Læsetid: 2 min.

K-ordfører vil sænke starthjælp

Den stærkt omstridte starthjælp til udlændinge skal sænkes yderligere for at motivere til arbejde, foreslår konservativ arbejdsmarkedsordfører
12. maj 2005

Regeringens nye integrationspakke får, inden blækket er tørt på siderne, følge af et nyt kontroversielt udspil om den særligt lave kontanthjælp til udlændinge - starthjælpen.

Den bør nemlig sættes yderligere ned for at motivere udlændinge til at tage et arbejde.

Det foreslår den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, som led i regeringens nye indsats for en bedre integration.

"Fordelen ville være, at Danmark ikke var så attraktivt et sted at komme til. Og at incitamentet til at gå til aktiv beskæftigelse, det var større. Vi kan se, at der er for mange på passiv forsørgelse. Det er ikke, fordi de er dumme, men fordi der ikke er motivation til at springe ud i det," siger Jakob Axel Nielsen.

Venstres udlændingeordfører, Irene Simonsen, byder diskussionen om en yderligere sænkning af starthjælpen velkommen:

"Lad os snakke om det. Alt er åbent for forhandling nu, og der glæder jeg mig til at høre mere. Lige nu kan jeg hverken af- eller bekræfte forslaget," siger Irene Simonsen.

Starthjælpen udgjorde pr. 1. januar, 2004, 4.493 kroner for en gift person over 25 år. Og 5.419 kroner pr. måned for en enlig voksen.

Arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen vil ikke lægge sig fast på, præcis hvor stor starthjælpen skal være. Han lægger vægt på, at også andre tiltag skal få flere udlændinge i arbejde.

Og at der samtidig skal føres en hård kurs overfor dem, der kan, men ikke vil, arbejde:

"Folk, der ikke er arbejdsmarkedsparate, de skal ikke have noget," siger han.

Forslaget bliver mødt med bestyrtelse fra Det Radikale Venstre:

"Det er ærlig talt en decideret dårlig idé. Lidt sørgeligt. Alle regeringens berømte stramninger, herunder starthjælpen, har ikke hjulpet noget som helst. Tvært imod vil en yderligere sænkning at starthjælpen styrke forskelsbehandlingen," siger integrationsordfører Morten Østergaard (R).

Han peger også på, at starthjælpen af FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er blevet kendt i strid med menneskerettighederne.

Netop den lave erhvervsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere er en akilleshæl for integrationen.

Ifølge Integrationsministeriets tal er den såkaldte beskæftigelsesfrekvens markant højere blandt danskerne - 80 procent for mænd og 74 procent for kvinder. For indvandrere ligger andelen af beskæftigede på 52 procent for mænd og 39 procent for kvinder, viser opgørelsen for 2003.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her