Læsetid: 3 min.

Julegaven: Bistand til de fattige

Der breder sig en tendens blandt de vestlige befolkninger til, at man selv vil udpege præcist hvem og med hvad, man vil støtte. Nye tiltag fra de private organisationer skal individualisere bistanden
25. august 2006

Ikke flere kameluldssutsko under juletræet. Køb i stedet kamelen. Eller et lokum eller en skolelærer i en måned. Sådan har flere millioner englændere gjort inden for de seneste par år, hvor konceptet om selv at vælge sine materielle bidrag til de fattige er blevet populært.

"Vi startede for to år siden ved juletid, hvor mange føler en kommerciel forstoppelse og derfor synes, det er en god idé med gaver til fattige. Samtidig er der opstået en hvis form for kedsomhed omkring velgørenhed. Og så er der mange, der bare har det godt med, at de kan se, hvad de giver," fortæller presseansvarlig i Englands største1 private bistandsorganisation Oxfarm, Katya Abboats.

Oxfarm er en af flere private engelske organisationer, der videresælger varer til fattige via julekataloger og hjemmesider. En forretning, der har bragt 600.000 kunder i butikken på to år hos Oxfarm alene.

I flere danske organisationer, er det heller ikke et ukendt fænomen. Tidligere på året lancerede Røde Kors sammen med Dagbladet Politiken en kampagne, hvor man solgte grydesæt til nødstedte efter jordskælvet i Pakistan, mens Folkekirkens Nødhjælp solgte pakker med tæpper.

Ifølge presseansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp, Mads Klæstrup Kristensen, skyldes de nye initiativer blandt andet, at regeringens øgede krav om egenfinansiering tvinger organisationerne ud på nye markeder. Et marked, der har en pris: "Som det er kendt fra alle andre brancher, der sælger et produkt, så er ulempen ved de her tiltag, at vi flytter fokus fra modtagerne over på, hvad giverne vil have og være med til. Det har naturligvis en omkostning. Det koster kræfter og ressourcer til eksempelvis pr. Og de skal tages andre steder fra."

Godt, men for hvem?

Om gavekonceptet virker klamt eller som en god idé afhænger af den enkelte. Filosof og samfundsdebattør Morten Albæk mener, at det er et udtryk for næstekærlighed med armslængde:

"Hvad enten vi taler Hornsleth eller en kamel, så er det på sin vis absurd, at vi vælger at overbringe vores næstekærlighed igennem en tredjepart. Det er et udtryk for at holde en armslængde til det, vi støtter. Samtidig er det skræmmende, at så mange mennesker føler en tilstrækkelighed igennem et klik på musen eller en pbs-overførsel. Det er skræmmende, fordi det gør os til hverdagsignoranter. Vi køber en god samvittighed og glemmer almindelig menneskelighed," siger Morten Albæk, der mener, at man holder armslængde for at undgå den virkelige kontakt:

"Gav man en kat til en ensom dame, så ville man jo risikere, at den dame pludselig også bad om din menneskelige tilstedeværelse. Derfor er det her jo i bedste fald et postkort."

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man ikke tage sig den frihed, at sortere bidrag fra på grund af motiver. Men man holder nogle klare grænser i forhold til, hvad man er med til. Det forklarer Mads Klæstrup Kristensen, der er fuldt ud klar over, at det er en delikat situation, hvor man må veje mål og midler nøje.

"Men det positive er, at man bevæger sig fra et traditionelt nødhjælpsmarked ind på det, man kan kalde et overskudsmarked. Man får fat i andre bidragydere. Og det kan sagtens være, at det kan virke lidt absurd, men man kan også sige, at vi opfylder et behov for menneskelig ansvarlighed hos folk. Og det er vel sundt, når vi nu i alle andre sammenhænge er opdraget til bare at rage til os," siger Mads Klæstrup Kristensen, der fortsætter:

"Folk er jo bevidste om at vi har det utroligt godt i forhold til andre, og bærer derfor rundt på en dårlig samvittighed."

Morten Albæk mener ligeledes, at der aldrig har været så meget dårlig samvittighed i den danske middelklasse som i dag:

"Den globale verden og al dens elendighed er kommet tættere på - og vi har opdaget at den rammer os. Som med 9/11. Men det mærkelige er, at vi på den anden side stemmer på politikere, der sørger for en virkelighed, der stopper ved Kongeåen. Politikere, der gør det til en lukket fest. For mig at se, er det dobbeltmoral på et højere plan."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu