Læsetid: 3 min.

Kærlighed og kontokøb

En hel spillefilm er lang tid at tilbringe i selskab med den selvoptagede forbrugsfreak Nynne fra søndagsspalterne, men debutanten Mille Dinesen er et fund i Jonas Elmers filmatisering af den danske succes-singles strabadser
28. oktober 2005

At være kvinde i 30'erne og ikke have læst Nynnes Dagbog er som ikke at have opdaget en royal fødsel eller Da Vincimysteriet. Jævnaldrende kønsfæller kigger opgivende på én med et bedrevidende blik, der signalerer, at man har forpasset chancen for at være med i generationsklubben - og det er helt sikkert for sent at stå på nu, hvor Nynne allerede har været så meget igennem.

Jeg har længe kendt til Nynnes eksistens, men aldrig fået opsøgt hendes klummer, før hun flyttede til Stockholm, hvor beskrivelserne af hendes hverdagsstrabadser har givet en smagsprøve på den skarpt skrevne tone af Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard.

På mit korte visit nåede jeg ikke at danne mig et eget indre billede af Nynne, før debutanten Mille Dinesen dukkede op på plakater over alt for Jonas Elmers filmatisering af det danske single-ikons strabadser i forbrugsjunglen. Dermed skulle Mille Dinesen ikke fortrænge et fasttømret billede, men kunne få lov til at indtage lærredet i sin egen ret. Og uden forudfattede tjeklister med påkrævede Nynne-nuancer slipper Mille Dinesen med en smittende energi overbevisende fra den ene kejtede situation efter den anden med god timing og en forståelse af, at det er mere levende og ikke mindst sjovere at turde kaste sig ud på dybt vand i stedet for at prøve at være perfekt.

Komiske klicheer

Filmen Nynne væver med manuskript af den talentfulde Mette Heeno en række situationer sammen til et broget portræt af den nogle-og-fu-cking-trediveårige Nynne, der stiler efter damebladsidealerne og ser shopping som patentløsningen på alle sorger. Kæresten (Claes Bang) er skredet til fordel for en yngre model med guirlandepatter, hvilket indleder en række møder med mænd af forskellig støbning.

På sidelinjen står den storbysmarte veninde (Stine Stengade), den jordnære (Mette Horn) og Nynnes blinde nabo (Lars Kaalund).

Mette Heeno har fået en nogenlunde sammenhængende historie ud af de mange optrin, der imidlertid får påklistret en irriterende slutning uden skyggen af syrlig eftersmag for at være feel good nok til en romantisk komedie frem for en troværdig fortsættelse af Nynnes evige kamp. I en film som Nynne er besætningen af frem for alt hovedrollen, men også de mange komiske sidekicks, altafgørende, og Jonas Elmer har samlet et morsomt hold.

Det' bare for sjov

Claes Bang er sigende anonym som idealmanden, Mette Horn leverer et lunt, småsimrende portræt af den indianergrydeelskende Merete, mens Ole Lemmeke og Jimmy Jørgensen har en fest som hhv. marketingnymfomanen Poul Erik Ø, der ynder at ønske sin sperm held og lykke ved udløsning, og den tidstrendy kok Daniel, hvis ømmeste punkt er ligegyldighed over for hans sovs. Der er klicheer i massevis, men de leveres det meste af tiden med afvæbnende charme.

Filmens største problem er, at det er for meget at tilbringe 90 minutter med den selvoptagede forbrugsfreak Nynne og det ledsagende sukkersøde soundtrack.

Ligesom Nynnes dagbog virker sjovest i små doser, er der grænser for, hvor længe jeg kan prøve at leve mig ind i en karakter, der blæser petitesser op til katastrofer og har købt forbrugssamfundets huleste værdier og idealer på kredit ved kasse 1.

Intentionen er selvfølgelig at sætte tingene på spidsen - og ikke mindst i filmversionen at lade Nynne lære et par lektier - men det var lettere at holde af og med den mere stilfærdige og finurlige Bridget Jones gennem en hel film, end det er at leve med Nynnes selvsving mellem mindreværd og storhedsvanvid i spillefilmslængde.

Jonas Elmer lader til at trives i en kontekst, hvor man altid kan slå ud med armene og sige, 'det er jo bare for sjov'. Hvor uretfærdigt det end er, kan man ikke lade være med at savne hans touch fra debutperlen Let's get Lost, inden det mere farverige, men også langt mere overfladiske i Monas verden og Nynnes univers tog styringen. Nynne er blevet en underholdende bagatel, som Nynne selv ville hygge sig godt med på en tømmermændsplaget søndag.

Hvad inkarnerede Nynnomaner vil synes, skal jeg ikke kunne sige, men mange af de 130.000 købere af Nynnes dagbog i bogform skal nok finde vej til biografen.

Nynne. Instruktion: Jonas Elmer. Manuskript: Mette Heeno. Dansk (Grand, Metropol, Dagmar, Empire, Palads og CinemaxX i København og biografer over hele landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu