Borgmestrene, dommerne, politibetjentene, de arbejdsløse, skatteyderne, virksomhederne og fremtidens pensionister har god grund til at følge med, når Folketinget på tirsdag samles igen for at tage hul på et nyt arbejdsår. Store reformer kommer i udpræget grad til at dominere arbejdet i det kommende folketingsår:
Kommunalvalget midt i november vil ikke bare præge det politiske liv på lokalplan. Resultatet vil også smitte af på det landspolitiske klima alt efter styrkeforholdet mellem især Venstre og Socialdemokraterne, hvis formand har kastet stor personlig prestige ind på at sikre sit parti magten i de store byer. Også de radikales rolle vil fange opmærksomheden. Partiet står til at få et godt valg og kan formentlig en del steder se frem til at afgøre, om borgmesterkæden skal hænges på en socialdemokrat eller en borgerlig spids-kandidat. Finder det sidste sted i nævneværdigt omfang, kan det puste nyt liv i diskussionen hos de radikale om, hvorvidt man skal orientere sig mere mod de borgerlige partier i fremtiden. Foreløbig tegner det til, at de radikale i blandt andet Odense vender Socialdemokraterne ryggen til fordel for en konservativ borgmesterkandidat.
Udligningsreformen bliver den omfattende økonomiske opgave, der skal løftes efter kommunalvalget. Reformen skal tage højde for implementeringen af hele strukturreformen og sikre, at kommuner af alle typer bliver tilgodeset. Borgmestre fra især fattige landkommuner har gennem flere år efterlyst et mere retfærdigt udligningssystem, så kommunerne får dækket reelle merudgifter i forbindelse med statslige krav om ekstraservice og frit valg. Der kan ventes kamp mellem hovedstad og provins, mellem velhaver- og udkantskommuner. Allerede i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil Dansk Folkeparti stille som krav, at kommuner med lavt skattegrundlag bliver tilgodeset.
Stor politireform
Politi-og retsreformen vil med gennemgribende strukturændringer betyde den største reform af politiet siden slutningen af 1930erne. Der er lagt op til at indskrænke antallet af politikredse fra 54 til omkring et dusin store kredse. Samtidig skal de 82 byretter samles til langt færre enheder.
Begge reformer skal tage hensyn til en ligelig regional udvikling i landet. På Christiansborg ventes det, at reformerne får bredt flertal bag sig.
Socialdemokraterne vil gerne være tæt på borgerne og har en indlysende interesse i at påvirke, hvordan fremtidens rammer for politiarbejdet skal se ud.
Omvendt har regeringen også en interesse i at få både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne med, så oppositionen tager medansvar og ikke kan give regeringen og den nye struktur skylden for, hvis kriminalitet og utrygheden vokser.
Selv om der er lagt op til at bortrationalisere omkring 1.000 mand fra politiet, er en af hovedlinjerne i den kommende reform, at der skal flere betjente ud på gaderne.
Debat om de svageste
Flere i arbejde-reformen, der blev til med et bredt flertal i 2002, skal genforhandles i efteråret, og det er særligt det såkaldte kontanthjælpsloft, som er i fokus. Socialdemokraterne vil af med loftet, som indebærer, at familier på kontanthjælp kan miste op til et par tusinde kroner om måneden i offentlig hjælp ved længerevarende ledighed.
»Vi er ved at skabe ny fattigdom i Danmark. Det bliver vi politikere nødt til at tage alvorligt. Derfor skal kontanthjælpsloftet afskaffes,« lød det fra Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen tidligere på året.
Socialchefer har kritiseret loftet for at øge skellene i samfundet og bidrage til store økonomiske problemer for de berørte familier.
Samtidig viste en SFI-undersøgelse tidligere på sommeren, at loftet ikke har fået markant flere kontanthjælpsmodtagere ud på arbejdsmarkedet. Loftet rammer i høj grad familier, der er milevidt fra at komme i arbejde. Derfor vil Det Radikale Venstre under forhandlingerne om loftet skelne mellem mennesker, der har en reel mulighed for at komme i job, og dem, der har så mange problemer, at loftet udelukkende medvirker til at forringe deres levevilkår. Regeringen har hidtil ikke villet røre ved loftet. Den kan henholde sig til, at de seneste års initiativer indebærer, at der i dag er 12.000 færre, som ligefrem mister penge på at tage et job.
Den seneste tids debat om ulighed vil givetvis føre til, at presset på regeringen vokser for at sikre de svagestes levestandard. Men den socialdemokratiske forhandlingsposition svækkes dog af, at partiet for få måneder siden gik med til at fjerne det såkaldte forklædetillæg i forbindelse med integrationsaftalen. En manøvre, der i princippet ligner tankegangen i kontanthjælpsloftet, og som har til formål at presse arbejdsløse til at tage et job.
Velfærdsreformer
Velfærdskommissionen præsenterer sine endelige anbefalinger i begyndelsen af december, og så vil debatten om efterløn, folkepension og andre overførselsindkomster for alvor blusse op. Kommissionen ventes at fremlægge flere modeller, som politikerne kan tage stilling til herunder en gradvis forhøjelse af såvel efterløns- som folkepensionsalder. Og det vil blive understreget, at jo længere man venter med at lade en reform træde i kraft, des større bliver behovet for andre tiltag, der kan løse fremtidens finansieringsproblemer for den offentlige sektor. Allerede om 15-20 år ventes de offentlige udgifter at løbe fra indtægterne blandt andet på grund af det voksende antal ældre og den stigende levetid.
Mens de radikale og Socialdemokraterne har meldt ud, vil Det Konservative Folkeparti i december præsentere sine anbefalinger som reaktion på Velfærdskommissionen. Regeringen spiller samlet først ud med sit reformforslag først i det nye år, når også Globaliseringsrådet har færdiggjort sit arbejde med ni temamøder om globaliseringens konsekvenser og udfordringer for Danmark. En samlet strategi for Danmark i den globale økonomi, der vil rumme elementer om folkeskolen, iværksættere, forskning og innovation, vil blive præsenteret i foråret 2006.
Nye skattelettelser
En forbedret voksen- og efteruddannelsesindsats er ligeledes på dagsordenen i begyndelsen af 2006, når et trepartsudvalg skal spille ud med anbefalinger til, hvordan regeringen kan sikre målet om livslang opkvalificering og uddannelse til alle. En ambition, der favner bredt i Folketinget, men hvor oppositionen hidtil har kunne kritisere regeringen for ikke at ville sætte handling eller tilstrækkelige ressourcer bag ordene.
2015-planen er utvivlsomt blandt de initiativer, som i 2006 vil påkalde sig størst opmærksomhed. Regeringen har bebudet en opfølgning på den nuværende 2010-plan, der opstiller pejlemærker for, hvilken finanspolitik, der er råd til. Og mens det går fremragende med de fleste økonomiske nøgletal, herunder afbetaling af gælden, halter planen på to punkter: Regeringen har vanskeligheder ved at begrænse det offentlige forbrug, og trods faldende ledighed er det ikke lykkedes at hæve beskæftigelsen varigt som forudsat i 2010-planen. Når 2015-planen vil blive omgærdet af stor interesse, skyldes det ikke blot, at der vil blive sat fokus på regeringens evner til at leve op til den eksisterende plan. 2015-planen vil blive brugt som udgangspunkt for, hvilke skattelettelser, regeringen har mulighed for at tilbyde danskerne i denne regeringsperiode.
Med den nye plan er det muligt at skabe og inddrage et råderum i hvert fald på papiret til at gennemføre nye skattelettelser. I øjeblikket insisterer Det Konservative Folkeparti på, at den nuværende plan skal følges med hensyn til stramt offentligt forbrug og gældsnedbringelse. Med den nye plan er indstillingen imidlertid, at man kan slække en smule på tempoet i gældsafviklingen til fordel for en mere investeringspræget strategi. Det vil frigøre midler til en skattelettelsespakke i stil med forårspakken. En mærkesag for de konservative, der gik til valg på yderligere skattelettelser. Det er i lyset af ønskerne om store skattelettelser, man skal se de konservatives fokus på den aktuelle finanspolitik. Slækker man allerede nu på målene i 2010-planen, æder det noget af det råderum, man kan inddrage fra den kommende plan.
Socialdemokraterne har allerede forladt 2010-planen - men vil bruge den langsommere gældsafvikling til større offentligt forbrug som mere velfærdsservice og investeringer i forskning og uddannelse. De kommende drøftelser om 2015-planen vil derfor eksponere det klassiske fordelingsslagsmål mellem de to blokke om, hvorvidt pengene ligger bedst i borgernes lommer eller i den offentlige sektor.
Helle Ib er tilknyttet Dagladenes bureau
