Læsetid: 4 min.

Da julekalenderen blev voksen

De forældre, der voksede op med 'Vinterbyøster', bliver i år præsenteret for en DR-julekalender, som skræmmer og er virkelighedsnært drama. Hvad er der sket med børn i de mellemliggende 30 år? Og så har DR fundet plads til fattige børn, der næsten klarer ærterne
2. december 2006

Der er støj på afsendersignalet, når 10-årige børn ser dramaserien om den københavnske strisser Anna Phil og diskuterer den i skolen dagen efter. Ikke fordi det i sig selv er galt, at over halvdelen af seriens seere var skolebørn. Men når Anna Pihl skulle ramme 18-38-årige metropolkvinder, så har TV2 lavet en forkert vurdering af deres publikum.

Det mener en af instruktørerne og konceptudvikler bag DR 1's nye julekalender, Absalons Hemmelighed, Morten Køhlert. Derfor taler Absalons Hemmelighed heller ikke ned til børn, siger han.

"Der sker en redefinition af, hvad vi laver til hvem. Især på børne- og ungeområdet. Og jeg vil ikke være med til tale ned til børn. Så Absalons Hemmelighed, der nok er dobbelt så dyr i produktion i sammenligning med DR's hidtidige julekalendere, er et seriøst forsøg på at redefinere julekalenderen for de lidt større børn og familien," siger Thomas Køhlert.

Baggrunden er ifølge Køhlert også, at DR i nogle år har tabt seere til TV2, der med deres succesfulde julekalendere Jesus og Josefine og Jul i Valhalla kunne tegne sig for over en million foran skærmene. Imens genudsendte DR Bamses Julerejse.

Kompleks virkelighed

Så Vinterbyøster og Julerup Færgeby er blevet til en dramatisk familie-julekalender, hvor målgruppen lægger snittet fra de otte-årige, men favner både teenagere og voksne. Og Morten Køhlert er helt på det rene med, at han laver børnejulekalender - for voksne.

"Når TV2 havde 1,4 millioner seere på deres julekalender, så er det simpelthen det succeskriterium, man går efter. Samtidig er der sket et voldsomt skred i børns evne til at aflæse mediet. Den evne bliver stimuleret og forbedret konstant. Det, man producerede for tre år siden, vil føles gammeldags og langsomt i dag. I stedet for at lade sig skræmme af det, som mange i den ældre generation, der beskæftiger sig med børnekultur har en tendens til, så må man bare spille med på det. Man skal ikke udsætte børn for noget, de ikke kan tåle. Men en produktion, der taler ned til ens behov, vil blive opfattet som dårlig, og man må da tage reaktionen alvorligt, når en serie for voksne kvinder overvejende ses af 10-11 årige børn," siger Thomas Køhlert.

Instruktøren har ikke brugt tiltende kameraer for at få julekalenderen til at ligne generationskanalen MTV. På den måde er Absalons Hemmelighed klassisk drama, men ifølge instruktøren er de historier, forløb og karakterer, julekalenderen beskæftiger sig med, mere komplekse, og kan dermed få fat i både voksne og de lidt større børn.

"Jeg bruger Astrid Lindgrens ide om det svenske folkekøkken, hvor alting skete. Hvor man ikke sender børn ud, fordi der er skænderier. Lindgren har bare bragt virkelighedens realisme ind sit fortælleunivers, og filmatiseringerne af Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte ses stadig af børn i dag. Moralen i Absalons Hemmelighed er også, at man ikke får noget gratis. Alting har en pris. For at nå målet har det store omkostninger," siger Morten Køhlert, der netop fremhæver Vinterbyøster og Julerup Færgeby som gode julekalendere, der også formåede at give karaktererne dybde.

Og der er scener, der skræmmer i den nye julekalender. Scener, som vil få de fire til femårige børn til at hoppe i stolene. DR har da også lavet en alternativ kalender til de mindste. En tv-tegneserie i 24 afsnit om Peter Pedal.

"Så jeg vil sige, at DR skal passe på ikke at skubbe de mindste børn helt ud af det her spil," siger Morten Køhlert.

Verdens børn

Der bliver absolut heller ikke talt ned til nogen i en anden af DR's tv-julegaver til børn.

Den anden søndag i advendt , den 10. december, vises tre historier, som DR har produceret på baggrund af Unicef's årlige opfordring til at give verdens børn en stemme.

Her kan man møde Akissa fra Uganda, der blev voldtaget som 13-årig. Hun vender tilbage til sin landsby for at finde en kæreste og besøge sin fem-årige søn. Den 19-årige gadedreng Renato fra Rio, som DR har fulgt siden fødslen, beslutter sig for at være far for sin lille søn, inden han bliver myrdet i en af Rios sidegader og skraldesamleren Kuki får hjælp til at komme i skole.

DR-instruktør og journalist Frode Højer Pedersen er glad for, at det er lykkedes at få en af historierne, Uden far og mor, om Rio-gadedrengen på i primetime sendetid kl. 19.

"Det er blevet sværere at få fokus på underprivilligerede børn de 20-30 år, hvor jeg har lavet den her slags programmer for DR. Der er 10 børnekanaler i Danmark i dag, hørte jeg forleden, og børn og unge vader i medietilbud, så der konkurreres benhårdt på seertal. Derfor er det svært at få opmærksomhed om det her stof. Men det gode ved DR er, at de blander tingene, og jeg har siddet og set filmene sammen med børn, og de kan sagtens identificere sig med de børn, de ser på skærmen," siger instruktøren, der hæfter sig ved en ny tendens til, at folk igen er begyndt at interessere sig for skæbner i Den Tredje Verden.

Men var det ikke for Unicef, FN's børneorganisation, var det heller ikke sikkert, at disse film var nået frem på skærmen, påpeger Frode Højer Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her