Læsetid: 3 min.

Jurist: Retssag mod Fogh er klokkeklar

På mandag indledes domsforhandlinger om Danmarks deltagelse i Irak-krigen, som den stævnende part, Grundlovskomiteen, kalder ulovlig. Det samme mener den britiske advokat og højesteretsdommer Philip Sapsford, der har forsøgt at rejse en lignende sag i England
24. januar 2007

Grundlovskomiteen, der på mandag indleder en retssag mod statsminister Anders Fogh Rasmussen, står med "en substantielt stærk sag". Sådan udtrykte den anerkendte britiske juraprofessor og højesteretsdommer Philip Sapsford det, over for en fuldt pakket Fællessal på Christiansborg. Anledningen var, at Grundlovskomiteen havde indkaldt til informationsmøde om den forstående retssag, hvor Østre Landsret skal tage stilling til, om der er 'en retlig interesse' i at gennemføre en retssag, der skal afgøre, om Danmarks deltagelse i Irak er ulovlig eller ej. Hertil sagde dommer Philip Sapsford:

"Dette er ikke stor videnskab. Kofi Annan har allerede sagt det: At krigen blev indledt på et ulovligt grundlag. Det ved enhver jurastuderende."

Den britiske jurist, der har ført adskillige sager ved internationale og britiske domstole, har med et stort hold af jurister gennemgået det retslige grundlag for Irak-krigen - om krigen strider mod folkeretten - og ikke fundet nogen eller noget, der juridisk dokumenterer det modsatte. Men selvom sagen ifølge både jurister og FN er klokkeklar, advarede Philip Sapsford Grundlovskomiteen og de fremmødte om, at det bliver en lang og sej kamp:

"Der er slet ingen tvivl om, at den danske regering vil gøre alt for at obstruere sagens gang."

En erfaring, Philip Sapsford har gjort i England, hvor han forsøgte at bringe en appelsag om krigen i Irak for en civil domstol. Det lykkedes ikke, eftersom den britiske regering fjernede den finansielle støtte til retssagen.

I Danmark har Grundlovskomiteen fået fri proces, hvilket vil sige statslig finansiering til at præsentere sagen for Landsretten.

Krav på afklaring

Inden Philip Sapsford gav sine erfaringer fra England, havde professor og formand for Grundlovskomiteen, Kai Lemberg, og tidligere Justitsminister og juraprofessor, Ole Espersen, talt salen varm.

Kai Lemberg gjorde opmærksom på, at retssagen ikke skyldes, at Irak-krigen er blevet en katastrofe for alle:

"Vores anklage ville også gælde, hvis krigen var blevet en militær og politisk succes, for det drejer sig om, at Danmarks deltagelse strider imod mod Danmarks grundlov."

Og præcis derfor står Grundlovskomiteen med en sag, der er stærkere, end tilfældet er i England, kunne Philip Sapsford oplyse.

Foruden at krigen i Irak blev indledt imod FN's folkeret, hvilket er grundlovsstridigt i forhold til Danmarks internationale forpligtigelser, så strider selve gennemførelsen af krigen imod dansk lovgivning på endnu et punkt. Det gælder, at Danmark ikke kan afgive suverænitet til andre nationer, hvilket er tilfældet i Irak, hvor Danmark ikke har vetoret i forhold til de beslutninger, som USA vedtager. Et princip, der eksempelvis altid er gældende for alle partnere i en NATO-aktion.

Ingen sanktionsmuligheder

Oven på den melding ville en tilhører vide, om alle de 61 folketingsmedlemmer, der stemte for Danmarks krigsdeltagelse, kan stilles til ansvar.

"Der er ingen sanktionsmuligheder knyttet til overtrædelse af Grundloven. Det er kun ministre, der er under ministeransvar," oplyste Ole Espersen, der ellers mente, at det ville blive festligt i landsretten med en sådan retssag.

En anden ville vide, om de stemmende folketingsmedlemmer så kunne rejse sag mod statsministeren for vildledning? Hertil svarede Ole Espersen:

"Der er heller ingen præmie for at blive taget ved næsen. Så det er nok ikke sandsynligt, at nogen vil gøre et stort nummer ud af det."

Men om der rent faktisk bliver tale om en retssag mod landets statsminister, er endnu uvist. Og skulle en retssag blive en realitet, bliver det sandsynligvis imod en på det tidspunkt forhenværende statsminister. For tidshorisonten er lang.

I første omgang skal Østre Landsret tage stilling til, om der overhovedet er retlig interesse i sagen. Altså om der er belæg for, at sagen bør prøves. Dernæst vil en eventuel retssag tage et par år, hvorefter en appel til Højesteret vil betyde endnu et par års behandling. Men som Ole Espersen siger:

"Hvis ikke der er belæg for, at en sag, der omhandler overtrædelse af dansk grundlov og det at bringe den danske befolkning i fare - som Politiets Efterretningstjeneste har dokumenteret, at krigen i Irak har betydet - hvad er der så belæg for?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her