Læsetid: 2 min.

Kampklar kristendom

Artikelsamling om digterpræsten Kaj Munk insisterer på at læse forfatterskabet litterært - det er mest interessant, når digtningen mislykkes
9. august 2005

Er der noget ved Kaj Munk, sådan litterært set? Det mener Per Lykke, som i forordet til antologien Ordet på bordet insisterer på, at Munk er undervurderet. Derefter følger ni læsninger af digterpræstens dramaer. De overbeviser på ingen måde læseren om Munks kvaliteter, men er ikke dårlige af den grund.

Faktisk har mange af bogens bidragydere betydelige forbehold overfor Kaj Munk som dramatiker. Flere påpeger, at hans personer er skematiske og hans stykker præget af hastværk. Informations Erik Skyum-Nielsen går planken ud og dissekerer Ordet med et sylespidst raseri. Konklusionen? Stykket "er som æstetisk effekt postuleret og falskt."

Tak for kaffe. Sjovt nok er de analyser, som insisterer på det problematiske i Munks værker, også de mest interessante. Når Lars Peter Rømhild lirker til Munks angreb på Georg Brandes og kulturradikalismen i I Brændingen, viser det sig f. eks. at den kristentro, som skulle stå som alternativ, af dramaturgiske grunde forvanskes og bliver til en sanselig effekt.

Politisk drama

Noget lignende synes den akademiske spilopmager Hans Hauge at være inde på. Han analyserer stykket Kærlighed, desværre drukner hans røde tråd i et utal af lyse indfald. Og Finn Stein Larsen skamroser En idealist; hans læser føler, at stykket er uinteressant.

Ellers er det påfaldende, i hvor høj grad Munk fremstår som en politisk digter i Ordet på bordet. Faktisk berøres temaet igen og igen, uden at bogens artikler går i dybden med spørgsmålet.

Det er ærgerligt. Det er det især, fordi den politiske matrice hos Munk er helt anderledes end dén, man finder i mellemkrigstidens øvrige litteratur. Til forskel fra socialrealismen og kulturradikalismen var Munk ikke optaget af fordelingspolitik og frigørelse - økonomi og moral - men af forholdet mellem politisk magt og kristen menneskelighed.

Disse forstås som to evigt antagonistiske størrelser. Resultatet er paradoksalt nok, at de politiske handlinger, der forsvares i Munks stykker, er revolutionære. Står kristendommen overfor despoter og tyranner, så kan troen kun få politisk udtryk ved en total afvisning af den bestående orden. Og sådan er det igen og igen i Munks stykker.

Nåja, sådan er der så meget. Ordet på bordet er en interessant antologi om en problematisk forfatter. Uanset hvor mange særbevillinger han får på finansloven, er Kaj Munk ikke kanonværdig. Men andet kan vel gøre det. Munk er en vigtig skikkelse i dansk historie som sådan, er det så så vigtigt, om han er et fyrtårn i den danske litteratur?

Per Lykke (red.): Ordet på bordet - Ni læsninger i Kaj Munks dramatik. 176 sider, 198 kr. Multivers

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu