Læsetid: 2 min.

Julen er mekanisk udveksling af varer

Julegaver er blevet mekanisk forbrugsræs, hvor vi køber ind på hinandens vegne. Men de afspejler også vores relationer til andre, mener forfatteren Tor Nørretranders og sociologen Poul Poder
1. december 2005

Julegaver handler om ting, vi har brug for. Om hvad vi ønsker os, og om de reaktioner, vi gerne vil udløse ved at give.

Julegavens ideelle formål er at glæde andre og pleje relationer, mener sociologen Poul Poder og forfatteren Tor Nørretranders. Men i dag er gavegiveriet også blevet et hektisk forbrugsræs, orkestreret af glittede reklametryksager og hektiske tv-spots.

"Gaverne indgår i en logik, der generelt handler om forbrug," siger Poul Poder, adjunkt ved Socologisk Institut på Københavns Universitet. Han definerer det moderne forbrug som 'begær efter begær' og uddyber:

"Mange ting tjener ikke kun et praktisk formål, men afspejler, at man hele tiden skal have nye oplevelser. Det er f.eks. fedt at få den sidste nye mobil, som kan give den nye oplevelse at se den man taler med," siger han, der ikke ser nogen tegn på, at forbrugsspiralen holder op:

"Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget f.eks. forældre konkret vil spendere, men generelt kan jeg ikke se tegn på, at det skulle stoppe," siger han. Tor Nørretranders, forfatter til bl.a. bogen Det generøse menneske, ville helst omdøbe julegaver til slet og ret julevarer: "Juleaften har vi bare købt ind på hinandens vegne. Julegaver er mekanisk udveksling af ting, folk udmærket selv kunne købe, endda på præcis samme tid og inden for samme prisramme. Det er ren byttehandel og har intet med gaver at gøre," fastslår han, der med den franske forfatter Marcel Mausse definerer 'gavens ånd' som etableringen af en art blid og varig skyldighed mellem mennesker - fjernt fra julens varebytte.

En Playstation 2, tak

Nørretranders medgiver dog, at børn ikke har samme selvstændige købemuligheder som voksne. De kan derfor få julegaver, de reelt har brug for.

Derimod er udarbejdelsen og viderebringelsen pr. e-mail af børns ønskelister om stereoanlæg eller computerspil i bestemte versioner ren kynisme og snyd, mener han.

Når giverne så mirakuløst finder den helt rigtige julegave, er det jo ikke, fordi de kender barnet eller har talt med forældrene om hvordan de f.eks. kan bistå med køb af en større ting.

"Der er jo ikke noget personligt i det. Listerne suspenderer gavegivningens relationsdel og stripper gaverelationen for den essens, at vi har noget på hinanden," siger Nørretranders.

Poul Poder har mere forståelse for de 'bestilte' gaver.

"Det er den sikre løsning, at folk får, hvad de har ønsket sig. Som min kone, der har udpeget en bestemt trøje i en bestemt størrelse," siger han, der også peger på, at præarrangerede gaver afhjælper f.eks. tvivl, om der forventes samme gavebudget til papbørn og biologiske børn i en sammenbragt familie.

Både Poul Poder og Tor Nørretranders mener, at julegaven har en fremtid. Helst ville Nørretranders dog vende tilbage til gavens sande sjæl, der udtrykker ønsket om at dele noget, man har fundet, et godt svampested eller en nedlagt buk.

"Gode gaver kan gøre livet rigere. De viser, at man ved, hvem den anden er, og hvad man selv kan bidrage med. Som en bog, eller et kaospendul, som jeg har givet til flere," siger Nørretranders, der dog også bemærker, at for hver 'ideel' gave, han har modtaget, gik der 10 romaner, der aldrig blev læst...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her