Læsetid: 2 min.

Kamp om at forgylde førtids-pensionister

Socialdemokraterne vil give endnu mere end DF til førtidspensionisterne. Men måden er ikke rigtig advarer eksperter
6. september 2005

Socialdemokraterne vil ikke acceptere et A og et B hold af førtidspensionister.

Derfor foreslår partiet i deres finanslovsudspil at bruge tre milliarder allerede næste år på at hive førtidspensionister på den gamle ordning over på den nye - og dyrere - ordning.

Dermed smider de 2 milliarder mere efter førtidspensionisterne end Dansk Folkeparti, der har tilbudt en enkelt. 200.000 førtidspensionister kan dermed se frem til et løft i deres indkomst.

De tre milliarder som Socialdemokraterne vil bruge tages fra de såkaldte satspulje midler. Det er penge som overførselsmodtagerne selv har indbetalt. Men for at skaffe så mange penge vil Socialdemokraterne stort set båndlægge alle midlerne i satspuljen de kommende år.

Men det er ikke noget problem, mener partiets socialordfører Mette Frederiksen, der sammen med finansordfører Henrik Sass Larsen præsenterede partiets finanslovsudspil.

"Der er tradition for, at man i forbindelse med større løft for de socialt udsatte inddrager flere års satspuljemidler. Og i forhold til førtidspensionisterne er det nødvendigt, at det sker i et hug," siger Mette Frederiksen.

Hun beskriver båndlæggelsen af satspuljemidlerne som "et lån af statskassen."

Socialdemokraternes forslag vil være dyrest i begyndelsen og falde i takt med at førtidspensionisterne på den gamle ordning bliver folkepensionister eller dør.

"Regeringen har flere gange afvist forbedringer for førtidspensionister med henvisning til skattestoppet, men dette forslag bryder det ikke," siger Mette Frederiksen.

Forkerte penge

Leder af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Finn Kenneth Hansen er dog bekymret over Socialdemokraternes finansieringsmodel.

"Det logiske er, at alle skatteydere er med til at betale for indkomstoverførsler. Satspuljerne er slet ikke beregnet til det, men derimod til tiltag, der letter folks mulighed for at komme ud af deres situation eller mere specifikke tiltag for bestemte grupper," siger Finn Kenneth Hansen. Det er den del af befolkningen, der er på overførselsindkomster, der selv har indbetalt til den fond, der kaldes satspuljemidlerne. Gennem en mindre indkomststigning end den arbejdende del af befolkningen afleverer den svageste gruppe hvert år flere hundrede millioner til satspuljemidlerne.

"Når man båndlægger alle satspuljemidlerne flere år ud i fremtiden, gør man det markant sværere at gennemføre projekter for andre svage grupper - uanset hensigten," siger Finn Kenneth Hansen.

Men Socialdemokraterne understreger i deres finanslovsudspil, at båndlæggelsen af satspuljemidlerne ikke vil føre til forringelser på det sociale område.

"Enkelte socialpolitiske projekter skal stadig finansieres over satspuljeordningen og andre skal finansieres over de generelle reserver, regeringen han afsat til forhandlinger om finansloven, lyder det i finanslovsudspillet.

Svageste får mindst

Formanden for Landsforeningen af Førtidspensionister Carl Erik Nielsen glæder sig da også over, at der tegner sig et bredt pres for at forbedre førtidspensionisternes vilkår.

"Vi tager med kyshånd i mod, hvad vi kan få, og vi er tilfredse med, at hensigten er at alle i udgangspunktet kommer på den samme ordning," siger han.

Men Carl Erik Nielsen understreger, at den gruppe, der under den gamle ordning modtager en række særlige ydelser ikke vil mærke det store til forbedringerne.

"De svageste grupper, der bor i lejet bolig og får særlige individuelle tilskud kommer ikke til at få stor glæde af forslaget, fordi boligydelsen f.eks. forsvinder og erstattes med boligtilskud, der ligger væsentligt under," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her