Læsetid: 3 min.

Jurister kritiserer Grevil-dom

Frifindelsen af Berlingske Tidende sætter et stort spørgsmålstegn ved domfældelsen af tidligere FE-officer Frank Grevil, mener jurist
5. december 2006

Berlingske Tidende handlede i "berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse", da avisen i februar måned 2004 afslørede, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, vurderede den irakiske trussel op til Irak-krigen. Det afgjorde en enig domsmandsret i går i Københavns Byret. Dommer Peter Lind Larsen og hans to domsmænd valgte at frifinde chefredaktør Niels Lunde samt journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen med den begrundelse, at offentligheden havde ret til at kende grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen.

Dermed valgte byretten at lægge helt anderledes vægt på offentlighedens ret til viden, end tidligere retsinstanser gjorde i sagen mod Berlingske Tidendes kilde, tidligere FE-officer Frank Grevil. Her fandt hverken by- eller landsret, at der var tale om en så stærk offentlige interesse i sagen, at det kunne berettige offentliggørelse af FE's fortrolige Irak-vurderinger.

Alvorlige fejl

På baggrund af gårsdagens frifindelse mener flere jurister, at også Frank Grevil burde være frifundet. De peger på en række alvorlige fejl i de to domme, der resulterede i en fængselsstraf på fire måneder til den tidligere FE-analytiker.

Menneskerettighedseksperten Lisbeth Arne Pedersen finder afgørelserne i Grevil-sagen absurde.

"Det strider for det første mod sund fornuft, at man kan blive dømt for at afsløre oplysninger, som ikke er hemmelige," siger hun. "Vi ved i dag, at FE's Irak-vurderinger ikke indeholdt ret meget selvstændigt hjernearbejde. Det var stort set klippe og klistre fra britiske og amerikanske rapporter. Og desuden kunne de samme oplysninger hentes på CIA's hjemmeside", siger hun.

"For det andet har domstolenes behandling af dokumenterne været yderst lemfældig. Både Byretten og Landsretten valgte at dømme i sagen uden at kende indholdet af de dokumenter, hele sagen handlede om. Hvordan i alverden kan det lade sig gøre at vurdere, om dokumenterne indeholdt fortrolige oplysninger, når man ikke har set dem," spørger hun. "Ifølge internationale normer om aktindsigt er det ligegyldigt, om dokumenter er klassificerede, der skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt der er tale om fortrolige oplysninger eller ej. Man kan ikke bare sige, at de er klassificerede, fordi de er stemplet som sådan," siger hun.

Menneskerettighedsadvokat Anne Land er ligeså kritisk over for Grevil-dommene.

"Det glæder mig meget, at Berlingske Tidende er blevet frifundet, og at retten har slået fast, at det er en demokratisk ret at kende grundlaget for Irak-krigen", siger hun og understreger, at frifindelsen kaster nyt lys over Grevil-dommen.

"Der er mange jurister, som er kritiske over for Grevil-dommen. Det kan godt være, at den teknisk set er i orden, men hvis man løfter sig lidt op i helikopterperspektiv, så er det jo absolut i demokratiets interesse at kende krigsgrundlaget", siger hun.

Hverken Anne Land eller Lisbeth Arne Pedersen vil kalde dommen mod Frank Grevil for justitsmord, men de er enige om, at fængselsdommen til den tidligere FE-medarbejder ikke er korrekt.

"Det er helt klart, at dommene mod Grevil ikke tillægger hensynet til offentlighedens interesse tilstrækkelig vægt," siger Anne Land.

"Grevil-dommen er et trist eksempel på, at spørgsmålet om åbenhed og offentlighedens ret til viden ikke er særlig veludviklet i DK," siger Lisbeth Arne Pedersen.

"Den sender et meget uheldigt signal til omverdenen om, hvordan Danmark vægter ytringsfrihed og demokratiske hensyn. Sagen mod Grevil og mod Berlingske Tidende handler jo om den allervigtigste beslutning, et land overhovedet kan træffe. Skal vi lade vores soldater gå i døden for denne sag eller ikke. Hvis ikke det har tilstrækkelig åbenbar almen interesse til at retfærdiggøre en frifindelse, så ved jeg ikke, hvad der har," siger Lisbeth Arne Pedersen.

Også jurist Thomas Dyhr fra Københavns Universitet deler kritikken af Grevil-dommen.

"Det er ironisk, at budbringeren dømmes, mens den professionelle formidler, som offentliggør og mangfoldiggør indholdet af hemmelig klassificerede dokumenter, hyldes," siger han.

"Frank Grevil burde været blevet frifundet efter straffeloven af Landsretten med den samme begrundelse: 'berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse'."

Frank Grevil hilste i går frifindelsen af de tre Berlingske-journalister velkommen.

"Det glæder mig, at de er blevet frifundet. Jeg finder det især meget interessant, at Byretten nu mener, at der var tale om åbenbar almen interesse. Det tyder på, at også jeg burde være frifundet," siger han.

Frank Grevil har indbragt sin sag for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, men det er endnu ikke afgjort, om domstolen vil behandle sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg så i går, at Frank Grevil er faldet ned fra 3. sal.

Det er bare sådan en ulykke, som den mand ikke må komme ud for.
Det er næsten ligeså slemt, som hvis hans bilbremse svigtede, så han kørte ud over en skrænt.
Jeg forventer, at det forståes uden yderligere forklaring.

Men jeg håber, at nogen kan fortælle mig om, hvordan han var beskyttet før ulykken, og hvordan han bliver det efter.
Samt især hvem der undersøger, om det var en ulykke eller noget kriminelt.
Umiddelbart vil jeg nok mene, at det er en sag, hvor vi har brug for hurtig eksperthjælp fra uvildige i udlandet, f.eks. Norge og Sverige..?

Jeg har også set, at han søger om benådning for de fire måneders fængsel.
I mine øjne er Frank Grevil en helt, så jeg kan slet ikke være i tvivl om, at han fortjener at blive benådet.   :-)

"Det er ironisk, at budbringeren dømmes, mens den professionelle formidler, som offentliggør og mangfoldiggør indholdet af hemmelig klassificerede dokumenter, hyldes," siger han.

Forkert, Hele historien stammer fra budbringeren, så derfor er det budbringeren der bærer størstedelen af skylden.
"Budbringeren" viderbringer ikke bare oplysninger, men vælger på eget initiativ at bryde reglerne og skabe oplysninger.

Ja Casper J, men i dette tilfælde har historien på en måde allerede vist, at det var på sin plads, at Grevil handlede, som han gjorde, i et oplyst samfunds interesse.
Derfor kan en benådning måske godt skønnes rimelig. Han har i forvejen betalt en høj pris.