Læsetid: 6 min.

Journalistik, etik og nypuritanisme

Historien om Søren Ventegodt er på samme tid en sensation og et stykke dårligt journalistisk håndværk fra DR's og Ekstra Bladets side. Hvorfor? Det er der tre svar på
1. december 2005

Hvis en læge krænker en patient seksuelt, er det en sag, der skal i medierne. Det er et overgreb, som bør eksponeres for alle mennesker i samfundet. Men mediernes krav om åbenhed og gennemsigtighed balanceres ikke med krav om faglig viden og sund fornuft i omgangen med den sag, der behandles. Tag nu Søren Ventegodts møde med medierne de seneste dage. Ekstra Bladet bragte den 27. november en artikel med overskriften: "Læge sex-misbruger patienter" og DR1 fulgte op med et indslag i Søndagsmagasinet. Her brugtes følgende elementer til at lave en historie, der kan fremstille manden som kvaksalver:

'Maja', der har været under Ventegodts behandling, men siden har afbrudt den og efterfølgende har været indlagt på psykiatrisk hospital.

En skjult-kamera-optagelse, lavet i samarbejde med Ekstra Bladet, der viser en konsultation, hvor en skuespiller foregiver at være patient overfor en intetanende Ventegodt. Han indleder en reel behandling i sin konsultation og taler bl.a. om sex og kropsberøring.

Disse ting til sammen er blevet til noget nær den perfekte sag for DR og Ekstra Bladet: Lægesjusk med alvorlige følger og seksuel krænkelse oven i hatten. Hvad er det, der på én gang gør denne historie til en sensation og samtidig et stykke dårlig journalistik? Det er der tre svar på.

Saglighed savnes

For det første bliver interviewene med 'Maja' ikke præsenteret som en sag, der egentlig har nogen saglig baggrund. Vi hører nogle beskyldninger fra en kvinde, der har et sygdomsforløb bag sig, og selv mener at have fundet årsagen dertil. Vi hører til gengæld ikke om nogen officiel klagesag, hvilket der ellers findes et patientklagenævn til at varetage. Altså skabes sagen her og nu på tv-skærmen, hvor Majas udtalelser tages alvorligt nærmest som om, Ventegodt allerede har en officiel sag hængende over hovedet. Det har han bare ikke. Det er også værd at bemærke, at 'Maja' bad om behandling hos Ventegodt, fordi hun var syg og siden afbrød den. Nu er hun uden videre blevet et troværdigt vidne imod en 'kvaksalver'!

I interviewet efter indslaget får vi saglig vurdering fra en læge på psykiatrisk hospital, Lars Søndergård, der kender Majas sag fra hendes indlæggelse og uafhængigt af den sag mener, at Søren Ventegodt "misbruger sin lægetitel til at overskride patienternes grænser". Den faglige autoritet som DR1 påkalder sig ved at have Søndergård i studiet synes dog problematisk, fordi han, som Ventegodt i interviewet påpeger, bygger sin lægegerning på en anden gren af lægevidenskaben. Der er nemlig stor forskel på psykiatere, der bruger medikamenter som behandlingsform, og psykologisk behandlende læger, der bruger samtale og kropsterapi.

Helt uafhængigt af denne sag vil man kunne eksponere væsentlige uenigheder mellem Ventegodt og Søndergård, når det drejer sig om behandlingen af psykisk syge mennesker. At spille på denne uenighed indenfor lægevidenskaben til at skabe en saglig bevisførelse imod Søren Ventegodts behandlingsform er vildledende for seeren og må anses for både dårlig journalistik og en mangel på presseetik. Hvis der for alvor skal stilles spørgsmålstegn ved Søren Ventegodts metoder, så skal det ikke være med en tilfældig psykiater eller en tv-værtinde som dommer. Hvis der i forvejen forelå en bunke patient-klagesager mod Ventegodt, så ville et afslørende indslag måske være på sin plads. Men her har DR1 og Ekstra Bladet selv villet være politi og dommer i en sag, som i deres fremstilling rummer mange misforståelser, der ukritisk bringes videre til folket. Nu melder hverken indslaget eller Ekstra Bladet noget om sådanne klager.

