Læsetid: 5 min.

Kampen mod ørkenen vil aldrig ende

Beijing har erklæret, at Kina har været i stand til at bremse ørkenernes fremdrift. Men i landsbyer nord for Beijing har sandet allerede sejret
10. juni 2006

FENGNING - Jia Yuxia smider hovedrystende det, der skulle have udviklet sig til et salathoved. "Det er ikke noget værd," siger hun og fortsætter med at luge ud blandt de grøntsager, der endnu er i live i den støvede jord. "De ser alle syge ud, men det er de ikke. Det er sandet, der gør det," forklarer hun og peger på de hullede blade, der konstant er udsat for et bombardement af sandpartikler.

På den anden side af Jias hus står det klart, hvad hun og landsbyen Langtougous indbyggere er oppe mod. En sandbanke, der faretruende læner sig mod husvæggen, er så høj, at den lille kvinde fra dens top kan støtte albuen på taget.

Livsgrundlag forsvundet

Det er blæst op til storm, og sandkorn pisker mod hendes hud.

"Og så er det her en af de gode dage," siger hun.

Ørkendannelse er en bekymrende trussel mod Kina. 2,64 mio. kvadratkilometer, eller næsten 30 procent af hele landet, har allerede overgivet sig til sandet.

I den tidligere så frodige dal i Fengning amt, 200 km nord for Beijing, begyndte ørkendannelse for fem år siden at udslette store dele af livsgrundlaget for indbyggerne.

Ned gennem den vindfyldte korridor, skabt af bjerge på hver side, bølger kæmpe skyer af sand fra Nordvestkinas ørkener.

I alle landsbyerne klager befolkningen. I Langtougou over tabte marker. I ludfattige Dongmen over at landsbyens eneste brønd snart vil være tørret ud. Og i Xiaobazi er fru Hao nervøs for sin fremtid. Hun står i marken, med ryggen til store sandklitter, der er kommet truende nær hendes afgrøder. "Det kan ikke vare længe," siger hun om sandets forestående angreb på markerne. Og så er området her oven i købet det, som de kinesiske myndigheder vil betegne som en succeshistorie. Landsbyboerne er da også enige i, at farten for sandets fremmarch de sidste par år er sænket.

Da Information for fire år siden første gang besøgte Langtougou, var her stort set ingen vegetation tilbage. Kun sand. Og en evig gullig himmel. Nu bevidner grønne bakker med træer, buske og græs - der forhindrer yderligere erosion og indfanger sandet og besværliggør dets videre færd sydpå mod hovedstaden - om, at myndighederne med sin indsats har vundet et lille slag mod ørkenerne.

Skaden er sket

"Men for os er skaden allerede sket," siger Zhu Anmin fra Langtougou. Størstedelen af bøndernes majsmarker blev inddraget, så vegetation kunne plantes. Samtidig skulle de af med deres geder, så de ikke kunne spise det nyplantede grønne forsvarsværk mod sandet. Som kompensation tilbød staten 64 kilo korn årligt for hver mu (0,0067 hektar), der blev inddraget.

Men med den fravristede mulighed for at sælge uld og kød forsvandt det allerede ringe indtægtsgrundlag for indbyggerne. Omtrent halvdelen af de 200 indbyggere er i stedet taget til storbyer for at finde arbejde. Zhu Anmin tjener nu 700 yuan om måneden som vagtmand i Beijing. Her har han også fundet arbejde til sine to sønner. Tilbage i landsbyen er kun konen, svigerdatteren og hendes fem måneder gamle baby.

I Kina førte befolkningsvækst og en forøgelse i antallet af kreaturer til hurtigere ørkenspredning. Den heftige industrialisering inden for de sidste par årtier og hastigt voksende byer har indtaget mere landbrugsjord og lagt beslag på vandressourcer.

En vedholdende tørke i de nordlige egne af Kina har intensiveret problemet. Samtidig har en eksplosion for handel med tømmer og møbler har ført til voldsom træfældning, der afdækker mere og mere sårbar jord for det påtrængende sand.

Foreløbig sejr

Nu har Beijing imidlertid annonceret, at Kina har været i stand til at sænke tempoet for ørkenernes glubske fortæring af landbrugsjord. I slutningen af 1990'erne erobrede sandet hvert år 10.400 kvadratkilometer. Inden for de sidste par år er det tal faldet til 3.000, påstår Kinas skovstyrelse.

Regeringen har iværksat en massiv træplantnings- kampagne, har forbudt græsning i specielt sårbare områder og forsøger at forbedre adgang til vandressourcer. Specielt OL 2008 i Beijing, som regeringen har lovet vil blive 'grøn', har fungeret som katalysator for myndighedernes introduktion af de bekostelige tiltag.

"Kinas anti-ørkendannelses arbejde har gjort store fremskridt," siger Zhu Lieke, vicechef for skovstyrelsen. Han siger dog samtidig, at "situationen stadig er meget alvorlig".

Indtil videre har myndighederne været i stand til at reducere antallet af sandstorme, der rammer Beijing om foråret. Men intensiteten af stormene stiger for hvert år. I april blev hovedstaden ramt af en speciel hård storm, der ifølge kinesiske medier havde efterladt 330.000 tons sand, da den endelig var stilnet af.

Sandets pris

Ørkendannelse forårsager direkte økonomiske tab for mere end 50 mia. yuan om året og påvirker omkring 400 mio. kineseres liv, siger Wu Zhongze, en embedsmand fra skovstyrelsen.

Et studium foretaget af FN sidste år advarede om, at forringet miljø, inklusiv de voksende ørkener, kan drive så mange som 50 mio. kine-sere fra deres hjem inden 2010.

I en ny rapport opremser statens bureau for miljøbeskyttelse (SEPA) overdreven skovhugst, forringede græsningsarealer og skrumpede vådområder som de største problemer. Omkring 90 procent af Kinas naturlige græsningsarealer står overfor forringelse og ørkendannelse, hvilket fører til flere sandstorme, hedder det i rapporten.

"Den nuværende situation giver ikke grund til optimisme," sagde Zhu Huangyao, viceminister for SEPA i forbindelse med en anden rapport fra bureauet, der beskriver indsatsen for miljøbeskyttelse i landet inden for det sidste årti.

Zhu mente, at forringelse af miljøet hvert år koster 10 procent af landets bruttonationalprodukt.

Internationalt samarbejde

Sandstorme har ramt Kina 17 gange siden nytår. 12 af dem har spredt sig til omkringliggende lande. De har blandt andet nået Japan og Sydkorea. Sammen med de to lande samt Mongoliet, har Kina netop indgået aftale for at samarbejde om at løse problemet, Nordøstasien står overfor.

Det er ikke første gang, Japan har taget en aktiv interesse i Kinas ørkendannelse. Træerne, der står ved flodlejet, som den udtørrede Chaobai flod har efterladt sig ved Langtougou, har Tokyo betalt for.

De træer har været med til at dæmpe ørkendannelsens voldsomhed. Men spørgsmålet er, hvor længe det vil vare. Udviklingen i Langtougou viser, at sandet snart kan få overtaget igen. Sidste år stoppede staten med at sende det korn, som indbyggerne allerede i udgangspunktet mente var for lille en kompensation for tabet af deres marker. Og samtidig er myndighedernes kontrol i landsbyen blevet mere slap, fortæller bonden Zhu. Det udnytter landsbyboerne i et forsøg på at forbedre deres ellers elendige økonomiske forhold. "Mange er langsomt begyndt at udvide deres marker, og der er nu igen mange geder i landsbyen, som græsser i bakkerne," siger han. Hvis den udvikling fortsætter, kan den nyplantede vegetation, der lige akkurat forhindrer det flyvske sands videre færd, snart være forsvundet igen. "Vi ved alle, at det er forkert," siger Zhu. "Men vi skal jo også overleve."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu