Læsetid: 3 min.

JuniBevægelsen på vildspor

JuniBevægelsens nye ledelse sender vildledende signaler, når [Extra linie]den anbefaler at, der indføres folkevalgte EU-Kommissærer. Det er i strid med bevægelsens oprindelige grundlag
30. november 2005

Efter det franske og hollandske nej til EU-forfatningen har regeringen dekreteret tænkepause i et års tid. Tænkepausen skal bruges til en bred debat om mulighederne for det fremtidige samarbejde i Europa. I den forbindelse har det interesse, hvilke forslag de to store modstanderorganisationer, Folkebevægelsen og JuniBevægelsen (JB), melder ud med.
Som pennefører for JuniBevægelsens europapolitiske grundlag i sommeren 1992 og som medlem af den efterfølgende initiativgruppe ved bevægelsens stiftelse føler jeg mig berettiget til en kritisk vurdering af bevægelsens aktuelle udspil.

I grundlaget for JB slås det fast, at JB siger ja til et åbent og samarbejdende Europa og nej til en Union. Dette grundlag er efterfølgende blevet præciseret i politiske programmer, som er vedtaget af JB's øverste myndighed, landsmødet. Heraf fremgår, at JB kun kan acceptere overordnede EU-love om grænseoverskridende problemer, som ikke kan klares af de enkelte medlemsstater.

Et andet hovedpunkt er, at EU-kommissionen kun skal fungere som sekretariat for Ministerrådet. Ved landsmøder i 2002 og 2003 blev det således vedtaget, at Kommissionens ret til selvstændigt at stille lovforslag skal afskaffes, og at Kommissionen kun skal kunne udarbejde lovforslag, hvis det ønskes af et flertal af de nationale parlamenter.

Bekymrende

Det er derfor både overraskende og bekymrende, at JB's ledelse i dette efterår har spillet ud med et forslag om, at der bør indføres folkevalgte EU-kommissærer. Dette forslag har været hovedpunktet både i en pjece og en løbeseddel, som er udsendt i JB's navn.

Forslaget er især promoveret af Hanne Dahl, som betegner sig som JuniBevægelsens formand, i offentlige artikler og interview uden nogen tilføjelse om, at det er i direkte modstrid med vedtagelser i JB's landsmøde. Man har jo ikke folkevalgte embedsmænd i et sekretariat.

Forslaget fratager heller ikke EU-kommissionen retten til selvstændigt at stille forslag om overordnede EU-love. Begrundelsen for forslaget er angiveligt, at det skulle sikre en fremtidig dansk kommissær og fremme demokratiet i EU.

Hvad det første angår, kan det næppe være erfaringerne med Henning Christophersen, Ritt Bjerregaard eller Poul Nielson, der kan få en modstandsorganisation til at gøre sikringen af en dansk kommissær til et kardinalpunkt. Det demokratiske element er lige så tvivlsomt, hvilket også er påpeget af et ledelsesmedlem af JB, Finn Teilmann, i en kritisk kommentar i modstanderavisen Notat (28. oktober).

Her skriver han bl.a., at forslaget vil gøre EU som institution endnu stærkere og bringe EU nærmere en forbundsstat med et 1. kammer og et 2. kammer. Og det må siges at være i direkte modstrid med JuniBevægelsens politiske grundlag.

JB's øvrige ledelsesmedlemmer har været påfaldende tavse om den kontroversielle udmelding i bevægelsens navn. Efterfølgende har Notats ansvarshavende redaktør, Erling Böttcher, som kommer fra JB, valgt at bortcensurere læserindlæg, som er kritiske over for JB's nye politik. Det forekommer grotesk på baggrund af, at et af JB's hovedkrav stedse har været fuld åbenhed om alle EU-forhold. Men den ansvarshavende redaktør mener måske, at dette krav ikke omfatter JB? Forhåbentlig kommer Notats redaktion hurtigt på bedre tanker.

Det er ledelsens gode ret at mene, at JB's 13 år gamle principgrundlag ikke længere kan bruges. Men ledelsen kan naturligvis ikke ændre grundlaget og de efterfølgende principprogrammer, uden at det er vedtaget af bevægelsens øverste myndighed (landsmødet). Jeg har selv gjort opmærksom på dette internt i JB og anmodet om, at det fremgår af de udsendte pjecer og løbesedler, at forslaget om folkevalgte kommissærer er i modstrid med landsmødets vedtagelser. Dette har man ikke efterkommet.

Ved JB's landsmøde i foråret 2005 valgte halvdelen af ledelsen, inklusive Drude Dahlerup og jeg selv at træde tilbage og lade friske kræfter komme til. Jeg havde dog ikke forestillet mig, at den nye ledelse (eller dens flertal?) ville lade hånt om de formelle spilleregler i JB og udsende pjecer og løbesedler i bevægelsens navn, der er i direkte modstrid med landsmødets vedtagelser.

Det er mit håb, at ledelsens flertal snarest muligt vil standse disse vildledende signaler og genindføre den korrekte form for information over for medlemmerne og omverdenen. Ellers forudser jeg en alvorlig splittelse i JuniBevægelsen.

Niels I. Meyer, professor og tidligere prorektor på DTU og medstifter af JuniBevægelsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her