Skjult kamera

Det andet svar på problematikken er skjult-kamera-metoden, som den er brugt i netop sag. Nemlig det, at man gennem tv-mediet får lov at se en lægelig behandlingssituation. Det er der ikke noget etisk forkert i, kunne nogen hævde, for tavshedspligten gælder jo kun lægen og skal beskytte patienten. Her er patienten en skuespiller, og derfor er det ikke problematisk. Tavshedspligten er vel til for, at der kan opstå en tillid imellem læge og patient. Og tilliden er til for, at patienten er tryg nok til at præsentere sit penible problem, der skal behandles. Men derudover kunne man vel også forestille sig, at lægens virke kan tage stor skade af, at 'tillidssituationen' bliver overvåget eller manipuleret med af en mediedagsorden.

Når Ventegodt viser vrede over at blive optaget i en behandlingssituation, er det så fordi han vil skjule noget for offentligheden? Eller er det fordi psykisk lægebehandling grundlæggende forudsætter en fortrolighed, der ødelægges det øjeblik, den skal direkte på skærmen? DR og Ekstra Bladet burde have overvejet visse forhold ved skjult at optage en læge på arbejde. Når optagelsen i øvrigt ikke viser nogen videre afsløring af Ventegodts metoder, må den ses som et symptom på både dårlig journalistik og manglende presseetik.

Nypuritanisme

Sidste svar handler om DR's og Ekstra Bladets iscenesættelse af Ventegodt som en sexfikseret galning - særligt udtalt i Ekstra Bladets titulering af Ventegodt som "Doktor Klam" men også tilstede i DR's Søndagsmagasinet. 'Majas' sag indeholder en mulig, om end lidt spinkel, journalistisk historie. Den er bare ikke saftig nok, før man desuden placerer en attraktiv journalistisk skuespiller i et konsultationsrum, hvor der tales om frække ting. Også selv om talen om sex ikke lægger op til samleje eller nogen aktivitet, der kan forstås som forspil (Søren Ventegodt siger f.eks. i optagelsen i et seriøst tonefald: "Jeg vil ikke i seng med dig"). 'Maja' siger i sit interview ikke, at hun er blevet seksuelt krænket. Hendes mellemværende med Ventegodt går på hendes beskyldning om en fejlbehandling ikke noget seksuelt.

Ekstra Bladet og DR1 har gjort sagen saftig ved at lade seeren se en læge tale om sex i sin behandling. Har man blot en smule kendskab til den videnskab, som Ventegodt hævder at bygge på, så ved man, at Freudianske og Jungianske teorier om psyken begge bygger på den rolle, som den menneskelige seksualitet har i sindet. Det er der ikke noget nyt i. Freuds teorier har været kendt i over 100 år og deres brug i praksis i Danmark har også mange år på bagen.

Ligner Leth-sagen

Det nye er nok nærmere en form for folkelig puritanisme, som danske medier spinder sensationer på i øjeblikket. Sagen om Jørgen Leth ligner på mange måder Ventegodts sag: Vi hører og ser historier, hvor seksualitet spiller en stor rolle i en særlig kontekst. For Jørgen Leth var det i en kunstnerisk fremstilling spundet over personlige erfaringer.

For Ventegodt er det en fortrolig behandlingssituation, hvor han arbejder med seksualiteten som en kilde til særlige psykiske problemer. Hverken når Jørgen Leth skriver kunstneriske betragtninger over forhold til kvinder, eller når Ventegodt skal gennemføre en behandling, er det på nogen måde rimeligt at trække konteksten væk under deres fødder og fremstille dem som grise. Når 'smudsige udtalelser' om sex præsenteres i små bidder for hr. og fru Jensens har medierne en tendens til netop at give det denne drejning. Det synes så nemt at iscenesætte mennesker som perverse i dag. For at skabe en sexforbrydelse i medierne og den offentlige mening, er det overhovedet ikke længere nødvendigt at påvise et egentligt lovbrud. Der skal blot bramfri og udfordrende tale om sex til, for at man kan miste sine embeder og offentlige anseelse. Vel at mærke, når de, som også i Ventegodts tilfælde, har været igennem en omvendt journalistisk censur, hvor de saftige sager eksponeres alene og konteksten forsvinder.

Alt i alt er DR1's dækning under al kritik, og de tre problemer beskrevet oven for har den fælles grund, at man i det journalistiske arbejde manipulerer med kontekster. Journalister kan for seer og læser iklæde Ventegodt falske ulveklæder, hvis ikke sammenhængen bliver præsenteret på en ordentlig saglig og presseetisk måde. Det værste er, at sagens dækning slet ikke kommer i nærheden af svaret på det egentlige spørgsmål: Er Søren Ventegodt en kvaksalver eller ej?

Bodil Gaarsmand er cand.pæd.pæd. og adjunkt ved CVU og Stefan Gaarsmand Jacobsen er stud.mag. i idehistorie

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her