Læsetid: 8 min.

Kampen om den rigtige krimi

Det er 'den', alle forlag vil byde ganske højt for at få. Den, de prøver at snuppe fra hinanden, når 'den' er blevet stor. Det er også på grund af 'den', de står i kø på bogmesserne og pløjer tonsvis af bøger igennem. For krimien er den store bestseller, og sådan en vil alle gerne have
17. november 2006

Hos bogkæden Bog & Idé er det syv ud af 10. Hos Arnold Busck to ud af tre. På Politikens bogliste fire ud af 10. Vi taler om krimier. Historiske krimier, politiromaner, thrillers, spændingsromaner, skandinaviske, britiske og amerikanske. Listerne taler deres eget tydelige sprog, og danskerne køber masser af bøger af forfattere som Leif Davidsen, Liza Marklund, Dan Brown, Arne Dahl og Stieg Larsson. Hos B.O. Bøger er salget af krimi- og spændingsromaner steget med 21 procent siden 1. maj 2006.

"Det er meget mere, end bogsalget stiger i al almindelighed. Man kan sige, det er en lille eksplosion på det område. Det kan også have noget med det at gøre, at mange af krimiforfatterne som eksempelvis Sara Blædel, Stieg Larsson og Camilla Läckberg er blevet udgivet i paperbackudgaver, og folk vil gerne købe gode bøger til gode priser. Jeg kan bare sige: Vi er rigtig glade for de svenske krimidamer, de gør det godt," siger direktør Jørn Bach fra B.O. Bøger.

Sådan én vil alle have

På forlaget Klim, der allerede i forvejen er stor på krimier, holder man da også hele tiden øjnene åbne for at opdage den næste store krimi.

"At få fat på den rigtige krimiforfatter kan betyde kolossalt meget for et forlag. Eksempelvis giver en forfatter som Jan Guillou millioner af kroner til sit forlag hvert år. Det er klart, at sådan en vil alle gerne have," siger Carsten Vengsgaard, redaktør ved forlaget Klim, der udgiver mange af de store amerikanske og britiske krimiforfattere på det danske marked. Men hvordan er det så lige, man som forlag får fingrene i en Jan Guillou?

"Ved at læse alt, hvad der udkommer. Ved at tro på det, man kan lide. Og så gælder det om at komme først," lyder Carsten Vengsgaards svar. Men først, det vil alle gerne være, og derfor er det heller ikke altid lige nemt, siger Inger Kristensen, som også er redaktør hos Klim.

"Det, vi allerhelst vil have, er den gode danske, fantastiske krimi. Vi læser tonsvis af bøger, og vi får rigtig meget tilsendt, men mange holder ikke vand hele vejen igennem. Det kan være, de er for smarte i tonen, eller at plottet ikke holder. Men så er det, at man læser en krimi, hvor alt er perfekt: plottet, figuren, det litterære, kadencen. Så vover vi. Men der er rigtig meget, der skal falde i hak, før vi udgiver. Det er ligesom med filmperler. Hvis man kommer til at se en, så er de vidunderlige," siger Inger Kristensen, som pointerer, at man som forlag ofte kæmper i blinde. For selv om det er en fantastisk krimi, er det lige så ofte en tilfældighed, om den når ud på bestsellerlisten.

Holdt stand med Morse

"Vi blev meget betaget, da vi fandt britiske Colin Dexter i begyndelsen af 90'erne. Han havde et eller andet, det var hele stemningen og miljøet. Vi blev dybt charmerede af den måde han præsenterede sin hovedperson, kommissær Morse. Ud over intrigerne kunne Morse og assistenten Lewis nærmest stå alene, så gode var de. Så vi udgav Den sidste bus til Woodstock i 1991, men vi solgte ikke mange. Alligevel blev vi ved med hans bøger. Pludselig blev der lavet en tv-serie, og siden ved alle, hvad der skete. Salget boomede, han blev hovednavn på bogmessen, og Dexters liv blev vendt op og ned. I dag har vi udgivet 20 bøger af ham. Det er tilfældigheder, der gør, at sådan noget sker, og det er enormt svært at forudsige," siger Inger Kristensen.

Anledning til ondskaben

Derfor må man også vælge bøgerne ud fra fornemmelserne, mener redaktør Gerda Larsen fra forlaget Fremad, der udgiver mange af de skandinaviske bestseller-krimiforfattere som svenske Liza Marklund. Hun er en rigtig guldfugl, lyder Gerda Larsens vurdering af forfatterens betydning for forlaget. Fremad begyndte at udgive Liza Marklunds bøger i 2000, og der er siden udkommet yderligere seks bøger på forlaget. For de rummer det, man på Fremad leder efter.

"Kvalitet er jo et vidt begreb. I det store hele ser vi, om plottet hænger sammen, vi ser på sproget, det skal være virkelig velskrevet. Og så skal det passe ind i vores program. Det er ikke de rene splattere, vi er ude efter, men en vis litterær kvalitet. Og så er det vigtigt, at vi har en fornemmelse af, at forfatteren har et helt forfatterskab i sig. At bogen ikke bare er et one shot," siger hun og pointerer, at det typisk er på messer, via litterære agenter og udenlandske forlag eller ved at læse bøgerne i Danmark, at Fremad finder forfatterne. Og ofte er det ganske tilfældigt.

Tilfældigt spil

Netop tilfældigheden i, hvilken forfatter, der bliver den næste store bestseller, gør, at amerikanske James Lee Burke sælger pænt i Danmark, men heller ikke mere end pænt. I hjemlandet USA er han derimod på alle bestsellerlister.

"Jeg har udgivet ham i en 15-16 år og udgiver vel omkring en om året. Jeg faldt over ham ved et regulært tilfælde, nok også fordi det ikke var en egentlig krimi, men en miljøorienteret roman med krimi-elementer. Med krimien har han et påskud til at skrive løs om de konflikter, der er i samfundet, og han udtrykker det lyrisk, i et ualmindeligt smukt, produktivt sprog, samtidig med at han har en grøn forholden sig til samfundet. Det faldt jeg for, og derfor bliver jeg ved," siger Steen Piper, direktør for forlaget Hovedland, der var det første forlag uden for USA, der udgav James Lee Burke.

Det samfundsmæssige perspektiv gør sig gældende i mange af de krimier, der sælger godt i Danmark. Ja, måske var det det, at krimien problematiserede samfundet, der gav den sit gennembrud i midt-90'ernes krimibølge, mener litteraturkritiker ved Dagbladet Politiken og krimikender Bo Thao Michelis.

Det var nemlig i 90'erne, at altoverskyggende figurer som Miss Marple blev afløst af de mere komplekse figurer. Men de skandinaviske inddrager samfundet i kriminaliteten på en helt anden måde end de britiske og amerikanske.

Politisk krimi

"I otte ud af 10 tilfælde er der et politisk aspekt på kriminalitet hos forfattere som Liza Marklund og Jan Guillou. Gennem krimien kan man debattere samfundsmæssige problemer, og i de skandinaviske definerer man kriminalitet som noget, der er gået galt i samfundet. Noget, der kommer udefra. Hvis ikke folkehjemmet fungerer, så stiller man en diagnose og helbreder ondskaben, for den kan ikke blot symptombehandles. I den amerikanske krimi kommer kriminaliteten derimod typisk indefra. Man taler om ondskab, og det kan være, at den kriminelle er blevet besat af satan, at personen er født ond eller psykopatisk. Men den tror vi ikke på i Skandinavien, for der er en grund til kriminaliteten, og den ligger typisk i barndommen. Det kan eksempelvis være et psykologisk dårligt forhold til familien," siger Bo Tao Michaëlis, der mener, at den svenske krimi for det meste er socialdemokratisk, selv om den ikke er partipolitisk.

Den går ud fra, at folkehjemmet kan, bør og skal fungere, og at politiet og samfundet indgår i en solidarisk symbiose med hinanden. Specielt i de senere år er krimierne også blevet forum for en kønsrollediskussion med forfattere som Karin Alvtegen og Åsa Larsson og Liza Marklund, der beskriver problemer med at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.

Spejler tidsånden

Men netop mange af de svenske krimiers samfundssyn er Steen Piper skeptisk overfor:

"Det er ofte socialdemokratiske omsorgskvinders syn på verden, vi bliver præsenteret for, og det er derfor, de kan sælges; fordi mange mener, at det er den samfundsudvikling, vi kommer til at se i fremtiden. Det er en form for venstreorientering, som vi her i Danmark gudskelov ikke har så meget af mere, hvor man peger fingre ad os, hvis vi ikke har betalt vores licens, eller hvis vi har betalt 50 kroner i timen til en student for at klippe hæk. De svenske har et klart, overskueligt billede af samfundet, det så man allerede i Sjöwall og Wahlöös bøger, hvor de amerikanske er mere komplicerede i forhold til skildringen mellem individ og samfund," siger Steen Piper, der ikke mener, at de amerikanske er lige så entydige og statiske i beskrivelsen af samfund og individ.

Men det er måske netop, fordi det svenske samfundsbillede ligner det danske, at de svenske krimier har fået så stor gennemslagskraft i Danmark, mener Inger Kristensen fra Klim.

"Netop fordi krimien spidder en tidsånd og en kultur, bliver det nemmere for folk at komme ind i krimien, hvis den spejler en kultur og stil, man i forvejen kender. Det er vigtigt, at man identificerer sig med offeret, morderen og det system, hvor historien foregår. Eksempelvis tager Henning Mankells gennem kommissær Wallander altid sine ture til Ystad i Sydsverige, og det bliver så vigtigt, at omgivelserne indgår som en slags fjerde væg og bliver en figur i sig selv," siger hun.

Netop svenskeren Henning Mankell er for Klim et eksempel på, at selv om man har fundet den rigtige bestseller-krimi, får man ikke altid lov til at beholde den for sig selv. Klim begyndte at udgive hans bøger i begyndelsen af 90'erne, men den fornøjelse har Gyldendal nu overtaget.

"Efter at publikum opdagede Wallander-serien, blev Mankell virkelig en storsælger. Men så fik Gyldendal ham altså, for de store forlag kan stort set udgive, hvad de vil. Vi kan ikke stå imod det, med mindre vi har opbygget tætte sociale relationer til forfatteren, som vi eksempelvis har med Ian Rankin, som også kommer til Bogforum i år. Når forfattere har tætte bånd til forlaget, er de mindre tilbøjelige til at skifte til et andet. Mankell er jo en sky person, bor i Afrika, bliver udgivet i 75 lande og kan derfor holde mindre styr på, hvem der udgiver ham i de forskellige lande," siger Carsten Vangsgaard og peger på Klims nye Mankell, svenskeren Kjell Eriksson.

"Han er rigtig god, vi tror på ham. Men vi synes nu, at Mankell godt kunne være blevet lidt længere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu