Læsetid: 5 min.

Der kæmpes om magten over internettet

Jo større betydning den information, der strøm-mer på kryds og tværs af nationale grænser via internettet, får, jo mere vil de politiske kampe om magt og ressourcer handle om adgangen til den information
28. december 2006

Klassekampen er blevet virtuel. Mens industrisamfundets arbejdere og kapitalister kæmpede om adgangen til naturressourcer og produktionsmidlerne, er kampen om samfundets værdier i dag i stigende grad en kamp om adgangen til information.

"Det bliver klarere og klarere, at der er to modgående bevægelser i informationssamfundet. På den ene side står rettighedshaverne, som forsøger at styre adgangen til information og viden gennem hierarkiske systemer, og på den anden side har du en modgående bevægelse nedefra, der mener, at information bør være frit tilgængelig," siger Jens Hoff, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for et forskningsprojekt om internet og demokrati.

Projektet er netop afsluttet med udgivelsen af bogen Digital Governance://Networked Societies, hvor en række samfundsforskere belyser, hvordan den ny teknologi og de nye medier får større og større betydning som skueplads for samfundets politiske kampe.

Jens Hoff mener, det er på høje tid, samfundsvidenskaben får øjnene op for den magt, der udøves igennem den nye teknologi, og de politiske kampe, der finder sted på og om internettet.

"Vi er kommet sent i gang, og det er stadig et felt, der forskningsmæssigt er i sin vorden. Det skyldes til dels, at mange af diskussionerne er sovset ind i et meget teknisk sprog, når det for eksempel handler om software, hardware og patenter. Man er nødt til at forsøge at skille det tekniske fra det politiske. Jeg kommer til feltet som politisk videnskabsmand, og det er de politiske kampe, magtstrukturerne, og demokratiaspektet, jeg er interesseret i," siger han.

De store spillere

En af de politiske kampe, der har været genstand for mediernes interesse og den offentlig debat, er sagen om EU's softwaredirektiv. EU-Kommissionen lancerede et direktivforslag, der ville gøre det muligt at patentere software.

"Oprindelig var det sådan, at software ikke kunne patenteres. Computerprogrammer var at regne for matematik, det var algoritmer, og en type information, som ikke kunne patenteres. Det ville EU-Kommisionen lave om på, så software, der havde en innovationsværdi og kunne medvirke til teknisk forandring ,godt kunne patenteres," fortæller Jens Hoff.

EU-kommissionens forslag mødte imidlertid modstand hos bl.a. open source-organisationerne, der går ind for, at computerprogrammers kildekode skal være frit tilgængelig.

"Deres holdning var, at jo mere man patenterer software, jo mere hindrer man innovation og udvikling, fordi programmører udvikler software ved at låne og udveksle programbidder med hinanden. Jo mere man patenterer, jo sværere bliver det at udveksle og låne programbidder, og dermed sætter man udviklingen i stå. De eneste, det er til fordel for, er de store spillere, der har patenterne, for eksempel Microsoft, som bare vil bruge det til at cementere deres markedsposition," siger Jens Hoff.

Det lykkedes open source-tilhængerne at mobilisere NGO'er og EU-parlamentarikere, og sagen endte i første omgang med, at EU-Kommissionens forslag faldt i EU-Parlamentet. Og sagen ligger nu igen på EU-Kommissionens bord.

Amerikansk dominans

Kampen om adgangen til information udspiller sig imidlertid også på et andet, mere usynligt plan. En af artiklerne Digital Governance://Networked Societies beskriver således, hvordan selve opbygningen af for eksempel en virksomheds intranet i sig selv konstituerer et socialt hierarki.

"Man bygger et hierarki op ved, at man tildeler forskellige brugere forskellige rettigheder, og på den måde er det i sig selv et socialt system. Nogle har rettigheder til at gøre alt muligt, mens andre kun har begrænsede rettigheder. Jo mere vores hverdag bliver præget af sådanne teknologiske systemer, jo vigtigere bliver den hierarkisering, der er indbygget i computersystemer og -programmer. Den magt, der udfoldes gennem teknologi, er også en type magt, vi må forholde os til," siger Jens Hoff.

I den forstand er internettet heller ikke bare et uskyldigt medie, hvor alle har samme adgang til at søge, dele og videregive information. For hvem bestemmer, hvad internettet skal bruges til, og hvordan information på nettet skal lægges til rette? Jens Hoff nævner organisationen ICANN, der står for at tildele domænenavne og vedligeholde væsentlige dele af internettets infrastruktur:

"Ved to FN-verdenstopmøder om informationssamfundet i 2003 og 2005 er ICANN blevet mødt med kritik, fordi organisationen opererer på kontrakt med det amerikanske handelsministerium. Bl.a. Kina, Brasilien og Indien pressede på for, at ICANN skulle erstattes af et FN-organ med repræsentanter fra forskellige landes regeringer, fordi de synes, amerikanerne har for stor dominans på nettet. Men det ville amerikanerne ikke være med til," fortæller Jens Hoff.

Demokratisk etik

Diskussionen om ICANN illustrerer en central pointe i Digital Governance://Networked Societies. Nemlig den, at det repræsentative demokrati, som vi kender det, står over for store udfordringer i det globale informationssamfund. En organisation som ICANN besidder ikke nogen demokratisk legitimitet til trods for, at den har stor indflydelse på, hvordan informationssamfundets råstof - informationen - gøres tilgængelig på nettet.

"Regulering og styringen af nettet er på samme måde som miljø og alle mulige andre spørgsmål globale i deres natur. Nationalstaterne, som traditionelt har haft autoriteten, står magtesløse og kan ikke håndtere den type problemstillinger alene. I stedet opstår der nye transnationale autoriteter, som ICANN, Verdenshandelsorganisationen (WTO) og den internationale patentorganisation (WIPO). Og de har ikke den demokratiske legitimitet, vi kender fra det repræsentative demokratis institutioner," siger Jens Hoff.

Han er skeptisk over for, om det kan lade sig gøre at opbygge globale, demokratiske institutioner, som flere globaliseringsteoretikere har talt for.

Mere realistisk mener han, det er, at de politiske aktører og de grænseoverskridende institutioner som ICANN, WTO og WIPO påtager sig et ansvar for at handle med udgangspunkt i en demokratisk etik.

"Altså at de er opmærksomme på, hvem der er inkluderet, og hvem der er ekskluderet. Og erkender, at hvis der er væsentlig grupper, der er ekskluderet fra noget, de burde have indflydelse på, så er det et problem," siger han.

- Men er det realistisk?

"Det er svært at sige. Men skal man være lidt optimistisk, så er der er en 'trend' i retning af, at menneskerettigheder og demokrati bliver en mere og mere dominerende global norm, som alle regimer og måske også organisationer må forholde sig til. Men nogen garantier findes desværre ikke."

* Hans Krause Hansen & Jens Hoff: Digital Governance://Networked Societies. Samfundslitteratur Press

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her