Læsetid: 6 min.

Juleforstemninger

Den unægtelige dumhed udstyret som ytringsfrihed samt julegaveideer til eliten
10. december 2005

- Nu er det jul igen. Sågu er det så. Ved hver højtid af denne særlige karakter tænker klummisten med vemod tilbage på en gammel ven, der også rent bogstaveligt var gammel, og som andre af kategorien - de kaldes ældre - mente at dage, uger, måneder fløj af sted, og at det hele tiden var jul. Han anskaffede sig derfor på en rejse i Amerika, hvor man jævnfør Peters Jul kan få, hvad man begærer, et sammenklappeligt juletræ af plastic med stjerne, pynt, elektroniske stearinlys og hele molevitten. Dette mageløse træ klappede han så op og i, som kalenderen nu foreskrev. Men efterhånden gad han ikke mere have den ulejlighed, fordi han syntes det blev for meget med alle de forberedelser til julen og al den oprydning bagefter, så han lod plastictræet blive stående klappet op og parat midt i stuen, for det var jo jul hele tiden, som han sagde. Til sidst gad han ikke engang slukke lysene så det kunstige træ, der kunne have udløst et eventyr, hvis H.C. Andersen var kommet forbi, stod der og strålede vinter og sommer.

Og så døde han, hvad man så skal lægge i dét.

- Om få dage kan danskerne få lejlighed til at se en af de få, meget få, frembringelser fra H.C. Andersen-året, der er værd at beskæftige sig med, nemlig Anne Wivels film om digteren. Som i andre af Wivels værker lader hun folk med indsigt tale om fænomenet. Her er det Johannes Møllehave, præsten Kathrine Lilleør og kenderen over alle Niels Birger Wamberg. Sidstnævnte når i sin præcise registrering af væsentlighederne i den andersenske rigdom næsten ufatteligt nært ind på jubilaren og indlader sig suppleret i samtalerne med de to andre, som snarere er koordinerende enetaler, i dialog med ham. Aldrig er man kommet mere hudnært ind i en forunderlig følelses- og sanseverden, som når Niels Birger Wamberg udfolder sin frodige men aldrig befamlende fortælling om Andersen, digteren og manden, der har øje for, at sødsuppe gør nervøs, og at en kvinde ved et middagsselskab kan være svajrygget i ansigtet. Det er stort. Se Wivels film i tv en af dagene.

- At der op til juledagene var ved at gå ged i konstitueringen på Københavns Rådhus, for ikke at sige at det gjorde der, er jo ingen hemmelighed. Hele forløbet understreger det groteske i dansk kommunalpolitik ikke mindst den københavnske. Det forekommer tåbeligt at det parti der vinder valget ikke reelt kan få lov at regere, men som følge af enkeltpersoners fikse ideer/stræbsomme bagland/ambitioner/grådighed og takket være en oldnordisk ordning skal være henvist til at afsvække sig selv i den af vælgerne forventede magtudøvelse. Ritt Bjerregaard er blevet bebrejdet at hun ikke tilstrækkeligt tog højde for det specielt københavnske. Det kan godt være, at hun skulle have spurgt lidt mere, men hvilket sundt tænkende menneske kan forudse at en post i et miljøudvalg kan få så oprivende følger som afgivelse af en borgmesterpost til de politiske modstandere! Forløbet har næppe højnet københavnernes i forvejen noget skeptiske forestillinger om livet bag murene omkring Martin Nyrops betagende interiører. Hele historien om en overdimensioneret forkludring af fordelingen af posterne forklarer velsagtens på sin egen måde, hvorfor København er så forsømt. Det er skrevet før på dette sted: Danskernes hovedstad er som før beskrevet i denne spalte en af de mest møgbeskidte storbyer i Europa. Skidt og lort flyder i gaderne, trafikken er ved at gå amok, og bilisterne må snart på evig flugt fra det stadig mere griske Københavns Parkering, der skovler penge ind på et kronisk underskud af parkeringspladser i boligkvartererne - 20 procent siger sagkyndige - tage bilerne med op i seng. Når man i sin tid brokkede sig over parkeringen til Søren Pind, der for nylig stadig var bygge- og teknik-borgmester, altså en slags Klaus Bondam uden at være bøsse, henviste han harmdirrende til overborgmesteren, der henviste harmdirrende til Søren Pind, og så var man jo lige vidt. Den særlige københavnske ordning har indtil nu betydet, at borgmestrene først og fremmest har gjort, hvad de kunne for at genere hinanden ofte med lammelse eller forkrøbling af initiativerne til følge. Vi er en kreds af borgere der håbede på nye tider, konstitueringsforløbet varsler unægtelig flere gamle.

- Unægtelig er et godt ord. Et af dem man kan slynge ud fra en position af indsigt, viden og unægtelig erfaring: H.C.Andersen-året var unægtelig en fiasko. Livet er unægtelig for kort til den slags pjat. Parkeringspladserne i København er unægtelig få. Der er unægtelig møgbeskidt i danskernes hovedstad. Personer der tegner blasfemiske tegninger af hellige folk i andre religioner og bagefter bliver forbløffede over reaktionen er unægtelig naive. Folk, blandt andre avisredaktører, der glemmer at ytringsfriheden herunder friheden til at tegne andre kulturers guddomme også kan bruges til at lade være med at bruge den, når det egentlig ikke er særlig nødvendigt, er unægtelig indskrænkede. Der ville unægtelig rejse sig et skrig som det i Rama, såfremt ytringsfrihedens vogtere trængte ind i Frue Kirke og erstattede Thorvaldsens ferske nordiske Kristus med en overdimensioneret Buddha med tyk mave eller overmalede højaltret med sjofle graffitier. Det er unægtelig ikke mange år siden at flere af de folk og aviser, der nu hylder ytringsfrihedens ukrænkelighed, truede daværende Jens Jørgen Thorsen med bål og brand, fordi han havde skrevet et filmmanuskript og fået statsstøtte til en film om blandt andet Jesu kønsliv. Det er unægtelig lige så få år siden, landets kulturminister sked hul i armslængdeprincippet og for så vidt også Grundloven og nedlagde reelt forbud, mod at Thorsens film kunne produceres. Samme Thorsen måtte unægtelig se sit murmaleri på en af nordkystens stationer malet over på trafikministerens foranledning, fordi det unægtelig forestillede Kristus med tissemand, og ifølge ministeren virkede krænkende på folks religiøse forestillinger og i øvrigt ikke havde en skid med ytringsfrihed at gøre. Unægteligt.

- Og så skal der købes julegaver. Det sammenklappelige juletræ af plastic til kronisk afbenyttelse er jo allerede introduceret og kunne være en gave til de ældre med svind i tiden. Men hvad man skal lægge under det og til hvem? Af folks ansigtsudtryk at dømme er indkøbene en stressende pinagtighed, skønt pengene flyder rigeligt i det Danmark, der har ondt ved at finansiere sin egen alderdom, og derfor er parat til at ofre barndommen, så afkommet kan komme ud at tjene.

Hvis man nu var på gavefod med en række af hovedaktørerne, for eksempel statsministeren, hvad skulle man så også finde på. Næppe den velfærdskommissionsrapport som i realiteten ligner det bestilte arbejde, som man allerede ved dens nedsættelse havde på fornemmelsen, det ville blive. Næppe heller hans egen bog om minimalstaten, selv om han har glemt indholdet, som han fortsat arbejder flittigt på at indføre. I gamle dage havde man sådan nogle sjove og belærende spil i flade papæsker: den lille landmand, den lille købmand, det lille postkontor. Det var før landbruget blev overstimuleret af EU-penge, og spillerne skulle lære at klare bedriften selv med andelsbidrag, svinekort og prisen på høstbindegarn. Den lille købmand eksisterer ikke mere, og man kan nok ikke sælge: Den lille Netto. Det lille postkontor er nedlagt og etaten privatiseret, så det på linje med telefonselskaberne burde indgå i et moderniseret matador med natvægtersamfundet som et kort i prøv lykken. Den lille kreative bogfører var måske en gaveide, skønt det spil kender statsministeren, så det ville han nok bytte. Måske med Louise Frevert der sikkert gerne vil af med en af sine brugte hjemmesider. Så er der finansministeren, som bare skal have et billede af et fint sommerhus, som han kan sidde og glo på og drømme om, hvordan det er at bo i det ulovligt. Endelig kan Bertel Haarder få en forsikring om kommende skoleårganges utallige forsømte forår fra før, de kan kravle og gå. Den kan unægtelig ikke byttes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu