Læsetid: 4 min.

Kærlighed ved første lyt

Marie Key Band debuterer med et lifligt og vittigt album, der afslører et stort sangskrivningstalent, hvor Mathias Grip med lynende undtagelser mere bevæger sig på det jævne
7. februar 2006

Der er noget ved at køre alene bil om natten, der gør mig forbandet godt tilpas. Som en anden sardin i en mobil blikdåse ruller man stille af sted (især efter 'man' har fået et klip for knap så rolig rulning ud ad Roskildevej!), omgivet af mørke til alle sider, mens lyskegle og hjul æder landevej. 'And the radio on', som Jonathan Richman sang i den stadigt ubetalelige Modern Lovers-klassiker "Roadrunner".

Ud af den lille monohøjttaler lukkes alskens gylle, og det hedder så at følge med. I gud ved hvad. Tidens tone-klang og det, der er værre.

Men indimellem er der dog guld at hente. Som den aften, hvor jeg første gang hørte nummeret "Kleptoman" med ensemblet Marie Key Band. En fuldstændig fortryllende lille roadmovie for ørerne om en pige med temmelig lange fingre. Men hun har trods alt - som det hedder på terapeut-dansk - skam erkendt sit problem og derfor skrevet en sang om det. Plus at hun får sin bekomst. Men sikken sang. Og sikken fremførsel af samme.

Nysgerrigheden var i den grad vakt og begæret atter i besiddelse af endnu et dunkelt mål: mer af det!

Genialt uanmassende

Thi denne Marie Key besidder en yndefuld og vindende stemme, der bogstaveligt talt smyger sig om lytteren og uden blusel erobrer hendes øregange. Hun kan virkelig skrive melodier. Og ikke mindst: tekster. Uden at ville matche Goethe eller Lord Byron (mindre kan efter sigende gøre det) formår hun med få, velvalgte ord at indkredse en ofte skæg situation på en både rammende og intelligent facon. Slå den, Lars Lilholt. For det er dog også en kunst. Sangskrivningskunst, hedder det vist. Til formålet har hun sammensat Marie Key Band (og var det så virkelig det bedste navn, I kunne finde på?), en prunkløs, men tæt sammenspillet kvartet fra København, der ikke tror på den med at trække i stadstøjet for fotografen, at dømme ud fra coveret til debut-cd'en med den spøjse titel udtales ['kæi].

Musikerne - Jakob Thorkild på guitar, Marie Louise von Bülow på bas og kor samt Mads Andersen, trommer og kor - udgør et backingband to die for; indfølt, lydhørt, meddigtende, sprudlende og råswingende. Sådan. Mens vor gamle Gangway-helt Henrik Balling har produceret på den der genialt uanmassende facon, hvor ingen skænker det en tanke, hvorvidt lortet overhovedet er produceret. Men det er det altså. Rigtig, rigtig godt, faktisk. Resultatet er 11 sikre træffere af forbilledlig korthed, indspillet med usvigelig sikker sans for at en enkelt tone på rette sted kan udrette mere end kaskader af samme i utide. Hvordan vi end vender og drejer det, er Marie Key Band kommet for at blive. Marie Okay Band. Undskyld. Det måtte siges.

Så giv dem et ordentligt bifald, overdæng dem med afskårne blomster, mød op til deres koncerter og køb deres plade. Det er en ordre!! Og ret dig så lige op i stolen, mand!

Sex med samme partner

Den gode sanger-sangskriver Mathias Grip har ikke travlt. Siden debuten i 2000 med et selvbetitlet album, hvor han satte nye (ofte gode) melodier til diverse klassiske danske sange, heriblandt guddødeme både 'Jens Vejmand' og 'Du danske sommer, jeg elsker dig', har der været stille på den front, fraset et kort ophold i bandet Sange i Stereo, hvis cd ærlig talt fremstod en kjende fersk. Men der blev bidt mærke i, at selvfølelsen på solodebuten ikke fejlede noget, og det halsbrækkende projekt forløstes med melodisk finesse og sangskatten ajourførtes med elan.

Så efterfølgeren til solodebuten - Bagved alle øjne kaldet - har været imødeset med en vis spænding.

Og der er bestemt løfterige takter at finde rundt omkring på de 10 ambitiøse spor, der udgør værket, som er produceret lige efter bogen af Gnags-guitaristen Per Chr. Frost.

Spørgsmålet er så, om lige efter bogen altid er af det gode? Indimellem kan klangen af dygtige musikere, som spiller udsøgt på ditto instrumenter godt blive en smule - nå ja - træls. Det kommer til at minde om at have sex med samme partner på samme måde samme fastsatte ugedag (ikke at denne signatur kender noget til sligt; han lever selvfølgelig i cølibat og sover med hænderne over dynen - men rent teoretisk, altså).

Et forsigtigt skridt

Det gør et nummer som det opfindsomt iscenesatte "Gi en popsang" til en lise; det spændstige beat, den frække old school-synthesizer og sangerens hørbare glæde ved at opløfte sin røst sætter liv i kludene. Så ser man gerne gennem fingre med, at selve sangen kun er en bagatel, for den slags skal der også være plads til. På samme måde emmer de roots-rockende "Tag mig med" og "God røv og nystrøgen skjort'" af en vital ilterhed, man ikke kan andet end holde af. Måske gemmer der sig i virkeligheden en rock'n'roller inden i denne Mathias Grip!? Så slip ham dog løs, Mathias. Der er penge i lortet, og der kan danses til det.

Dét sagt, er der også et par fine ballader på albummet her. Hvad angår det melodi-ske er Grip ikke tabt bag en vogn, og indimellem slår han til med decideret overraskende harmonier og skæve akkordovergange, der kan give et velkomment lille gib i én. Og han synger rent ud pissegodt. Derimod er han ikke Danmarks mest overbevisende tekstforfatter, men nogen gange uklar og andre ikke helt stærk i syntaksen. De steder, hvor det går op i en højere enhed - "Indtil det bliver sommer igen", titelnummeret og fortolkningen (men ikke oversættelsen) af den melodisk underskønne "Nature Boy", der hos Grip bliver til "Min indre sang"(!) - er det rigtig godt. Så alt i alt et forsigtigt skridt fremad for Grip. Næste gang forventer vi så et syvmileskridt. Og der behøver så ikke med vold og magt at gå seks år.

Marie Key Band: udtales ['kæi] (Sony-BMG)

Mathias Grip: Bagved alle øjne (Gyps Fulvus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu