigske mindretal, blandt andet slovenerne i grænselandet i Kärnten, krav på tosproget skoleundervisning og tosprogede byskilte i de kommuner, hvor de bor. Alligevel er der kun ganske få to-sprogede skilte. I 1970'erne kom det til deciderede sammenstød med tysksindede i Kärnten. I årtier skete der ikke rigtig mere, for selv om skiltene er mindretallenes grundlovssikrede ret, så har slovenerne ingen kollektiv klagemulighed.
Fartglad advokat
Men så kom der en fartglad, slovensk-østrigsk advokat fra Kärntens regeringsby Klagenfurt. Han hedder Dr. Rudolf Vouk, vennerne kalder ham Rudi. Han kom til at køre for stærkt gennem landsbyen Skt. Kanzian. Og her begynder lidt juridisk feinsmekkeri: Med fartbøden i hånden kunne Vouk gå hele vejen til højesteret og personligt kræve skiltning, der lever op til grundloven. Så også slovensk-østrigere kan se, hvor de skal overholde hastigheden for byzone.
Afgørelsen faldt i 2001: Vouk vandt, og regeringen fik pålagt at opstille to-sprogede skilte i Skt. Kanzian. En analyse viste, at der egentlig var behov for to-sproget skiltning 158 steder. Siden er der blevet forhandlet. I december kom så næste dom: Også en fartbøde i byen Bleiburg kom til højesteret, igen var afgørelsen, at der skulle to-sprogede skilte op.
Vouk fortæller, at yderligere 21 fartbøder allerede ligger ved højestret, mens yderligere 20 er på vej gennem retsinstanserne.
"Man kan jo ikke blive ved med at køre for stærkt hele tiden, så folk er begyndt at melde sig selv for at være kørt for stærkt," fortæller han.
Men højesteretsdommen er "baseret på uret", siger Haider nu til tv-stationen ORF. Kun "folket" har retten til at opstille den slags skilte. I praksis vil han forhindre skiltene, ved at BZÖ-ministrene i Schüssel-regeringen blokerer for implementeringen af reglerne og ved at sørge for, at ingen skilte kommer op i Kärnten, beretter de østrigske medier. Det lader til, at sidste ord i denne sag endnu ikke er sagt. Reglen om mindretallets krav til to-sproget skiltning har stået i forfatningen siden 1955.
