Læsetid: 3 min.

Kamp om dagsordenen i WTO

Den officielle dagsorden er at gennemføre en ny frihandelsaftale hurtigst mulig for at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling. Men udviklingslande stritter imod: De taber alt for meget, hvis de får en dårlig aftale nu.
29. juni 2006

BRUXELLES - Mon EU og USA opgiver mere af deres milliardtunge landbrugsstøtte i dag? Mon de fattige lande går med til mere liberale aftaler om told? Mon der overhovedet bliver et resultat nu?

Udsendte fra 149 lande tager alskens spørgsmål med til Genève i Schweiz, hvor der i dag er endnu et ministermøde i Verdenshandelsorganisationen WTO.

Målene: Landbrugsstøtten i de rige lande skal afskaffes, toldbarrierer skal sænkes og hindringer for salg af tjenesteydelser skal væk. Der er seje forhandlinger forude.

"Der er ikke råd til at lade forhandlingerne bryde sammen," advarede Peter Mandelson, den britiske EU-kommissær for handel, forud for mødet.

Mandelson fører forhandlingerne i Genève sammen med landbrugskommissær Mariann Fischer Boel på alle EU-landes vegne.

"Europæerne har problemer med den amerikanske holdning, vi har problemer med den europæiske holdning, og vi har begge problemer med G20-landenes holdning," forklarede den amerikanske præsident George W. Bush stillingen i sidste uge, mens også han advarede om den "missede chance, særligt for at hjælpe de fattige", hvis forhandlingerne slog fejl.

Men de fattige stritter imod - hvis forhandlingerne falder på plads nu, bliver resultatet ikke nær godt nok for dem, siger de.

Resultat af udvikling

"Hvis handel skal hjælpe mod fattigdom, så sker det ikke i Doha-runden," sagde Yash Tandon i går.

Tandon er direktør i South Centre i Geneva, en tænketank der støttes af regeringer i mere end 40 af de allerfattigste lande.

South Centre argumenter blandt andet for toldbeskyttelse, indtil et lands økonomi har vokset sig stærkt. De udviklingslande, der er ved at være stærke nu, har bevist, at handelsliberalisering er resultat af udvikling - ikke udviklingens forudsætning, lyder argumentet.

Også udviklingsorganisationen Oxfam advarer: "En aftale i år for at slutte Doha-runden vil ikke kunne give udvikling i de fattige lande," hedder det i en pressemeddelelse.

På trods af indrømmelser fra EU og USA vil de nuværende tilbud skade mere end gavne, mener Oxfam.

"Disse lande er under stort pres for at skrive under eller blive beskyldt for et sammenbrud," mener Celine Charveriat fra Oxfam.

En informeret iagttager tæt på forhandlingerne i Genève mener dog, at målet om at få et resultat på plads i disse dage eller blot i år er urealistisk. Godt nok siger alle officielt, at dette er sidste chance inden der går valgkamp i emnet i Brasilien, USA og Frankrig.

"Men realistisk er det min vurdering, at USA og EU har brug for yderligere tre-fire år til at bearbejde og forberede deres landmænd. De er begyndt at se skriften på væggen, men de forsøger at vinde tid til at foretage tilpasninger og lægge nye planer for deres fremtid. Først når det tager fart, vil politikerne være rede til også at ændre deres positioner," siger iagttageren.

Der ventes ingen enighed om det, EU og USA måtte tilbyde og kravene fra G20-landene, der er de opadstræbende lande som eksempelvis Brasilien.

"Især ikke hvis EU og USA samtidig forlanger, at G20 flytter sig yderligere i spørgsmålet om industrielle tariffer og på serviceområdet," siger iagttageren, der ønsker at være anonym.

Iaggtageren mener, at mulige resultater vil enten være en aftale med indbygget revurdering om tre-fire år, eller at beslutningen udsættes. Indtil videre kan udviklingslandene da også kæmpe for mere fri handel ved at gå til WTO's forligsinstitution, en slags domstol på handelsaftaler.

"Sådanne sager tager typisk tre år at afgøre, hvilket vil passe fint med den tidsramme USA og EU opererer med," mener iagttageren.

Vindere og tabere

Og egentlig er der vel heller ikke nogen hastværk, mener Sandra Polaski, forsker ved Carnegie Stiftelsen i New York. Hun har regnet ud, hvem der bliver vindere og tabere ved de forskellige forslag, der er fremme i Doha-runden.

"Den økonomiske fordel på globalt niveau er beskedne 0,15 procent vækst i realindkomsten," lyder hendes analyse af de bedste Doha-tilbud.

Det er værd at arbejde for, mener hun, men hendes oversigt over vindere og tabere viser et "bekymrende" billede af "et stort antal af tabere". I sin nylige rapport 'Winners and Loosers' anbefaler hun derfor en række særlige vilkår for de fattigste lande. Og det tager tid.

Læs mere om WTO-forhandlingerne side 10-11

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu