Læsetid: 3 min.

Julevalg?

19. november 1996

NÆPPE HAR EN vis prisoverrækkelse fundet sted under nogen opmærksomhed og udenrigsminister Niels Helveg Petersen fundet et andet sted at slå sine folder end på bogmessen i Forum, hvor han ellers skulle have signeret sit erindringsværk om Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen under megen opmærksomhed, før regeringen igen tiltrækker sig opmærksomhed. Denne gang på skæbnesvanger vis, som vi forudså for en halv snes dage siden efter det uventede forhandlingssammenbrud med de konservative: Finanslovsforhandlingerne med SF og Enhedslisten kunne hurtigt føre til både Nyrups, Helvegs, Aukens og den hele regerings fald.
Faktisk endnu hurtigere end vi turde spå dengang. Endnu for ti dage siden var de konservative ikke begyndt at true med at stemme imod selve finansloven allerede i år og i klar uoverensstemmelse med deres indarbejdede sædvane for at godkende statens husholdningsregnskab, som de for størstepartens vedkommende dog selv har lod og del i fra mange forudgående finanslove. Og endnu på det tidspunkt havde Enhedslisten lovet regeringen at stemme for, hvis de konservative virkelig mod forventning skulle stemme imod.
Siden har begge partier fået blod på tanden, så de tilsyneladende ikke kan vente til næste år med at fremtvinge et valg.
Frank Aaen fra Enhedslisten måtte i fredags meddele den chokerede finansminister Mogens Lykketoft, at nu ville hans liste kun stemme for finansloven på samme betingelser, som SF have opstillet, nemlig at loven som helhed også var Enhedslistens kop te. Det kunne den kun blive, hvis regeringen ville bryde indgåede forlig, blandt andet med de konservative sidste år om arbejdsmarkedspolitikken. Den drik kan regeringen til gengæld slet ikke få ned. (SF har da heller ikke stillet krav af den art).
Da de konservatives formand Hans Engell i weekenden fik nys om regeringens synkebesvær anbragte han sin livreddende mikstur på yderligere lang afstand af Lykketofts rækkevidde, som det fremgår af dagens Christiansborg-reportage på siden her: Vil Enhedslisten ikke som minimum undlade at stemme og dermed sikre regeringen og SF et flertal over for de borgerlige partier, lægger de konservative ikke de manglende stemmer til finanslovens vedtagelse.
I så fald må Nyrup udskrive valg.

JACOB HAUGAARD udgør ganske vist sammen med regeringspartierne og SF et flertal! Har man tidligere oplevet statsministre trygle og be' for eksempel et nordatlantisk mandat om at lægge den afgørende 90. stemme til det mindst mulige folketingsflertal, tør man ikke fuldstændig forsværge, at Nyrup ender med at opføre en domkirke på Mols bare for at sikre sig enegængerens nåde.
Foreløbig må tanken dog udelukkes, selv for en Nyrup. Tilbage står så kun tre muligheder:

At Lykketoft ydmygt vender tilbage til Engell og beder om et minimalistisk finanslovsforlig for blot at afværge den for et borgerligt synspunkt katastrofale anden mulighed:
At det alligevel lykkes Lykketoft at forene CD, Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten om en finanslov, som alle fire partier med Socialdemokratiet som mellemand kan gå ind for. Eller:
At Enhedslisten trods et formentlig blodtørstigt årsmøde næste weekend i sidste øjeblik før den endelige tredje og sidste afstemning torsdag den 19. december får kolde fødder og tilstrækkelig mange godbidder til at finde et påskud til at undlade at stemme (imod).
Hvad første mulighed angår, synes Engell nu så ubøjelig, at den sikkert må udelukkes. Den anden mulighed er endnu mere usandsynlig, så længe Enhedslisten kræver, at regeringen skal bryde indgåede forlig, hvis aftalte løbetid stadig er gældende.
Tilbage er formentlig kun den tredje mulighed, om julevalg skal afværges.

AT SF befinder sig som ål i mudder - trods klassiske stridigheder og afskalninger i hovedbestyrelse, forretningsudvalg og bagland, som refereret her i bladet i går - er oplagt. Holger K. Nielsen og Jes Lunde har allerede aftvunget regeringen en epokegørende indrømmelse: Fra og med næste finanslov skal alle finanslove udsættes for en miljøvurdering. Hvordan den nærmere skal foretages og hvor meget den skal udvise af forbedringer for miljøet er netop så gode spørgsmål, at de alene sikrer, at dansk politik omsider ikke kan undgå at komme til at handle om den mest presserende del af virkeligheden. Altså en kæmpe sejr til SF.
Plus flere små indrømmelser fra regeringen. Ender det derimod med valg, kan SF sikkert glæde sig over stemmefremgang. Og at Holger K. Nielsen slipper for en masse EU-bøvl. Bøvlet får Uffe, Engell og - Nyrup. Stakkels Nyrup. Hvis Enhedslisten da ikke forbarmer sig i sidste ende. Det er dog snart jul.

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her