Læsetid: 4 min.

Kalenderblade

En evighedskalender er egentlig en selvmodsigelse. Men året er jo cyklisk, og det kan man udnytte, hvis man vender sig mod naturen
17. november 2006

Maylands kalender, det lyder af forår, men slår man op, begynder den ligesom alle andre kalendere den 1. januar. Sådan er kalendere. Man arbejder sig gennem dagene én for én, tandlæge kl. 9.45, interview kl. 13.00 og så videre, og i morgen er der atter en dag, så før eller siden kommer foråret vel også.

Men det er jo ikke derfor, Maylands kalender er fast tilbehør i tasken, det er fordi, der er plads på siderne til ens aftaler. Og så er der heller ikke mere at sige om den. Jo, man kan finde postnumrene i den.

Der findes dog også helt anderledes kalendere. Der findes en Naturkalender, hvor man eksempelvis kan slå op, hvornår trækfuglene (sådan cirka) trækker og kommer, eller hvornår følfoden springer ud, og bladene falder. Der er Københavns Universitets Almanak, hvor man kan læse sig klog på alskens viden, og så er der de bøger, hvor 'kalender' nærmest fungerer som en genre, man kan tage udgangspunkt i. Nogle af dem er rene kunstværker, og til disse sidste hører Året har 12 måneder af Søren Ryge Pedersen og Nina Ferlov. En evighedskalender er vel egentlig en selvmodsigelse. Men året er jo cyklisk, og det udnyttes til fulde her, både i tekst og billeder.

Umiddelbart forestiller man sig vel ikke Søren Ryge Pedersen parret med en sart akvarelmaler, men makkerskabet virker godt. Sikkert fordi de har hver deres fortælling om året. Og fordi Nina Ferlov ikke er sart.

Søren Ryge fortæller måned for måned, hvad der sker derude. Om at følge rævens spor i sneen en januarmorgen og om det døde får på marken, der i nattens løb er blevet dækket af sne og nu ligger som en hvid bule derude, omgivet af krager og ræve.

Om når skrubtudsen vågner i marts, om hvor meget kvikgræssets rødder vokser i maj og om, at gøgeungen smider sine små stedsøskende ud af reden, når vi er i juni. Om guldøjens larver, der i juli æder en monstrøs mængde bladlus. Om hvordan man fanger hugorme. Om den krumskællede skælhat, der varsler snarlig død for et træ, hvis den vokser ved dets fod. Måned for måned af store og små iagttagelser, sjælden viden og sjove oplysninger. En bogfinkehan synger sin trille 500.000 gange i løbet af en sæson. Der er 1,3 millioner ynglepar i Danmark, det giver 650 milliarder bogfinketriller.

En side birkefrø

Det hele i et lysvågent, sansenært sprog, der er tæt på naturen og blottet for sentimentalitet. Søren Ryge kan holde af naturen uden at romantisere den.

Noget lignende kan man sige om Nina Ferlov. Men hvor Ryge sanser og suger til sig, erindrer og beretter, er hun iagttageren. Det mindste birkefrø har hendes interesse, hvorfor hun kan fylde en hel side netop med dem, birkefrøene (ikke at forveksle med birkes!) Og skal hun illustrere en mælkebøtte tager hun kronbladene ét for ét, indtil hele siden er fyldt med kronblade. Men så blev der jo ikke plads til dækbladene, så de må stilles op i geled på siden overfor. Døde myg og bier, visne blade, tabte fjer og vejbredens frøstande akkompagnerer selve kalendersiderne. Ryges månedstekster følges af store himmelsyn, svaleflugt og en hel side med snefnug. Ind imellem dukker kopper, der ligner gøgeurt, augustæbler eller hjertegræsser op. Sæt dem dog i produktion!

Selv om jeg skulle anmelde kalenderen, tænkte jeg at økonomisere lidt med den, så jeg ikke flyttede mig fra februarkulde til augusthede på en halv time. Men inden jeg havde set mig til, var jul og nytår overstået. Heldigvis kan man jo bare begynde forfra. Året har 12 måneder er en evighedskalender i mere end én forstand. Den kan holde til at blive taget frem igen og igen og også læst og kigget i bidder, måned for måned. Til aftaler og møder har man så Maylands. Kun oplevelser og episoder, der har varig værdi, bør man skrive ind i denne her.

Flot udstyr

Det samme gælder for Haveselskabets kalender. Her er det de fine, klassiske, britiske kolorerede stik fra The British Gardener (1823-37) og The Florist's Guide (1927-32), der opdeler årets gang. En enkelt rose, en enkelt blåregn, men først og fremmest stauder og løgplanter. I forvejen har jeg en adressebog efter samme koncept, og den har faktisk holdt i forbløffende mange år, selv om den dagligt transporteres i tasken i selskab med skiftende Maylændere. Så det sidste, der skal lyde om disse to kalendere er ros til udstyret. Årets gang er syet i ryggen med indlagt kapitælbånd, lækkert stift bind og i det hele taget en solid sag. Haveselskabets udstyr har stået sin prøve.

Perfekte gaver. Også til næste år.

* Søren Ryge Petersen og Nina Ferlov: Året har 12 måneder. 228 kr. Forlaget Klematis

* Det Danske Haveselskab: Kalender 2007. 96 s., 129 kr. Nyt Nordisk Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her