Læsetid: 3 min.

Jul i eventyrland

Er der voksne mennesker tilbage, som fuldkommen uden forbehold holder af julen på den barnlige måde? Svaret er ja. Hun sidder i Paris med kugler på hjernen og gran i håret. Men rolig nu. Resten af året hersker udenrigskorrespondentens vanlige realisme
23. december 2006

"Der er forskel på at være barnlig og barnagtig," belærte en af mine ungdomsvenner mig engang, da vi begge var i 20'erne. Ingen tvivl om, at hun havde ret. Advarslen blev, så vidt jeg husker, ikke givet i forbindelse med juletiden, men det kunne ellers godt have været på sin plads.

Når december nærmer sig, og alle andre begynder at beklage sig over butikkernes alt for tidlige, alt for kommercielle og alt for anmassende juleudstillinger, tændes der en lille glad flamme inden i mig, som vokser med ekspresfart, indtil jeg omkring den 1. december havner i det vælgersegment, der trættende beskrives som Pia Kjærsgårds kernetropper - De ved, dem, der er forandringsangste, ser med mistro på globaliseringen og søger mod Glansbillede-Danmark omkring 1950'erne.

I Pias K's segment

Senest med en forkærlighed for stegt flæsk og persillesovs (jo, jo - på forsiden af herværende avis kunne man selv fredag den 15. december på forsiden forvisse sig om, at de konservative var til marsklammekølle og små fikse dampede grøntsager med tilhørende fransk rødvin, mens førnævnte danske klassiker af en herreret var reserveret folkepartisterne). Herefter kan man kun frygte for det traditionelle julemåltids skæbne i opinionsmålingerne.

Eneste anden voksne identifikationsfigur findes i damebladenes gåsefedtglinsende reportager om pyntede julehjem et sted henne i Overklassen, hvor Mor er i centrum som stylist, indretningsarkitekt, designer eller noget i den dur og på uforklarlig vis har uanede ressourcer til at dekorere hundekurve, juleborde og vinduer til småkager, hjemmelavede gaver og så videre ad nauseam.

Prøver at lade være

Well - jeg slår mig åndeligt talt i tøjret. Niks - det er ikke mig! Hverken politisk, socialt eller kulturelt - beklager min indre demonstrant. Men forgæves - julen ta'r, beklager udtrykket, røven på mig. Jeg elsker træet, gaverne, maden, julesalmerne, sangene, pynten, julefrokosterne, traditionerne med andre ord - plus mine damer og herrer - da, daa!, som mine yndige små trompeterer, når de vil annoncere noget særligt imponerende - også selve det kristne julebudskab i sin, må det vel siges, konservative form.

Forklaringen er naturligvis barndommen. Min morfar var domprovst i Maribo, min mor således præstedatter, og det meste af min barndoms naturligvis snefyldte juleaftener i 1970'erne blev tilbragt på Lolland i en præstegård eller tæt derved, for også min fars familie er fra Maribo. Min farmor var i en periode folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti, min farfar konservativ viceborgmester, bogtrykker og chefredaktør for Lollands Posten, og i begge hjem blev juleevangeliet og salmerne fremført med største selvfølgelighed. Forklaringen på min juleglæde er snublende nærliggende (og det er her, det barnlige kommer ind igen): barndommens jyske/lollandske kristen-konservative, traditionsoverlæssede lykkeland spiller mig et puds som voksen. Regression af den særligt hårdnakkede art, som unddrager sig universitetsstudier, marxistisk skoling i 1980'ernes Venstresocialister, ægteskab med en ateist og selv udenrigskorrespondentens sædvanligvis kyniske jordbundenhed.

Løsning? Slap af og glæd sig som et barn. Bedst med mindst et barn. Og det er intet problem, i huset er her fire af slagsen. Små nok til at være med til det hele. Fra gaver og mad til Jesus-barn og juleprædiken. Sammen ta'r vi det hele - hvorfor dog ikke?

Nytårsaften er det slut

Jeg indrømmer gerne, at jeg har indoktrineret dem skånselsløst for at få forbundsfæller. Bagt æbleskiver, købt gaver, indkøbt dansk tv-julekalender til dvd-afspilleren, sat kravlenisser op og sat julesalmer og -sange på cd-afspilleren i båndsløjfer.

På torsdag kommer piskefløden til risalamanden med fly fra Danmark. De kan ikke lave ordentlig piskefløde i Paris.

"Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting," skrev Peter Faber i 1848, "rør blot ikke ved min gamle jul".

Netop. Nytårsaften vågner jeg op til virkeligheden igen. Resten af året er helliget realismen.

Glædelig jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her