Læsetid: 3 min.

Om Kaj Munk og FN

24. oktober 2005

I sin Intermetzo den 17.-18. september skrev Georg Metz:

"Det er politisk korrekt at se skævt til Georg Brandes og i stedet fremhæve Kaj Munk. Det er politisk korrekt at skrive i glemmebogen, at Kaj Munk var erklæret fascist og beundrede Mussolini og Hitler grænseløst langt ind i krigen og fortsatte med at omtale Hitler som noget nær en halvgud, også efter at Danmark var besat."

Dette tjener ikke Kaj Munk, Georg Metz og den historiske sandhed til ære. I stedet kunne der være skrevet: Det er trist, at Søren Krarup taler så ilde om Georg Brandes, når Kaj Munk slog til lyd for respekt for ham.

Han burde også have nævnt, at "erklæret fascist" refererer til en subjektiv vurdering af R. Højberg-Pedersen i Kulturkampen, nr. 1, 1939. Tillige, at skal man være fair om Kaj Munks ord om Mussolini og Hitler, må de læses i den tids kontekst - ikke for at forsvare dem, men for at se deres baggrund i - at "de stærkeres ret" havde dikteret Versailles-traktaten, og at det store krak i USA i 1929 førte til stor nød og nedtur i Europa.

Brev til kirkeministeren

Georg Metz kunne også have analyseret de udsagn af Kaj Munk, især skuespillet fra 1938, Han sidder ved smeltediglen som tidl. overrabbbiner Bent Melchior har kaldt "et vældigt opgør med nazismen." Ligeledes, at Kaj Munk selv har sagt om sin tale i Ollerup den 28. juli 1940: "Et Svendborg-blad refererede nøjagtigt halvdelen af, hvad jeg sagde, og udgav det for hele sandheden...jeg stempler det nummer af det som løgnagtigt og fejgt."

Kaj Munks holdninger var vidt forskellige fra den 'Blut und boden-kristendom', som i dag har sine fortalere i Søren Krarup og Jesper Langballe. Det kan ses i Fugl Fønix, som Kaj Munk skrev i 1926.

Det kan også ses i Kaj Munks modstandskamp mod nazismen. Derom skrev han "Til kirkeministeriet" den 27. 3. 1943 - trykt i Information den 1. 9. 1945 - at han ikke agtede at adlyde dets cirkulære om at blande sig uden om den norske kirkekamp. Han havde aflagt præsteløfte, men ikke ed til "den højtærede udenrigsminister." Her kan tilføjes, at Kaj Munk har heller ikke aflagt ed til den nuværende udenrigsminister, slet ikke, når denne ikke står for det 'FN-spor', som kun hans læber har stået for.

"At gå på akkord med uretten - det alene vil få de alvorligste følger for land og folk. Det har Kristus lært os," skrev Kaj Munk i sit brev.

Her stod han sammen med den norske kirke. Den norske Kaj Munk-forfatter Jan Pedersen har dokumenteret, at Kaj Munks holdning inspirerede til det norske initiativ: at indbyde Danmark til at være med fra starten ved vedtagelsen af FN-pagten den 26. juni 1945.

Munk forud for FN

For den røde tråd i hans udsyn og fremsyn for menneskeheden skylder vi ham stor tak. Herunder tak, fordi han i Han sidder ved smeltediglen skrev den aktuelle replik: "Men at tage menneskerettighederne fra mennesker, er at gøre sig selv til forbryder."

Den replik var direkte møntet på, at Hitler - som Luther - gjorde sig til talsmand for at fratage jøderne deres menneskerettigheder.

Den var 10 år forud for De Forenede Nationers Verdenserklæring om menneskerettigheder i 1948. FN-erklæringen er tilmed uden den retsvirkning, der er i den dramatiske replik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her