Læsetid: 7 min.

Kampene om muslimernes sjæl

Det handler ikke om en kamp mellem kulturerne. Der foregår ganske vist en kamp, men den står mellem moderne og traditionelle muslimer både i vesten og den muslimske verden, siger Shada Islam i et interview om tro, udvikling og ytrings-frihed. Og om livet som europæisk muslim
20. april 2006

BRUXELLES - Shada Islam er harm. I de senere år, særligt siden den 11. september, er hendes tro og billedet af muslimer ved at blive kidnappet af ekstremister, der ikke repræsenterer hende og mange andre muslimer.

"Men de taler så højt og på så ekstrem vis, at det er dem, der kommer i nyhederne," siger Shada Islam.

Journalisten og debattøren fra Pakistan og Bruxelles ser sig selv som en kulturel muslim, tro er hendes private sag. Når hun blander sig i den bruxel'ske og europæiske debat, har hun en klar pointe: Der foregår en kamp om muslimernes sjæl over hele verden. En kamp mellem moderne muslimer og traditionelle muslimer. Det handler ikke om kamp mellem kulturerne, men om denne kamp mellem middelalder og moderne.

"Jeg tror, at det er nøglen," siger hun.

Blodig krig

"I kristendommen har I gennemgået de samme omvæltninger, oprør og religionskrige. Blot skete det på et tidspunkt, hvor der ikke var internet. Men nu er alting åbent derude, og folk ser på. Og det er en meget, meget blodig krig," siger hun.

"Der foregår en kamp ikke blot i Pakistan, men Pakistan er et godt eksempel."

Selv er Shada Islam opvokset med sufisternes islam, der bygger på spiritualitet. Men langsomt er hendes hjemland ved at ændre sig og bliver mere og mere påvirket af wahabisterne, hvis puritanske og legalistiske tolkning af religionen er udbredt i Saudi-Arabien.

"I dagens Pakistan har du middelalderligt og moderne liv ved siden af hinanden. Den største kamp går lige igennem landet, gennem familier, gennem landsbyer. Hele familier falder fra hinanden. De har nogle kvinder, der er moderne, nogle som bærer tørklæde, nogle som arbejder, nogle som ikke arbejder. Jeg kender mange kvinder, venner, som jeg har kendt længe, som er begyndt - jeg kan knap nok tro det - at gå med tørklæde i Pakistan. Det er helt fremmed. Vi bærer et klæde over hovedet i Pakistan, men de bærer tørklæde i saudiarabisk eller iransk stil," siger hun hovedrystende.

Shada voksede op med en religion, der havde musik og dans ved sufi-helligdommene som mødested. Hun lærte, at islamiske love betyder søgen efter viden, tolerance, retfærdighed, lighed.

"Når jeg nu ser denne religion blive fremstillet som en religion af grusomhed og ondskab, så gør det virkelig ondt."

Ændringen i Pakistan kom langsomt.

"Med krigen i Afghanistan voksede den saudiarabiske indflydelse, fordi amerikanerne, saudierne og den daværende pakistanske regering finansierede de såkaldte mujahedin," forklarer hun.

"Men uanset hvor du går hen i Sydasien, så vil du se kampen om islams sjæl i vore lande," siger Shada Islam - og hun bliver fortørnet, når der i Vesten bliver talt om terrorisme.

I Pakistan bliver der begået terror i forskellige gruppers navn hver dag, journalister bliver angrebet og nogle dræbt af både religiøse grupper og regeringen. Så når der bliver debatteret ytringsfrihed i Europa efter Muhammed-tegningerne, gælder det om at huske perspektivet.

Ytringsfriheden truet

Særligt efter 11. september har også regeringer skruet ned for ytringsfriheden.

"På begge sider, i Vesten og i den muslimske verden, sætter regeringer journalister under pres for at beskytte den nationale sikkerhed, eller hvad de nu kan finde på. Se, hvor ængstelige de amerikanske medier er, Abu Ghraib, Guantanamo, hvorfor hidser de sig ikke op over det? Og i min del af verden benytter undertrykkende regeringer krigen mod terror til at fange politiske dissidenter, som overhovedet ikke er ekstremister, og til at få pressen til at tie, ved at bruge de samme argumenter, at det her er højst fortroligt på grund af den nationale sikkerhed," siger hun.

Selv oplever hun som journalist for europæiske og asiatiske medier, hvordan hun skal træde varsomt omkring visse emner, når hun skriver for de asiatiske medier. For regeringerne i mange asiatiske og mellemøstlige lande er "krigen mod terror et bekvemt røgslør, og bag det sætter man politiske modstandere, journalister og alle dem, der stiller spørgsmålstegn ved ens politik, bag tremmer," fortæller hun. "Det meget bekvemme svar er: 'Amerika gør det, Europa gør det, hvorfor skal vi ikke gøre det?'"

Denne trussel mod journalister vokser over hele verden. "Så please, tro ikke, at ytringsfriheden er under pres fra nogle fanatikere. Se det i den større sammenhæng, se perspektivet!"

Glem ikke

"Glem ikke, at der er folk i de lande, der siger, at muslimske kvinder er undertrykte og nogle gange bliver skudt for at sige det. Giv æren til dem, der fortjener den. Giv den til de kvinder, der hver dag står over for ekstremister," siger Shada Islam.

Restriktive love bliver løbende sneget ind ad bagdøren i disse år ved dekreter - og det kan let ende med en slags apartheid for kvinder, som kritikere beskriver situationen i eksempelvis Malaysia, selv om forfatningerne oprindeligt var inspireret af forfatninger i vestlige lande.

Hele spændingen omkring muslimer har ramt også Shada Islam og hendes børn i Bruxelles - og det er nyt for hende. For første gang i alle sine år i Europa er hun bekymret for sine børn.

"Da striden om tegningerne blussede op, blev jeg så nedtrykt og så det som endnu et tegn på, hvordan ekstremister og højrefløjen tager over i Europa. Mere end for mig selv er jeg dog bekymret for mine børn."

"Mine børn er halvt europæere, deres far er europæer, de tilhører to forskellige verdener. Jeg har ikke betragtet det som et problem, men nu i den verden vi lever i, tror jeg, at det kan gå hen og blive det. Og det, synes jeg, er meget, meget trist." Hun har derfor gjort meget ud af at fortælle til sine børn, at de kan leve overalt i verden, de sidder ikke fast i Europa, der findes andre steder, hvor racerne lever fredeligt sammen.

"Jeg er bekymret for, hvor de vil passe ind, og det var jeg ikke før."

"Det er i orden med lidt pjat. Når mine kolleger fortæller vittigheder om islam, eller når mine børns kammerater spørger, 'Nå, hva' så med de her talebanere, jeres fætre, hvad har de gang i?', så er det ok. Men det er denne usynlige strøm af islamofobi, som jeg ikke tror, nogen turde sætte ord på indtil for ganske nyligt," siger hun.

Selv om spændingen mellem øst og vest voksede allerede under den første golfkrig, var islam ikke noget at tænke over. Men efter 11. september blev det helt anderledes.

"Hvis du var muslim, var der fri jagt. Folk kunne sige, hvad de ville, de kunne fornærme én i meget høflige vendinger, men det var stadig fornærmende," fortæller hun - og det var under officielle møder med ministre eller i EU-Kommissionen, at islam blev fremstillet som trussel, at der blev talt om hellige krigere, om selvmordsbombere og deres drøm om de smukke jomfruer i paradis.

"Folk besluttede pludseligt, at de vidste meget bedre besked end jeg," siger Islam.

Dæmonisering

Fokus på 'os og dem' vokser. Om det er striden om tørklædeforbud i Frankrig eller tegningerne i Danmark. Emner som tvangsægteskaber og æresdrab rammer overskrifterne.

"Alt det er frygteligt. Men hvem ville bakke op om æresdrab? Ingen! Det er som om et helt samfund af ofte meget ydmyge, uudannede mennesker er ved at blive dæmoniseret," siger hun og forklarer, hvordan nogle af de muslimske indvandrere i Europa på grund af manglende integration gennem generationer holder fast i gammeldags praksis, som i deres oprindelige lande er blevet forbudt i mellemtiden.

Hvordan, spørger Shada Islam, kan der være så megen mangel på udsyn i Europa, at religionsstriden i den egne historie er glemt, og der bliver så meget os-og-dem?

"Jeg synes, det er så svært, fordi noget af det smukkeste i denne verden er jo, at I har adgang til så megen oplysning, I kan lære så meget og så hurtigt, I kan læse de smukkeste bøger, se gode film. Og når så folk lukker sig, så synes jeg, det er virkelig tragisk."

Lyt ikke til skæggene

Nu gælder det om at komme videre. Når vi nu ved, at denne kamp foregår, at der er folk, der arbejder for udvikling og forandring, mens andre arbejder imod det, så bliver man allerede lidt mindre intolerant. Dernæst handler det om at støtte modernisterne og dem, der går ind for udvikling i stedet for at ignorere dem.

"Lyt ikke bare til skæggene," siger hun og bruger sit hjemlands beskrivelse på de traditionelle muslimer, der ikke klipper deres skæg. Vis modernisterne frem, skriv om dem, opfordrer hun.

Et nystiftet forening af muslimske kvinder i Europa er også et godt eksempel.

"Alt, hvad muslimer i Europa gør for at identificere sig som selvstændigt fællesskab, er gode nyheder," siger hun og fremhæver, at der nødvendigvis må være forskel mellem muslimer i Europa og i den muslimske verden.

Efter den heftige debat om Muhammed-tegningerne ser hun dog en særlig chance for ny integration, fordi der er kommet en mere åben debat. Nu skal udfordringen tages op på lokalt niveau.

"Hvis det lykkes Europa at gøre en succes ud af integrationen - og 20 millioner ud af 450 millioner indbyggere er ikke det helt store - så ville det være helt fantastisk. Og det ville være en god drivkraft for muslimer uden for Europa. Forandringen vil kunne tilflyde dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu