Læsetid: 5 min.

Justitsministeriet i Glyptotektet-sagen: 'Vi lægger os fladt ned og erkender, at vi har begået fejl'

Sagen om Glyptotekets udstilling af tyvekoster fra Italien breder sig nu til justitsministeriet. Ministeriet indrømmede i en redegørelse i weekenden, at det har begået en række fejl i sagen, som har fået de italienske myndigheder til at anklage Danmark for at opføre sig ’aggressivt afvisende’
11. december 2006

Justitsministeriet formåede i løbet af flere års sagsbehandling ikke at svare på det, som det italienske politi spurgte om i sin anmodning om hjælp til efterforskningen af et smuglernetværk, der havde Glyptoteket som fast aftager. I stedet fik de italienske myndigheder igen og igen ministerielle afslag på en anmodning om udlevering af Glyptotekets tyvekoster, som efterforskningens leder Paolo Ferri blankt afviser, at italienerne nogensinde er kommet med.

Nu erkender Justitsministeriet, at det ligesom Kulturministeriet har begået afgørende fejl i sagen, og at det nu er kommet i tvivl om, hvorvidt der var juridisk hold i dets afvisning af hjælp til efterforskningen. De to ministerier har sammen med Glyptoteket i modsætning til de øvrige involverede lande i verdens største sag om organiseret kunstsmugling afvist ethvert samarbejde med de italienske myndigheder. Den ansvarlige italienske undersøgelsesdommer Paolo Ferri har over for Information kaldt den danske holdning »aggressivt afvisende.«

Vildledning
Justitsministeriet erkender også i weekendens redegørelse, at det har givet forkerte oplysninger til kulturminister Brian Mikkelsen, som har vildledt Folketinget i sagen. »Med hensyn til vores redegørelse til kulturministeren lægger vi os fladt ned og erkender, at vi har begået fejl,« forklarer afdelingsleder i justitsministeriet Jens Kruse Mikkelsen til Information. »Vi fortalte ikke, at vi var blevet bedt om hjælp til efterforskningen, men kun at vi var blevet bedt om udlevering, og det var en sjuskefejl,« mener Kruse Mikkelsen, som i modsætning til de italienske myndigheder stadig mener, at de italienske henvendelser – »i hvert fald i vores translatørs oversættelse« – indeholdt et udleveringskrav.

Ikke desto mindre vil justitsministeriet nu – fem år efter den første henvendelse – for første gang tage kontakt til de italienske myndigheder for at høre, om de stadig har behov for dansk hjælp til efterforskningen. Dermed kan ministeriet omsider med egne øren høre undersøgelsesdommer Paolo Ferris afvisning af dets udlægning: »Vi har på intet tidspunkt krævet genstandene udleveret,« understregede han i onsdagens Information.

Spørgsmålet om, hvorvidt italienerne krævede en udlevering af Glyptotekets hælerkoster er væsentligt, fordi det ifølge Ferri er langt mere vidtgående end den ganske rutinemæssige anmodning om efterforskningshjælp inden for det europæiske politisamarbejde, han igen og igen sendte de danske myndigheder, efter at Glyptoteket blankt havde afvist at assistere efterforskningen. Med samme retsanmodninger i hånden har Ferri og hans hold foretaget afhøringer, besigtigelser og efterforskning i lande som Schweiz, Frankrig, Tyskland og USA.

Ud over vildledningen af kulturministeren og fejlbehandlingen af de italienske retsanmodninger er justitsministeriet nu også kommet i tvivl om den juridiske holdbarhed af sine egne afslag: Man er efter Informations afsløringer »blevet opmærksom på forhold, som rejser tvivl med hensyn til den juridiske vurdering af de forældelsesspørgsmål, som sagen giver anledning til,« står der i redegørelsen. Jens Kruse Mikkelsen forklarer: »Efter at sagen nu er nået op på det politiske niveau, har vi gået den igennem med en tættekam, og der er vi kommet i tvivl om, at vores forældelsesvurdering er helt korrekt. Det ærgrer os naturligvis meget,« siger afdelingschefen. Det er ellers med henvisning til forældelse, at det danske justitsministerium igen og igen har afvist det, de selv benævner som en hel »række retsanmodninger fra de italienske myndigheder.«

Italiens anklagemyndigheder har allerede vundet de første domme i verdens største sag om kunstsmugling, hvis bevismateriale er blevet indsamlet i samarbejde med en række involverede lande – men altså uden dansk hjælp. Med justitsministeriets indrømmelse er to danske ministerier nu ansvarlige for uden lovmæssig dækning at have skånet Glyptoteket for at forklare sig til det italienske politi om deres indkøb af plyndret kulturarv hos storsmugleren Giacomo Medici, som forrige år blev idømt 10 års fængsel for organiseret udplyndring af Italiens kulturarv og videresalg til en række af verdens museer. Heriblandt Glyptoteket, som tidligere over for Information har erkendt at være fuldt vidende om deres udstillingsskattes kriminelle ophav.

Ministeransvar
Justitsministeriet understreger over for Information, at justitsminister Lene Espersen ikke har været vidende om behandlingen af sagen. »Hun har først fået en orientering nu, hvor det er gået galt,« hedder det. Og Brian Mikkelsen forsøger i weekendens brev til kulturordførerne endnu engang at vaske hænder for sin fejlinformering af Folketinget: »Jeg understreger endnu en gang, at det svar, som jeg gav til Folketinget i august måned vedrørende behandling af henvendelsen fra italienske myndigheder var baseret på de oplysninger, som Kulturministeriet på daværende tidspunkt havde modtaget fra Justitsministeriet, og som Justitsministeriet nu har korrigeret, « skriver han. Men ordførerne er ikke overbevist og har kaldt ministeren i samråd på onsdag. »En minister skal selvfølgelig stå til regnskab for sine oplysninger til Folketinget,« siger Socialdemokraternes Mogens Jensen. Det danske kulturministerium er flere gange blevet beskyldt for at mangle vilje til at gribe ind mod dansk indblanding i den globale kunstsmugling og er blevet kaldt »usædvanligt fodslæbende« af Lise Lundbæk fra UNESCO’s danske kulturudvalg.

Advokaten Thomas Damsholt, som har repræsenteret en række lande, der har forsøgt at få deres plyndrede kulturarv tilbage fra danske smuglere, har tidligere forklaret, at de danske myndigheders manglende vilje til at indføre reelle tiltag i form af brugbar følgelovgivning gør, at UNESCO-konventionen i dansk regi ikke er »det papir værd, som den er skrevet på.« Danmark vedtog først UNESCO-konventionen mod illegal handel med kulturarv i 2003, og i modsætning til vores nabolande som Norge og Finland har de danske myndigheder forholdt sig afvisende over for at tiltræde den opfølgende UNIDROIT-konvention, der forbedrer mulighederne for at gribe ind over for de danske aftagere af plyndret kulturarv, som har vist sig at inkludere museer som Glyptoteket og Davids Samling.

Desuden har Informations henvendelser med skjult mikrofon tidligere afsløret,
at auktionshuse som Ellekilde, Lauritz.com og Bruun Rasmussen er villige til at aftage stjålen kulturarv. Ud over at kulturminister Brian Mikkelsen på onsdag skal i samråd for at forklare sig i sagen, skal justitsministeren nu også svare på en række af de såkaldte §20 spørgsmål i Folketingssalen. Det er Enhedslistens Per Clausen, der kræver at ministeren redegør for forløbet og for, hvordan hun vil sikre sig, at justitsministeriet fremover ikke vildleder Folketinget og fejlbehandler anmodninger om assistance fra udenlandske myndigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu