Jeg er draget vestpå for at bruge nogle dage på et amerikansk universitet. Det er jo vigtigt for os alle at få nye impulser og lære nyt hele livet, ikke mindst når globaliseringen ændrer vores levevilkår. Så kom jeg til at tænke på, om vi danskere egentlig er gearede til det? Det tvivler jeg stærkt på. . Dansk uddannelse er blandt verdens dyreste, men vi får tydeligvis ikke nok for pengene. Den unge generation er den første i århundreder, der ikke er bedre uddannet end forældrene. Hvis vi skal ruste os til tilværelsen i globaliseringen, rækker det ikke med endnu en reform af et hjørne af uddannelsessystemet. Det kræver en uddannelsesrevolution, bl.a.:
- at vores planøkonomiske uddannelsessystem som minimum udstyres med en plan! Planen skal bl.a. opprioritere de videregående uddannelser, samfundet reelt har brug for - ikke mindst de naturvidenskabelige.
- at vi gør op med myten om, at elevernes højt besungne samarbejdsevne og kreativitet stækkes, hvis de faglige kompetencer prioriteres højere. Man kan sagtens styrke fagligheden uden, at demokratiet vakler. Hvor demokratisk er det i øvrigt, at op mod hver femte elev forlader skolen som funktionel analfabet?
- at vi tør satse på de faglige fyrtårne, både dem af kød og blod på skolebænken såvel som de institutioner, der gør en forskel internationalt.
- at vi opdyrker en læringskultur overalt i samfundet. Trist, at lærergerningen har mistet prestige, og i folkeopinionen ofte er blevet synonym med lange ferier. Hvad er vel vigtigere end at uddanne næste generation?
En uddannelsesrevolution handler om så meget andet end et par ekstra ugentlige skematimer, test osv. Den handler om at ville være bedst. Når vi betaler for en Mercedes, må man ikke spise os af med en Lada. Jeg minder i den sammenhæng om Gottlieb Daimlers motto: "Das beste oder gar nichts".
Eric Rylberg
Eric Rylberg er adm. direktør i ISS.
