Læsetid: 3 min.

Kains dødsgreb

21. august 2000

VÅBENHVILEN brugte de til at hente sprængstof i Frankrig, købe våben i Tyskland og rekruttere nye terroristspirer blandt den baskisktalende ungdom, mens deres politiske marionetter engleartigt talte om behovet for fred, demokrati og dialog.
Men det var et forbandet skuespil. Terrorbanden ETA og dens politiske arm Euskal Herritarok (EH) vil ikke freden, men søger en borgerkrigslignende optrapning - imod alle ikke-nationalister i Baskerlandet. På gaden sender de hætteklædte knægte ud i hadets mission, og i de sidste ni dage har de sat ild til 20 bybusser i baskiske byer. Mens buschauffører skræmt på livet råber desperat på politibeskyttelse.
Med gadevold og benzinbomber terroriserer de politikere, men de socialister og konservative, der ikke giver efter for truslerne, og tør sige deres ærlige mening, er demokratiets helte.

OG ETA har myrdet otte i år og forsøgt at dræbe endnu flere med deres sprængstoffer. På universitetet har EH's små proselytter terroriseret f.eks. professor i antropologi Mikel Azurmendi, der i denne uge modtog en benzinbombe og nu har besluttet at forlade Baskerlandet, fordi det er blevet umuligt at tænke frit og tale for 'dialog'. Imens vil byrådet i Markina stille byrådssalen til rådighed for ligkisten med en af ETA's mordere, Patxi Rementeria, som EH kalder 'en baskisk soldat', mens byens borgmester bange bøjer sig for truslerne. Det manglede bare i et Baskerland, hvor det regerende nationalistiske broderskab også har godkendt, at Josu Ternera - der i firserne ledede ETA's væbnede terrorkrig mod det spanske demokrati - kan sidde i den baskiske menneskeretskommission.
Forleden holdt EH et støttemøde for 'patrioterne' i ETA, og en gammel forkæmper råbte med sin marxistisk-leninistiske knyttede næve "Længe leve ETA's hær!" og "Vi er født til krigen". Velbekomme!

LAD DEM bare spille på txalaparta-instrumenter, danse aurresku-danse og bestige mytologiske bjerge, men når dyrkelsen af den baskiske nationalisme forvandles til heroisme og krigserklæringer, så fødes en stor tragedie.
Mange modstandsfolk fra Franco-tiden, intellektuelle som Mikel Azurmendi og direktøren for det nationale bibliotek Jon Juaristi, har for længst indset, at ETA i demokratiets tidsalder er en forbrydelse og et redskab for den etniske udrensning. Andre kalder ETA en gemen mafiabande, der lever af volden med pengeafpresning og narkohandel som indtægtskilde. Desværrre er EH's hårde kerne med Arnaldo Otegi i spidsen stadig fanger af krigens og heroismens ondartede mytologi. Selv om ni ud af ti baskere kræver stop for terrorismen.
Flertallet af befolkningen ønsker at leve fredeligt i en baskisk region med udstrakt selvstyre under en demokratisk spansk forfatning, der gradvist indlejres og omformes i den europæiske integrationsproces. Forsøget på med militær terror at opnå total baskisk suverænitet er ikke kun urealistisk. Strategien har ikke skyggen af demokratisk legitimitet. Eller som den portugiske forfatter José Saramago i 1997 belærte forvirrede landsmænd - der stadig tror på ETA's og EH's revolutionsromantik - om, så er "den nazistiske mentalitet genopstået hos ETA's militante, (...) og den er ikke fjernt fra ledelsen" af EH.
Forleden tog Iñaki Anasagasti, ordfører for det baskiske nationalistparti PNV tråden op: Arnaldo "Otegi er ingen demokrat", den knyttede næve "er et minde om det store totalitære sammenbrud" og gadevoldens aktivister er "en gruppe hætteklædte nazister, der med baseballkøller ødelægger glas, hælder brændstof ud og brænder busser af".

DET SKREV han efter en gruopvækkende oplevelse, som hans mor havde haft. Hun måtte forleden flygte fra en bus, der blev brændt af, og hun belærte sønnen om, at det var lige så slemt som i 1936, hvor familien blev anholdt af falangisterne.
"Kain har myrdet (den baskiske socialist) Jauregui, (den baskiske erhvervsleder) Korta og løjtnanten. Hele det baskiske folks kolera bør ramme dem, som forsøger at ødelægge det bedste af vores samfund," fastslog Anasagasti i avisen.
Han og stadig flere i PNV ønsker et brud med den politiske aftale, partiet indgik med EH før våbenhvilen i september 1998. Men de støder stadig mod en forstenet bjergvæg kaldet Xabier Arzalluz, præsident for PNV. Han vil ikke bryde med EH, men sanser ikke, at strategien bereder vejen for Kains dødsgreb.
En forbandelse hviler over Baskerlandet. Demokrater i PNV accepterer på grund af deres længsel efter den rene baskiske nation, at patriotiske blodbrødre i EH fører den mentale og den militære krig videre mod demokratiet, friheden og ikke-nationalister. Det er en moderne europæisk tragedie. Men den kan stadig stoppes. Det kræver, at alle demokratiske partier gennem dialog danner en fælles pagt imod terrorismen og totalitarismen, og at retsstaten skrider ind overfor Kains og hans disciples bebudede mord.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her