LA PAZ - Et citat fra den højreorienterede avis Miami Herald ridser sådan set situationen præcist op fra amerikansk synsvinkel: "Evo Morales fører i målingerne i Bolivia med en tredjedel af stemmerne. Morales, leder af coca-bønderne, er en radikal kollektivist i ideologisk familie med Hugo Chavez og Fidel Castro (-) Hans triumf vil tilføre alle slags problemer til Bolivias allerede katastrofale samfund."
Perspektivet i at få Evo Morales som den første socialistiske leder af Sydamerikas fattigste land, Bolivia, er ikke noget, der vækker begejstring i Washington, hvor han ses som den værst mulige løsning med programerklæringer som:
"Den værste fjende af humanisme er kapitalisme. Det er den, som provokerer oprør som vores. Et oprør mod et system, imod en neoliberal model."
Der er da heller ingen tvivl om, at den 46-årige Aymar-indianer ligger omtrent så langt væk fra amerikanske værdier som det overhovedet er muligt. Med en aggressiv retorik har modstanden mod USA været et af de væsentligste programpunkter sammen med en socialistisk dagsorden, som man skal adskillige årtier tilbage for at finde magen til i Sydamerika.
Omdrejningspunktet for hans parti MAS' kometagtige opstigning på den politiske scene er ubetinget Evo. Et ikon hvis navn skinner én i hovedet fra hver anden husvæg, til grænsen næsten er nået.
Historien bliver fortalt i brochuren 'En historie om værdighed', som en kvinde sælger på hovedstadens Paseo del Prado, mens hun bekræfter, at hun har solgt rigtig mange af dem på det seneste:
Evo blev født i en fattig landarbejderfamilie, hvor han på aymara-sproget hurtigt lærte tre udtryk: Jeg er ikke en tyv, jeg er ikke doven, jeg lyver ikke - og med tiden; jeg er ikke underlegen.
Familien rakkede rundt som løsarbejdere, mens den unge Evo dyrkede sin store interesse, fodbold, som han ifølge legenden var tæt på komme til at dyrke som professionel. Det blev imidlertid hurtigt fagforeningsarbejdet, der kom til at dominere - godt nok altid med en fodbold under armen, som brochuren fortæller - og som formand for coca-dyrkerne kom han tæt på den hårde krig i 80'erne og 90'erne, da Bolivia førte an i kokainproduktionen, og ofrene som regel var de fattige, ofte indianske coca-dyrkere, legale eller illegale, og Morales selv blev gennemtævet og efterladt for død.
Det er den sentimentale historie, der danner baggrund for MAS' popularitet hos et folk, der hovedsaligt består af fattige og indianere, der aldrig har været i nærheden af indflydelse og i Morales ser en leder, ikke så forskellig fra dem selv.
Det var en popularitet, der eksploderede, da Morales omkring år 2000 blev frontfigur for modstanden mod regeringens neoliberale politik og privatiseringer af bl.a. gas og vand og som garanti for et populært socialistisk alternativ.
Ingen ved imidlertid, hvor meget reel vilje, der ligger bag slagordene. Mange spekulerer på, hvor vidt han reelt vil gå med de lovede nationaliseringer. Og hvorvidt han overhovedet vil få lov til det med en meget stærk opposition.
Først skal han imidlertid erobre magten, og det i sig selv kan blive svært med et traditionelt speget spil i kongressen, hvor der uden mere end halvtreds procent af stemmerne ikke er nogen garantier, og Morales før har afvist kompromisser. Men en ting er sikker: Hvis kammerat Evo vinder, skal han levere varen. Hurtigt.
