Læsetid: 6 min.

De kære karle og piger

Dansk elektronisk mediejournalistik i nærheden af et årsskifte - eller Vorherrebevares!
23. december 2006

Det må efterhånden stå klart for selv den mest uoplyste, at de mange tv-kanaler med deres nyhedstjenester og med DR's TV-Avisen i spidsen udelukkende eller næsten udelukkende konkurrerer på nyheder defineret efter en eller anden formodet segmentorienteret publikumsinteresse.

Ifølge TV-A skal man, hvad angår redaktionens hovednyhedsudsendelse i reformerte omgivelser, for som seer at få det fulde udbytte af varerne åbenbart helst være en ualmindelig uoplyst bonderøv, der gerne kører for hurtigt og over for rødt, ikke interesserer sig for andet end modern dance og i øvrigt kun ser programmer i tv om, hvordan man gør det hele selv og snører andre i handel af usælgelige parcelhuse.

Dertil kommer, som var det Se og Hør, forholdet til sladder og kongehus, et stofområde i hvilket alle tv-stationer er overdådigt leveringsdygtige.

I virkeligheden behøver dronningen og familie ikke stille op i de grufulde sladderblade af hensyn til synligheden, tv'erne klarer det for dem.

Marshall McLuhan sagde i øvrigt engang, at med den globale landsby i tv fik man samtidig indført landsbysladderen. Dette er vel at mærke ikke noget, Gud har bestemt, heller ikke hvad angår den smagløse befamling af prinser og prinsesser. Ansvaret ligger hos redaktørerne og hos andre ledere i massemedierne. Husk lige på det næste gang raseriet over, at licenspenge til overmål går til den slags, griber den sagtmodige seer.

Konkurrencemomentet er helt tydeligt begrænset til kvantiteten af fællesnævnerstoffet, og mængden af næser afregnes som bevis på kvalitet.

Kjeld Koplev tog i Politiken forleden fat i den journalistiske udvikling i de elektroniske medier - eller snarere afvikling. En anden af de markante i nærheden af samme generation Lone Kühlmann, har også været ude i efterlysningen af ordentlig journalistik på det elektroniske gedemarked, hvor de allesteds værende værter mere lancerer sig som produkt på et generøst marked end spiller den kontræres og kritiske spørgers rolle.

Kontrær i alle forhold

Den kritiske journalist har altid været en overskuelig population i standen; men i perioder dog en eller anden slags forbillede for faget.

Man har jo ligefrem en pris, branchens fineste: en statuette forestillende Henrik Cavling, kaldet Cavling-prisen, til hæder for kritiske journalister. Prisens navn er i sig selv lidt af en vittighed, eftersom Cavling ikke var særlig kritisk, men snarere indførte segmenteringen, fællesnævnertankegangen og julebespisning med banko i dansk presse. Men fint ser det ud med bowlerhat og det hele, og gode gamle dage, da alt var bedre end godt.

Eftersom journalister alle dage har haft en rem af sentimentalitet i skindet, som de alt for ofte holder sig i, ynder man ved festlige lejligheder at gøre sig til af en særlig faglig sandhedssøgende og kritisk drift. Som om det lå i generne.

Den rigtige kritiske journalist er ofte forbundet med den venstreorienterede, hvilket i bund og grund er noget vrøvl. Kritisk journalistik skal leveres, hvad enten den udøves over for den ene eller anden side, det siger sig selv. Men sandt er det, at den kritiske journalist ofte forveksles med det oprørske, fordi den rigtigt kritiske journalist ikke stiller sig tilfreds med det bestående, men forholder sig kontrært til alle forhold.

Også kontrær til forandringer fra én form for beståen til en anden, hvilket for nogen - stillet over for den rigtige fagmand - gør forvirringen komplet og udløser vrede mod troløsheden. Men her står man blot over for den rigtige vare.

I den forstand kan en journalist, der for eksempel sidder og kagler betaget over kongehusets prinsefødsler eller dronningens altertæpper og klør sig indiskret i knaphullet, ikke være en rigtig journalist.

En sådan må stille sig modsat an, betragte kongehusets formering som en udfordring for republikkens fremtidsmuligheder og en belastning for skatteyderne. Samtidig må han/hun stille spørgsmålstegn ved den erklærede republikaners projekt, såfremt denne uanset holdning alligevel modtager ridderkorset.

Først og sidst må journalisten være i stand til ustandseligt at skifte synsvinkel og være vendekåbe over for stoffet. Kaster Ungdomshusets beboere brosten mod politiet, bør journalisten forholde brostenskasterne ansvaret.

Trækker politiet stavene og slår løs eller ligefrem skyder mod mængden, uanset hvad der er gået forud, må journalisten vende kritikken mod den såkaldte ordensmagt.

Ringere journalistik

Den klassiske bevidstløshed i standen viste sig ved de seneste uroligheder på Nørrebro efter devisen: "Da demonstrationen havde varet en time, måtte politiet bruge våbenmagt".

Sådan blev den måske ikke lige ordret afleveret denne gang, som den blev det i de glade Vietnam-dage. Men i realiteten var dette TV-A's tendens og synsvinkel. Man stiller sig på den udøvende magts side, hvilket ikke har noget at gøre med den klassiske journalistik, men er et forræderi mod denne.

Hensigten helliger ikke midlerne. Journalisten skal kun have én hensigt: at informere kritisk, forholde sig kontrær over for enhver handling og skifte synsvinkel fra situation til situation. Man kan godt få det indtryk, at en 18. maj, hvor politiet skød mod demonstranterne, hvilket udløste de store undersøgelser og skandalerne, næppe i vore dage ville kunne blive behandlet kritisk som dengang. Ikke i tv i det mindste, og knap nok heller mere i radioen, hvis P1 dag for dag bliver stadig ringere og mindre kritisk.

Sådan set er denne fastlåste vinkel på magtudøvernes side logisk. Journalistik i institutionaliseret forstand udgør knap nok mere et fag, men udspiller sig som funktioner i et mediemiljø, hvor aktørerne skifter mellem det refererende, beskrivende og kommenterende og på den anden side det udøvende i skiftende positioner - dels i den presse, i de medier, der burde være og burde optræde som den kontrollerende magt, dels i den eksekutive branche.

Fra i det ene øjeblik at have fungeret som politisk reporter, bliver journalisten i det næste spindoktor og dét for de personer eller institutioner, om hvem den samme journalist netop har rapporteret. Og også den anden vej rundt.

Til sidst havner de mest omstillingsduelige i ledende stillinger både her og der. Og til allersidst, når de har været hele miljøet igennem, hvordan det så er forløbet: almindelig reporter, politisk journalist, redaktionssekretær, redaktionschef, pressechef i en sodavandsfabrik, kommentator i en avis, spindoktor og dernæst chef for et sladderblad, ender den pågældende med jævnligt at sidde i tv og kommentere effektiviteten i det aktuelle politiske spin.

Man drøfter ikke rimeligheden af at medvirke til dette spin, eller spins berettigelse i demokratiet overhovedet, men udelukkende om det pågældende spin virker eller ikke virker. Og dette er jo mageløst. Journalisten får dermed slået spins legitimitet fast, og den journalistiske stand afskærer sig fra at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden af professionel mediemanipulation. Hermed har mediemiljøet endnu engang slået sin strukturelle magt fast: Den, der drager denne i tvivl eller anfører det mildt sagt uhensigtsmæssige i, at journalister - der burde være kritiske over for enhver form for doktorering af virkeligheden - sætter sig uden for det gode selskab og umuliggør sig selv som person af karrieren. Akkurat som de fortæller historien i Kongekabale.

Det skal endnu engang slås fast, at denne udvikling ikke er udtryk for en sammensværgelse.

Det er bare blevet sådan, fordi det er så hensigtsmæssigt. De eneste tabere er sådan set befolkningen og folkestyret, men hva' faen, shit happens.

Til denne depravering af mediet bidrager ikke mindst de elektroniske billedmedier i stigende omfang. Funktionærerne, journalisterne ser sig her som bekræftere af samfundsindretningen med monarkiet som tiljublet kransekagetop.

Det ikke så sært, at man i årevis kan have en statsminister, der har begået kreativ bogføring, vildledt Folketinget, og som fordrejer begrundelserne for at gå i krig eller direkte lyver.

Herregud, det er jo spin, og virker spin, berettiger det sig selv.

God Jul. Trods alt.

geme@information .dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her