Læsetid: 5 min.

Jul med de gamle guder

I årets julekalender 'Jul i Valhal' går TV 2 endnu en gang tilbage i religionshistorien. For der er masser af eventyr at hente hos vores åndelige forfædre
1. december 2005

Englene er taget af rollelisten og Jesus bliver i Bethlehem, når TV 2 i aften blænder op for årets julekalender Jul i Valhal. Bliver julekalenderen en lige så stor succes som Jesus og Josefine var sidste jul, kommer langt de fleste danske børn til kende Thor, Odin og Loke, inden vi når den 24. december. Men selv om TV 2 gerne vil øge børnenes viden om og interesse for den nordiske mytologi, garanterer stationen ikke, at poderne får det billede af guderne, der vises i myterne. Målet er først og fremmest at underholde, fortæller TV 2-redaktør Lotte Lindegaard.

"Julekalenderen skal ikke være historieundervisning. Børnene må gerne blive mere nysgerrige på noget, men vi har bestemt ikke en ambition om at sætte seerne på skolebænken. Den primære ambition er at skabe god fiktion og lave en underholdende nedtælling til juleaften," siger Lotte Lindegaard.

Det er først og fremmest karaktererne i den nordiske mytologi, der har inspireret TV 2 til at bruge netop det univers. Men også at nutidens børn kan identificere sig med universet i kraft af de afsmitninger, der er til vores moderne samfund, for eksempel navnene på vores ugedage og det faktum, at den nordiske jul i er en solhvervsfest med et kristent budskab.

"Desuden falder historien fint ind i den nuværende fantasy-bølge, der jo blandt andet er inspireret af nogle af myterne fra nordisk mytologi. Det er en historie, der skal fortælles nu," siger Lotte Lindegaard.

Fascination ved fortiden

Når børn såvel som voksne fascineres af den nordiske mytologi, er det først og fremmest det gådefulde element, der trækker, siger lektor ved Tors-instituttet på Københavns Universitet, Morten Warmind.

"Det er ideen om ressourcer i de gamles visdom - der er noget folkearv involveret i det," siger han.

Men selv om vi føler, at de nordiske guder er 'vores' som en del af den nordiske kulturarv, har mytologien i Danmark ikke så dystre historiske associationer som i landene omkring os.

I Danmark forbinder vi vores oldtidsguder med noget eventyrligt, snarere end noget politisk, forklarer Morten Warmind.

"Den danske holdning til oldtiden er stærkt påvirket af den grundtvigske bevægelse. Derfor har det været sværere for nazister at hægte sig på den, som de for eksempel gjorde i Tyskland. Ideen om fordragelighed mellem det nordiske og det kristne er sådan set en intern dansk skabelse, som formentligt også er årsag til, at man kan lave sådan en julekalender, uden at der bliver ramaskrig," siger han.

Men efterveerne af Anden Verdenskrig og 1960'ernes og 1970'ernes afstandtagen til religion og folkesjæl medvirkede til at nedtone den nordiske mytologi i religionsundervisningen. I de efterfølgende årtier vendte guderne tilbage i danskernes bevidsthed, takket være tegneserierne om Valhalla og Ringenes Herre og bølgen med mytologisk inspirerede fantasy fortællinger.

"Peter Madsen og resten af holdet bag Valhalla tegneserierne har givet myterne morale, hvilket slet hører hjemme i fortællingerne. Men er man under 20, kender man i hvert fald tegneserieversionen af myterne, og den er meget lærd på trods af, at den er tillempet. Er du over 50, kan du formentlig historierne fra skolen, men er du i mellemgruppen, har du selv måttet skaffe dig din viden," siger Morten Warmind.

Tegnede myterne til live

For tegneren Peter Madsen var det først og fremmest det eventyrlige ved myterne, der fik ham til at bruge 15 år af sit liv på at illustrere Valhalla-hæfter.

"Vores indfaldsvinkel på genfortællingen var ikke at finde ud af, hvad er den 'rigtige' nordiske mytologi, men at fortælle det som folkeeventyr med fokus på, hvad vi kan bruge historierne til i dag. Vi var nødt til at tolke på historierne, fordi vi gerne ville have dem til at leve i genfortællingen," siger tegneren.

Peter Madsen var aldrig blevet undervist i nordisk mytologi, men kunne i sit arbejde bruge fascinationen og glæden ved at få fortalt historierne som barn.

"Der er nogle meget stærke personligheder, de forskellige guder er meget menneskelige. De er selvfølgelig arketyper med hver deres gudefunktioner, Thor er ikke bare en helteskikkelse, men også en primitiv fyr, der slår, før han spørger. Det giver historierne liv," siger Peter Madsen. "Også selv om man måske i virkeligheden ikke har troet på, at der var en fyr, der buldrede rundt med nogle gedebukke, når det tordnede."

"Historierne i den kristne mytologi er for nogle af os mere symboler, og de har vel også dengang haft livsvisdom pakket ind i symboler og kunnet skelne mellem virkelighed og billeder."

Thor i kristendommen

I TV 2's Valhalla-historie møder to moderne børn guden Loke i en skov, hvor han sidder lænket til en stendysse. De slipper ham ved et uheld fri og begynder dermed nedtællingen til Ragnarok. Historien er, hvad redaktør Lotte Lindegaard kalder 'en nutidsfortælling' og læner sig ikke op ad en bestemt myte, men i virkeligheden kender ingen af os de oprindelige myter, siger Morten Warmind. Vores mytologi er strikket sammen af overleveringer, mange af dem fra kristne kilder som Snorre Sturlasson og Saxo, og flere kilder modsiger sig selv.

"En af de få samtidige kilder, vi har, tyder på, at Thor har været mere betydningsfuld, end han fremstår i fortællingerne. Historierne er meget Odin-prægede, og det skyldes, at vores vigtigste kilde er Snorre Sturlasson, der var meget interesseret i digstekunst, og Odin er digtekunstens Gud."

Også for moralen får det kristne filter en vis indflydelse, fortæller Morten Warmind.

"Der har været en helt anden moral dengang, end den, der viser sig i overleveringerne. Hvis man vil finde en moral, kan man finde den i Havermal, der er et digt med en række leveregler. De drejede sig om, at man skulle vise sig klog uden at sige for meget, man måtte ikke komme for sent, heller ikke for tidligt, og skulle i det hele taget holde sig til en mellemvej. Man skulle skinne igennem via minimalisme og blive berømt på at være ham, der siger meget lidt, men det rigtige. Hellere holde mund og blive anset for at være dum, end åbne munden og fjerne enhver tvivl."

Julen er en fusionsfest

Også den gamle solhvervsfest er blevet modelleret til den kristne jul - eller måske omvendt, siger Morten Warmind.

"Julen er grundlæggende en ukristen fest, påsken ligger ved forårsjævndøgn og er på engelsk (Easter) formentligt opkaldt efter gudinden Yastre. Den har lige så lidt at gøre med den kristne fest som harerne og ægget. Det er ikke kristne fester, men kristendom, der lægger sig over en gammel festkalender. Juleevangeliet viser jo også, at Jesus ikke blev født om vinteren, men engang om sommeren," siger Morten Warmind.

Selv om TV 2 kalenderen er sat i en juleramme, bliver det da heller ikke en traditionel, dansk julehistorie, fortæller Lotte Lindegaard.

"Det Jesus og Josefine viste var, at man sagtens kan lave god juleunderholdning, uden at der er nisser eller julemænd med. Så kan børne bagefter stille forældrene spørgsmål, eller de kan gå på opdagelse i mytologien sammen."

'Jul i Valhal' på TV 2 kl. 20.00

'Bamses Julerejse' på DR1 kl. 18

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu