Læsetid: 4 min.

Jubelscener efter klima-topmøde

FN's 11. klimamøde betegnes som en historisk succes. Verden bevæger sig fremad, og USA vil blive nødt til at komme med, lyder vurderingen fra de internationale miljøbevægelser og Europas regeringer
12. december 2005

MONTREAL - Uden et ord forsvandt den amerikanske forhandlingsleder, Harlan Watson, ud ad glasdøren tidligt lørdag morgen. Han vil gå over i historien om verdens fælles klimapolitik som manden, der sammenlignede en formel global dialog om fremtidens fælles klimastrategi med en andegård.

"Den går som en and, den lyder som en and, det må være en and," sagde Harlan Watson. Hans sidste, tvivlsomme ven ved forhandlingsbordet blev russeren Alexander Bedritsky, som natten igennem holdt klimakonferencen fangen med et tilsyneladende ædelmodigt forsøg på at få de lande, der frivilligt vil skrue ned for deres udslip af drivhusgasser, lukket ind på det spirende internationale milliardmarked for handel med kvoter af udslip. I grunden handlede det om, at olielandet Kasakhstan kan tjene penge på kvotesalg uden at røre en finger, mente Søren Dyck Madsen fra de danske miljø- og udviklingsorganisationers fællesgruppe.

Efter diplomatisk benarbejde fra veteranen i FN's klimaforhandlinger, Michael Cutajar blev det russiske forslag sparket til hjørne. USA måtte opgive sin modstand mod den globale dialog og jubelscenerne foldede sig ud.

Glæde og lettelse

Især jublede miljøorganisationerne. De så Montreal-mødet som det største fremskridt siden Kyoto-mødet i Japan for otte år siden.

Også den danske miljøminister Connie Hedegaard var lettet og glad.

"Vi kom hjem med det, Danmark og EU havde øverst på ønskesedlen: En proces, der fører fremad. Store lande som Sydafrika, Argentina, Mexico, Kina og Indien er positivt interesserede i en strategisk dialog om fælles forpligtelser. Det er utroligt vigtigt. Erkendelsen af det fælles ansvar er vokset. Det haster. Der er interessante diskussioner forude," sagde hun.

Connie Hedegaard var også glad, fordi hendes møde med nøglepersonerne i Grønland i sommer har banet vej for en større gensidig tillid.

USA's modvilje mod "ethvert skridt, der kan føre til forhandlinger om nye internationale forpligtelser" var demonstrativ, men isoleret. Briterne var indstillet på at hjælpe amerikanerne med ikke at tabe ansigt. Connie Hedegaard hørte til dem, der mente, at det må være USA's egen sag, hvis de vil stå alene i verden. Hun talte varmt for sin sag. Og det virkede. for USA måtte gå hjem med uforrettet sag.

Interessant for Danmark

Resultaterne af mødet er et klarere regelsæt for Kyoto-aftalen, bedre hjælp til tilpasning i u-landene, forhandlinger om forpligtende mål i Kyotoaftalens næste fase samt en strategisk dialog om inddragelse af flere lande.

"Det er stærke signaler til regeringerne, erhvervene og energisektoren. Nu ved de, hvad de har at regne med," siger Connie Hedegaard. Om de næste mål for Danmark og andre forpligtede lande siger hun: "De må jo bygge på videnskaben. Det er bare at tage de videnskabelige beregninger fra FN's klimapanel og regne baglæns. Sådan er logikken i det."

"Det her er enormt interessant for en stor del af det danske erhvervsliv," tilføjer Connie Hedegaard.

Clinton stjal billedet

"Vi har jo mange af de løsninger, som andre vil efterspørge nu, hvor kvotehandelen er kommet for at blive. Danmark må kende sin besøgelsestid, og jeg vil bidrage med at fremme den gensidige forståelse. Det er jo interessant, at Bill Clinton nævnte Danmark først blandt de lande, der har meget at byde på. Det skal vi udnytte." USA's forhenværende præsident Bill Clinton stjal billedet og ryddede bogstavelig talt gulvet for mapper og papirer da han uventet dukkede op på konferencens sidste dag, inviteret af Montreals borgmester, som har forpligtet sin by til en 30 procents nedskæring år 2020.

Clinton talte sig varm i en veldrejet tale. Hans vigtigste budskab var, at indsatsen for at stabilisere verdens klima er nødvendig - og at den er mulig gennem en disciplineret indsats, som ikke vil svække, men tværtimod vil styrke de rige landes økonomi og skabe flere arbejdspladser. Selv måtte Clinton i sin tid som præsident opgive at få Kyoto-aftalen og sine lovforslag om CO2-beskatning og støtte til vedvarende energi igennem i den amerikanske kongres. I dag er han gode venner med den berømte amerikanske fortaler for et lavenergisamfund, Amory Lovins.

"Den mand har tilbragt det meste af sit voksne liv med folk, der mente, han ikke var rigtig klog. Men i dag har han fået ret," sagde Clinton.

Nu drejer det sig om at få vind og sol og energibesparelser løftet op på et større plan hvor prisen samtidig bliver overkommelig, tilføjede han. "Hver gang vi fordobler indsatsen, falder prisen med 20 procent."

Diplomatisk krise

Den canadiske ministerpræsident, Paul Martin, der er midt i en valgkamp, solede sig i Clintons nærvær.

Paul Martin har udløst en mindre diplomatisk krise ved at appellere til USA om at "lytte til den globale samvittighed". Den canadiske ambassadør i USA blev straks derefter indkaldt til møde i det amerikanske udenrigsministerium. Ifølge den lokale avis National Post, her i Montreal, skete det efter en direkte indgriben fra USA's vicepræsident Dick Cheney.

"Vi er med al respekt uenige i ministerpræsidentens vurdering af USA's indsats," sagde det amerikanske udenrigsministerium i en officiel udtalelse. Canadas ambassadør, Frank McKenna, erklærede diplomatisk, at det var ham selv, der havde bedt om et møde.

Canadas miljøminister Stéphane Dion understregede, at der ikke i det lange løb er nogen løsning på den globale opvarmning uden USA.

"Vi kan ikke arbejde uden dem. Vi er nødt til at arbejde med dem. Der er intet andet valg," sagde han.

Det samme sagde briternes miljøminister Margareth Beckett. En ny beregning fra EU viste, at USA er på vej mod et udslip, der er 40 procent højere end USA's Kyoto-mål, mens EU er på vej til at nå sit mål.

Jennifer Morgan fra Verdensnaturfonden slog på samarbejdet med de villige stater, byer og virksomheder i USA.

Men den fungerende sekretær for FN's klimakonvention, Richard Kenley, slog fast, at de ikke kan deltage i den globale kvotehandel før USA som helhed vil forpligte sig: "Et ret stramt loft over de samlede udslip er en forudsætning for, at handel med kvoter kan fungere efter hensigten," sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her