Læsetid: 5 min.

Jeg kan ikke holde ordet kvindekamp ud

Han giver ikke meget for kvindeoprøret, og hvad han kalder misforstået ligeberettigelse. Alligevel er B. S. Christiansen, tidligere elitesoldat og forfatter til selvbiografien 'Et liv på kanten', blevet et hit blandt mange kvindelige læsere. Han tør nemlig tage favntag med sine egne følelser - og det er populært
8. marts 2006

Som jægersoldat har han kæmpet mod sult og hede i Floridas sumpe, han har sprunget ud fra helikoptere under militære operationer ? og han er sågar blevet skudt. Alligevel er det ikke de traditionelle macho-kvaliteter B.S. Christiansen fremhæver, når spørgsmålet falder på, hvad det vil sige at være en 'rigtig' mand.

"For mig er en rigtig mand én, man kan stole på. Det er let nok at spille hård, men det holder ikke. Det er utroværdigt. Hvis jeg selv skal have tillid til nogen, så skal de være nuancerede i deres opførsel. I virkeligheden er det langt hårdere at turde være blød, for det kræver, at man ser sig selv i spejlet," siger den tidligere jægersoldat, hvis selvbiografi, Et liv på kanten, er danmarkshistoriens hurtigst sælgende. Med mere end 200.000 afsatte eksemplarer er den at finde på bogreolen i otte procent af alle danske hjem - og det er langt fra kun mændene, som har kastet sig over den tidligere elitesoldats erindringer.

Hver dag lander omkring 10 e-mails i B.S. Christiansens indbakke, mange fra kvinder, der er begejstrede for hans åbenhjertige beskrivelser af sine følelsesmæssige op- og nedture: "For mig at se er du i gang med at sætte nye standarder for, hvordan man som mand kan udtrykke sig offentligt og privat, særligt omkring sine vanskelige følelser og oplevelser," lyder det eksempelvis i en mail fra en kvindelig læser.

"Mange mænd tør ikke indrømme deres egne fejl. Jeg har fået meget ros for, at jeg har turdet skrive om de gange, hvor jeg har kvajet mig og været en torsk," siger B. S. Christiansen selv om baggrunden for, at bogen også har fået tag i den kvindelige læserskare.

Kvindekamp - nej, tak!

Det er ellers ikke fordi B. S. Christiansen lige frem lefler for kvinderne. Han giver ikke meget for kvindekampen og det, han kalder "misforstået ligeberettigelse", for man kommer længere med at acceptere kønnenes forskelligheder, mener han.

"Jeg kan ikke holde ordet kvindekamp ud. Man skal ikke kæmpe imod hinanden, men samarbejde og argumentere sig frem. Jeg mener, at vi skal bruge styrkerne i både det feminine og det maskuline. Vi skal bruge hinandens kompetencer i stedet for at bekæmpe dem," siger han.

Ifølge B. S. Christiansen skyldes en stor del af de parforholdsproblemer, som mange slås med, at man ikke accepterer hinandens forskelligheder.

"Jeg tror, at der er mange kvinder, der drages af den spændende og anderledes mand, men så snart de får ham, begynder de at lave ham om. De kan møde den langhårede fyr med hestehale, læderjakke og motorcykel. 10 år efter går han rundt med forklæde på, og så skifter de ham ud med en anden mand på motorcykel," siger B. S. Christiansen.

Ifølge ham har det traditionelle kvindeoprør ført en masse usikre og vattede mænd med sig. Men det er ikke kun kvindernes skyld, pointerer han.

"Det er også fordi, at der er mange mænd, som føler, at hvis de skal opnå noget hos kvinderne, så må de hellere prøve at spille en bestemt rolle. Men i det øjeblik, at manden forsøger at leve som en kvinde, går det galt," siger han og illustrerer sin pointe med et lån fra dyreriget.

"Nu har jeg jo lige været i Afrika og levet på savannen i en måned, og der var det tydeligt at se, hvordan dyrene anvender de styrker, de har afhængig af deres køn. Der kan det jo ikke nytte noget, at han-løven pludselig begynder at opføre sig som hun-løven."

- Mener du, at man kan reducere mand/kvinde-relationerne til at være på linje med dyrenes adfærd i naturen?

"Nej, det kan man ikke. Men når alt kommer til alt, så handler det om, at vi skal bruge og udnytte hinandens forskelligheder i stedet for at fokusere på begrænsningerne. Hvis man jagter de dårlige ting, så finder man aldrig de ekstra ressourcer, der er i den anden person, og så gør man hinanden nervøse for at være sammen," siger han.

Navnlig i børneopdragelsen mener B. S. Christiansen, at der er behov for, at man anerkender og bruger kønnenes forskellige kompetencer: "Som forældre har man pligt til både at passe på sine børn og til at udvikle dem. Men det er to universer, der ikke umiddelbart hænger sammen. Derfor tager kvinderne sig ofte af pas-på-universet, mens mændene er ovre i udviklings-universet, hvor ungerne skal være beskidte og slå sig og få rifter. Men hvis manden bliver så påvirket af kvindelige værdier, at han ender ovre i pas-på-universet, så går det galt," siger han.

Ifølge B. S. Christiansen behøver kønsrollediskussionen dog ikke at være en videnskab, for når det kommer til stykket, ved vi godt, hvad hinandens styrker og svagheder er.

"Jeg tror på, at vi skal mærke efter inde i vores krop og sjæl, hvem vi egentlig er, og så bare efterleve det, vi føler. Det er jo mig, der går ned til søen og fisker med børnene. Det er ikke min kone, for det har hun ingen interesse i. Jeg tror, vi skal lære at læne os lidt mere op ad os selv og gøre det, som er naturligt for os som henholdsvis mand og kvinde," siger han.

Vi er ikke ens

Ligestilling er et andet ord, som ifølge B. S. Christiansen alt for ofte misforstås. For nok skal mænd og kvinder være lige, men de hverken kan eller skal være ens, mener han.

"Det er misforstået ligeberettigelse. Nogle kan vinde Tour de France, andre kan lave verdens bedste middag og nogle kan noget helt tredje. Der skal man passe på, at man ikke føler, at fordi jeg kan lave det, så skal du også lave det samme," siger han og fortsætter:

"Vi mænd kan jo godt lide at stå bagved hækken og tisse, det gør kvinder ikke. Men det er et instinkt, vi har, som går helt tilbage til urinstinktet. Man skal ikke tro, at vi er ens, for det bliver vi aldrig," siger elitesoldaten, der mener at den samme fejlagtige fortolkning af ligestillingsbegrebet ligger til grund for Forsvarets beslutning om, at uddanne kvinder til hærens jægerkorps.

"Det er jo en fuldstændig vanvittig tanke. Det er netop det, jeg kalder misforstået ligeberettigelse. Man vil kun ødelægge en kvinde, hvis hun kommer ind i sådan et system, for en kvindekrop kan ikke tåle det samme som en mandekrop," siger han.

"Kvinder kan f.eks. ikke gå i en sump i tre uger i vand til navlen uden at få blærebetændelse. Vi skal behandle hinanden lige og være ordentlige over for hinanden, men vi må samtidig erkende, at vi ikke kan det samme."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg syntes at det er genialt det som du skriver. jeg har læst din bog mange gange og hver gang lærer jeg noget nyt af den. og du er mit store forbillede..

Bjarne F. Nielsen

Fy, fy skamme!

Dette er Information med humanistiske holdninger, og her
kan du virkelig ikke have en elitesoldat som forbillede!

Det er Rasmus Bo Sørensen, som har du læst, ikke B.S.
Kristiansen, min gode Casper Villads Nielsen.

Bjarne F. Nielsen

Ups. Sådan er det, når man skal moralisere og være noget
så morsom. Navnet skal rettes til:

B.S. Cristiansen

Undskyld.

Der er ingen skam ved at glæde sig over B.S.

Han er et lyspunkt.

Der er heldigvis forskel på mænd og kvinder; og se hvilken dynamik det skaber for os.

med venlig hilsen
Lennart