Læsetid: 3 min.

Vi kan godt

28. oktober 2000

Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed.
Jeg besværger Jer, ilende Masser som omslynger Jorden,
Stormenes Forbund og Ilden! og Vandet! og alle Atomer
Indoptagne i Kræfternes spænding eller i Vækstliv,
alle Lys- og Lyd-Elementer og Eders Forbundne,
Hav paa Hav af Atomer ... jeg beder:
vis Naade mod Kloden!
(...)
Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed,
alle Nationer vil strides og alle Forbundne vil skilles.
Jeg, et Atom under Solen, jeg anraaber Lande og Bølger.
Træer og Sten og Metaller, Dyr og Fugle som aander,
Strømmen i Havenes Dyb og Ilden i Bjergenes Indre:
dersom vor Stjerne kan frelses, da lad os ej
volde den Skade.
Af Sophus Claussen: Atomernes Oprør, Heroica, 1925

HÅBLØSHED er handlekraftens værste fjende. Lad det derfor være sagt straks, før nogen falder hen i sortsyn over de barske advarsler fra verdens mest fremtrædende klimaforskere, som Information – i utide – offentliggjorde i går: Vist er det rædsomt, det vi foretager os med de ilende masser, der omslynger jorden. Men vi kan godt løse problemerne.
Klimaforskerne er nu så godt som sikre på, at den globale opvarmning, som allerede er i gang, vil tage til i de næste 100 år. Vi kan kun afværge den ved at skære vores udslip af drivhusgasser kraftigt ned. Men det kan vi også godt.
Aldrig har vi haft så grundig og præcis en viden om problemernes omfang. Og bedre endnu: Aldrig har vi haft så gode midler til at overvinde dem! At få midlerne taget i brug, handler om politik, men i endnu højere grad om det, der er temaet i avisen i dag: poesi.

ÅNDSKRAFT og skaberevne er det, der er brug for. Eller med mere nudanske ord: Fantasi og kreativitet. Den skal vækkes før det bliver for sent. Før stormflod og tørke breder sig, før Grønlandsisen smelter, før Tundraen tør og Golfstrømmen vender.
Vi ved en masse om, hvordan vi kan leve godt og civiliseret med vedvarende energi og bæredygtig brug af jord og skove. Økologisk byggeri og effektiv energi. Vindmøller, solceller, biomasse og et passende antal brintbiler. Mange gør allerede en stor indsats. Men endnu flere gør alt for lidt ved dette menneskehedens hidtil største miljøprojekt.
Den enkeltes – og den enkelte nations – frihed til at bruge løs sættes højere end den tilbageholdenhed, vores viden tilsiger. Nationerne strides om at gøre så lidt (og så billigt) som muligt i stedet for at enes om at gøre det fornødne så godt som muligt.

BALANCEN i klimasystemet, som vi har ændret mere på 50 år end naturen selv har gjort på 1.000 år, kan genoprettes. Håbet er ikke ude. Det er inde. Spærret inde i Kyoto-aftalens logik.
Hvis den aftale nogensinde træder i kraft, vil industrilandene være forpligtede til at skære ned på deres udslip. Men aftalen er skruet sådan sammen, at den belønner de lande, der kun lige gør, hvad de skal eller sælger resten af deres udslipskvoter til et andet land, der så kan slippe lidt mere ud. I stedet for at belønne hver ekstra indsats. Som Thorkild Bjørnvig bemærker i et af sine miljødigte: »Hvor præmisserne er falske/lurer døden i en hver
logik.«
Da nu klimaforskernes melding er sluppet ud, kan den forhåbentlig virke som et vink til regeringerne på topmødet i Haag, der starter om to uger: Luk hullerne i aftalen, gør den effektiv og kom i gang.
Vi andre har også et ansvar – hver og en. Og en styrke, som vi i dagens anledning lader Sophus Claussen udtrykke:

Jeg et Atom i en Spænding har Andel i Livsligevægten,
alle saa raaber de til mig: flyt dig, du er et Atom!
men hvis det kniber, de raaber,
som kendte jeg Al-Sammenhængen
og kunde udrette alt med min Vilje, jeg lille Atom.
Jeg et Atom under Solen, for alt skal
jeg kræves til Regnskab,
Videnskabsmænd dog forkynder den Lov,
at slet ingen er fri.
Samfundet opbygger Love, Atomerne jubler mod Frihed,
Broderskab er en Dynamo – Atomerne er Dynamit.
Jeg et Atom, som har danset om Solen, faar Sol til at danse,
hvis et Atom springer fra, ophører Sfærers Musik.
Det er vor lænkede Guddom eller vor gudløste Vilje,
Lovbundethed eller Frihed, alt er kun vedtagne Ord.
Dersom jeg evner at nærme mig Tingenes mægtige Kærne,
ingen er stærk her i Verden og fri som jeg lille Atom.
Slaa mig ikke saa voldsomt,
.. min Skulderklapper og Dusbror,
af et Atom i et Brændpunkt afhænger Død eller Dag.

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu