Læsetid: 6 min.

Til kamp for alverdens kulturarv

Martin Scorsese har stiftet en ny organisation, The World Film Foundation, der har til formål at finde og restaurere filmklassikere fra hele verden. Information mødte ham på festivalen i Cannes
26. maj 2007

CANNES - Det er umuligt ikke at blive smittet af det engagement og den glæde, Martin Scorsese lægger for dagen, når han taler om film, både sine egne og andres. Torsdag eftermiddag gav den amerikanske instruktør en masterclass for 2.000 begejstrede mennesker her i Cannes, og senere på dagen mødte han pressen for at tale om sit seneste tiltag, The World Film Foundation.

Ved siden af sit arbejde som filminstruktør har Scorsese i mange år og tilsyneladende utrætteligt kæmpet for at opspore og restaurere filmklassikere. For 15 år siden stiftede han og en række af Hollywoods mest betydningsfulde instruktører The Film Foundation, en privat organisation, som har til formål at udvælge amerikanske film, der skal bevares for eftertiden.

"Jeg og andre instruktører, som brød igennem i 1970'erne, voksede op med film og filmskabere, som kom til at spille en vigtig rolle for vores udvikling som instruktører og mennesker," siger Scorsese, da Information møder den hurtigsnakkende, lattermilde instruktør på det mondæne Hotel Carlton.

Fredens land

"Men da vi år senere spurgte efter kopier af de film, fandt vi ud af, at de enten var forsvundet eller i meget dårlig forfatning. Det gik op for os, at det også ville ske for vores film, og at hele den filmiske arv var i fare for at blive udslettet. 90 procent af alle stumfilm lavet i Amerika er væk - 90 procent! 50 procent af alle amerikanske film lavet før 1950 er væk."

"Jeg har altid ment og sagt til filmselskaberne i Hollywood, at 'I ejer måske filmene, men i sidste ende er I blot kustoder og ansvarlige for, at fremtidige generationer kan nyde filmene og lære af dem. I skal passe på dem.'"

Nu har Scorsese så taget initiativet til at lave en international udgave af The Film Foundation. The World Film Foundation får hjemsæde i Geneve - "Schweiz er et fredens land," siger Scorsese - og skal hjælpe lande og filmmiljøer, som af økonomiske årsager ikke selv har mulighed for at passe på deres filmhistorie. Og det er en vigtig opgave.

"Jeg er interesseret i at fremvise andre kulturer - jeg taler som amerikaner - for yngre mennesker i Amerika. Jo mere man lærer om andre kulturer, jo bedre er det for os alle sammen rundt om i verden - det er vigtigt at lære om andre mennesker, hvordan de lever og bor, alt fra politik til det, de spiser. Film handler om, hvordan man ser verden."

"Hver kultur ser verden på en anden måde. Kameraets placering, tempo og rytme. Alle film er ikke bare klip, klip, klip, klip. Det er heller ikke alle film, der bare er ét langt take. Det er virkelig spændende, og der findes folk, der ikke har adgang til... de sidder fast i deres liv og har ikke mulighed for bare at gå ombord på en flyvemaskine og tage et andet sted hen. De har ikke penge til at ændre deres liv. Men de kan se film fra en anden kultur, og det fjerner uvidenheden, tror jeg, og uvidenhed er farlig."

Her er en check

Det er meningen, at The World Film Foundation blandt andet skal finansieres af sponsorater, men det bliver ikke nogen velhavende organisation, siger Martin Scorsese, der er formand for bestyrelsen i både den amerikanske og internationale udgave.

"Det er den samme gamle historie som med The Film Foundation. De titler og det materiale, der er tilgængeligt, bliver samlet i en præsentation, og man finder ud af, hvor meget det vil koste at restaurere filmene. Lydsiden så og så meget, undertekster så meget etc. De enkelte arkiver, som laver arbejdet - UCLA, George Eastman House, Library of Congress - har måske to mio. dollars om året, og The Film Foundation kan skaffe under en million. Så vi er nødt til at vælge. Jeg sætter kryds ved nogle titler, og de andre filmskabere i bestyrelsen udvælger måske også nogle film. Andre gange siger George Lucas, hvis han har et godt år, at 'her er en check, jeg kan ikke vælge'."

Scorsese griner højt.

"Det gjorde han for to år siden, og jeg kunne ikke tro det. 'George, det er fantastisk. Lad os lave dem alle sammen.' Men som regel er vi nødt til tage titlerne en for en. Ofte tænker man, 'vi er nødt til at restaurere denne film,' og så får man materialet og finder ud af, at det bliver meget kompliceret."

"Lewis Milestones Mus og mænd, en John Steinbeck-filmatisering fra 1939, fik vi endelig restaureret efter meget lang tid, hvor den ikke var tilgængelig. Det gik op for mig, at den ved premieren ikke var sort/hvid, men sepia-tonet. Den gennemgik en farveproces, hvor den kom til at se brun ud. Jeg sagde så: 'Lad os gå tilbage og gøre det,' og det kostede os endnu 12.000 dollars. Vi viser den nu i sin oprindelige, brun-tintede version."

Vores historie

Det er Martin Scorseses håb, at de filmskabere, der er med i bestyrelsen for The World Film Foundation - Walter Salles, Guillermo Del Toro, Fatih Akin og Ermanno Olmi blandt mange andre - vil gå i front og finde de film, der skal restaureres og siden vises på filmfestivalen i Cannes.

"Men jeg ved endnu ikke, hvordan vi vil udvælge titlerne," siger han, "fordi vi måske vil opdage, at der er enkelte titler og materiale, der har mere behov for hjælp end andre, og så er man nødt til at tage dem først."

Scorsese forklarer, at der også er plads til industrifilm og almindelige menneskers privatoptagelser blandt de ting, som The World Film Foundation skal beskæftige sig med.

"Jeg har åbnet for film, der kan være lavet af regeringen i et bestemt land på et bestemt tidspunkt, f.eks. Colombia, og som fortæller om det land for 50 år siden. Det er interessant. Der findes en lille udløber af det her i USA, The National Film Preservation Foundation, som jeg er en del af, og vi får penge af filmselskaberne hvert år. Ikke mange penge, ca. 25.000 dollars fra hvert selskab, og for de penge restaurerer vi folks privatoptagelser eller film, der er lavet af studerende eller film, som præsenterer en stat. Det handler om vores historie, og om hvem vi er som mennesker."

Filmhistorie

Og det handler om vores fælles kulturarv:

"Republic Pictures var et low budget-filmselskab i Amerika," siger Martin Scorsese, "der lavede føljetoner, westerns, actionfilm. I 1953 indså de, at de var ved at blive udkonkurreret af tv, og de gjorde et sidste forsøg på at gøre sig gældende med filmen Fair Wind to Java. Der var javanesiske pirater i filmen, Krakatau blev sprængt i luften, folk blev pisket og sang sømandssange. Det var så fjollet og bizart. Jeg læste om Republic og fandt ud af, at de satsede alt på Fair Wind to Java. Det var studiets højdepunkt. Den blev lavet i såkaldt Trucolor, men kopien, jeg så, var falmet, farverne var væk."

"Som dreng så jeg mange af Republics film, og jeg kunne ikke acceptere, at denne film skulle forsvinde, fordi den repræsenterede en bestemt måde at lave film på. Jean-Luc Godard dedikerede Åndeløs til Monogram Studios, og der er næsten ikke nogen af den slags film tilbage. Monogram havde en endnu lavere status end Republic."

"Fair Wind to Java er ikke nogen fantastisk film, men den blev vist som en af de søndagsmatineer, som børn og unge så i biograferne dengang, og at lade den forsvinde vil være ligesom at lade en af de vigtigste former for underholdning i første halvdel af filmmediets historie i Amerika gå til. Jeg kunne ikke lade det ske."

Han griner igen.

Mere Cannes på www.information.dk/cannes og luftskibet.information.dk/forsidesensationen

www.festival-cannes.fr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu