Læsetid: 4 min.

Kampen for at tæmme Afghanistan

Fiaskoen i Irak betyder, at flere danske og britiske soldater sendes til Afghanistan. Strategisk vigtigt, men der er samtidig behov for langt mere humanitær støtte, siger internationale eksperter
23. februar 2007

Af de to heste, som Danmark har valgt at spille på, er der nu kun én tilbage. Irak er mange steder - inklusiv i 'danskernes' Basra-provins - det totale ragnarok, og globalt set er det nu kun et mindretal i USA, der stadig mener, at det er værd fortsat at forsøge at vinde freden.

Men til trods for alverdens spin og undskyldninger for at drage fra Irak, er der rent militærstrategisk god ræson i at skifte fokus fra Irak til Afghanistan. Det mener seniorforsker på Institute for Middle East Politics ved University of Leeds, Clive Jones, der kalder øget fokus på Afghanistan for en nødvendighed.

"Enten satser vi, ellers risikerer vi at tabe begge steder," siger Clive Jones, der samtidig giver sin karakteristik af afgangen fra Irak:

"Det er en klassisk situation, hvor man siger: 'Lad os erklære, at vi vandt og så komme herfra'"

Uden helt at tage tage samme ord i sin mund, har den danske forsvarsminister Søren Gade flere gange udtrykt lignende bekymring over situationen i Afghanistan. Dog med den lille undtagelse, at han mener, at Danmark i det store og hele kan tage fra Irak med en løst sag, hvorfor et skifte til Afghanistan kun er naturligt.

"Vi har brug for en større indsats i Afghanistan fra flere lande, ellers kan vi risikere en fiasko," sagde Søren Gade efter et møde i NATO's ministerråd tidligere på måneden.

Med den danske troppeforøgelse i Afghanistan advarer Søren Gade dog samtidig om, at situationen dér ikke er lettere:

"Den sydlige del af Afghanistan er mindst lige så farlig som den opgave, vi har løst i Irak indtil nu, og som de amerikanske soldater løser i Bagdad," siger Søren Gade.

En skuffet befolkning

Søren Gades advarsel om, hvad der er i vente i det sydlige Afghanistan, understøttes af en lang række internationale observatører og eksperter.

Fabrice Pophier, der er leder af afdelingen for politisk analyse i den internationale tænketank The Senlis Council, forklarer, at store dele af den afghanske befolkning i dag er "desillusionerede og desperate", efter at have troet på bedre tider efter bombningerne og magtovertagelsen.

Han mener, at den mangelfulde indsats i Afghanistan har givet Taleban et godt kort på hånden i deres kamp for at rekruttere nye medlemmer.

"Vi kan nu observere, at Taleban rekrutterer fra to segmenter i befolkningen. Den ene gruppe er den hårde kerne af ideologisk orienterede. Den anden gruppe er et produkt af det internationale samfunds tilstedeværelse i Afghanistan. Det er folk, der ikke har oplevet en bedre tilværelse. Folk, der ikke har råd til at tænke langsigtet, men som er fokuseret på at skulle brødføde sig selv og deres familier i dag," siger Fabrice Pophier.

For mange er løsningen på deres daglige lidelser at producere opium eller melde sig under Talebans beskyttende vinger.

"En hel generation af unge står uden muligheder. Taleban tilbyder muligheder og betaling. Det er den konkurrence, som vi er oppe imod. Vi må tilbyde alternativer - ikke kun ødelægge," siger Fabrice Pophier.

Mere blød hjælp

Derfor må det internationale samfund arbejde langt mere målrettet på at genopbygge landet.

"Forklaringen på den manglende indsats er, at det er for risikabelt at arbejde i mange egne. Til det kan man kun sige, at skal det lykkes i Afghanistan, så skal det internationale samfund finde en måde at overkomme risikoen på. Der er alt for megen snak og planlægning, og alt for lidt handling," siger Fabrice Pophier.

"De militære styrker har gjort et meget stort og flot arbejde, men de kan ikke løse afghanernes problemer. Det er ikke et militært job, det er et arbejde for og med folket, der er behov for," siger Fabrice Pophier, der som eksempel på den mangelfulde bistand nævner sundhedstilstanden i Kandahar-provinsen, hvor der efter fem års genopbygning stadig kun er 600 hospitalssenge til en befolkning på fire millioner.

"Der hersker en følelse af, at befolkningens basale behov fuldstændig negligeres. Det har skabt vrede over for det internationale samfund og deres tropper i landet," siger Fabrice Pophier.

Ny offensiv i vente

The Senlis Council har i flere rapporter og analyser argumenteret for, at det internationale samfunds fiksering på at bekæmpe opiumproduktionen, skaber flere fjender end venner. Det skyldes både, at ca. 15 procent af befolkningen lever af indtægter fra opiumsdyrkning, og at det for mange - særligt i de sydlige provinser - er den eneste reelle afgrøde, der kan dyrkes.

"Vi har længe arbejdet på at organisere lovlig opiumsdyrkning til medicinsk fremstilling. På verdensmarkedet er der for øjeblikket mangel på morfin og kodein," forklarer Fabrice Pophier, der mener, at det er den slags eksempler på andeledes tænkning, der er behov for i Afghanistan.

Indtil videre kontrollerer Taleban salget af opium, der har været stærkt stigende efter Talebanstyrets sammenbrud i 2001. Opium regnes også med sikkerhed som Talebans primære indtægtskilde til finansieringen af kampen mod den internationale styrke. En kamp, der forventes at tage til i styrke i løbet af foråret.

Til al-Jazeera sagde en talsmand for Taleban, at bevægelsen i løbet af vinteren har rekruteret 6.000 nye krigere, der venter på at komme i kamp til foråret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her