Læsetid: 4 min.

Kampen om den ledige VM-titel

Otte stormestre skal i en argentinsk provinsby dyste om verdensmesterskabet i skak
19. september 2005

I næste uge begynder skak-VM i den argentiske by San Luis. Og det bliver simpelthen den største skakbegivenhed i årtier - en påstand, der kræver et lynkursus i skakkens nyere historie.

I 1948 arrangerede det internationale skakforbund FIDE en turnering mellem fem af verdens førende stormestre for at finde en ny verdensmester - tronen stod nemlig ledig efter Alexander Aljechins mystiske død på et hotelværelse i Lissabon 1946. Denne VM-turnering blev vundet af jernlogikeren Mikhail Botvinnik, den førende sovjetiske spiller. De følgende mange VM-finaler havde alle form af matcher (bedst af 24 partier) mellem den forsvarende verdensmester og en udfordrer, nemlig vinderen af den såkaldte kandidatturnering. Og det var altid to russere, og de spillede et hav af remiser. Men så kom den amerikanske komet Bobby Fischer bragende, besejrede Spassky - og forsvandt fra den internationale skakhimmel. Anatolij Karpov, der var Kremls kæledægge, fik VM-titlen uden kamp, forsvarede den mod afhopperen Viktor Korchnoi, men blev i 1985 væltet af den karismatiske Garry Kasparov.

Kasparov havde mange kontroverser med det noget formynderiske FIDE, og i 1993 privatiserede han VM-titlen, som han i privatsponsorerede matcher forsvarede mod englænderen Nigel Short og inderen Vishy Anand, inden han i 2000 overraskende tabte til russeren Vladimir Kramnik. Imens arrangerede FIDE sine egne 'officielle' VM-turneringer, men dem havde man svært ved at tage alvorligt, ikke bare fordi en række af de allerbedste manglede, men også fordi selve formen ikke virkede seriøs: knock out-turneringer med modificeret betænkningstid.

Man har altså i en halv snes år haft flere samtidige verdensmestre - og skiftende forbund/bagmænd som arrangører. En forsoningsplan fra et stormøde i Prag gik i vasken. Det var kort sagt noget værre rod.

I begyndelsen af 2005 var Kasparov blevet så træt af det, at han valgte at lægge brikkerne på hylden. Dermed havde verdens stærkeste skakspiller gennem de sidste 20 år også sat sig selv uden for det skakpolitiske spil - og FIDE vågnede pludselig op til dåd. Man har inviteret otte af verdens førende stormestre til et VM, der ligesom i 1948 skal afvikles efter alle-mod-alle modellen. Hver spiller skal møde de syv andre både med de hvide og sorte brikker, således at turneringen kommer til at løbe over i alt 14 runder. Og vinderen skal kåres som verdensmester.

Da Kramnik nød cigaren

Klar tale. Men åbenbart ikke klar nok for Kramnik, der i efteråret 2004 havde forsvaret 'sin' titel ved at spille uafgjort 7-7 mod ungarske Peter Lekó i en match, sponsoreret af det schweiziske cigarfirma Dannemann. Kramnik takkede nej til San Luis, men lod forstå, at han da gerne ville anerkende den kommende vinder som udfordrer og spille en 'rigtig' VM-match mod vedkommende, men nu kom han selv til at nyde cigaren, da FIDE fastholdt sit koncept. Vinderen i San Luis er verdensmester, og reserven for Kramnik er på plads.

Kramnik er altså ikke med, når det går løs. Og vist vil han være savnet. Men tabet er til at overse. På den nyeste styrkeliste indtager han en beskeden 6. plads - efter bl. a. de tre favoritter i San Luis: den bulgarske stormester Veselin Topalov, det indiske skakfænomen Vishy Anand og omtalte Lekó. Det er Informations vurdering, at disse tre superstormestre hver har cirka 25 procent chance for at blive den nye verdensmester, mens der er 25 procent chance for, at en af de andre fem deltagere snupper titlen.

Mange skakfans ser gerne, at Anand vinder turneringen. Den sympatiske og ekstremt hurtigtspillende inder har gennem de seneste 10-15 år konstant befundet sig i den absolutte verdenselite. Han er en fin ambassadør for det gamle spil, der er på hastig fremmarch i store dele af Asien. Og det kan opfattes som en tiltrængt udfordring for Europa, ikke mindst for russerne, hvis Tigeren fra Madras tager titlen.

Den danske skaknestor Bent Larsen har Topalov som favorit, især fordi han er en modig spiller, der heller ikke med de sorte brikker er bleg for at tage risici. Topalov er stille og roligt avanceret på den såkaldte styrkeliste og har nøjagtigt samme ratingtal - 2.788 - som Anand.

Peter Lekó halter med 2.763 en smule efter de to andre, men bliver en hård nyser i sådan en turnering. Med sin førsteplads i hollandske Wijk aan Zee i januar 2005 distancerede han både Anand, Topalov og Kramnik. Og han slog Anand med de sorte.

De øvrige fem

Der er en kvinde med i feltet - verdens ubestridt stærkeste nogensinde, den efterhånden 29-årige Judit Polgar fra Ungarn. Hun er gået i skarp fysisk og psykisk træning for at kunne matche mændene, men når næppe helt til tops.

Englænderen Michael Adams har i mange år været 'stor blandt de næststørste'. Han besejrer lejlighedsvis de allerbedste, men hans selvtillid må have fået et alvorligt knæk, efter at han i en opvisningsmatch blev tværet ud af computerprogrammet Hydra.

Rustam Kasimdzhanov fra Usbekistan er med, fordi han i Tripoli sidste sommer vandt FIDE's knock out-turnering med en finalesejr over Adams. Han har en stærk psyke, men de kolde ratingtal fortæller, at han er den eneste i feltet, der ligger under 2.700-grænsen.

Mod sædvane stiller de to russere op som outsidere. Alexander Morozevich har et kolossalt talent og har været frygtet som den farligste lynhaj på internettet, men har det med at kollapse under pres. Bedst som man tror, at 'Moro' er flyvende, taber han luft. Og heller ikke Peter Svidler synes at være af det stof, man gør verdensmestre af. Potentialet har han, men han kan virke en kende indolent, og den går ikke i dét selskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu