'Jeg kan ikke lide farver'

Det billede, projektoren netop har kastet op på et stort lærred, viser en klynge af huse - fuldstændig identiske og uden tegn på liv. Stedet hedder Alamar. Havana, Cuba. Trøstesløs er ordet. Eller ghetto. Men øjet kan jo bedrage.

"På Cuba har alle samme sociale status, så i Alamar kan du møde læger og fysikere i samme barakker som unge kunstnere og studerende. Men det vigtigste ved Alamar er, at det ligger udenfor centrum af Havana. Centrum er som en maskine. De statslige institutioner er som fabrikker, og når de først får fat i dig, kan du ikke rive dig væk," forklarer T10 med et blik på det sort-hvide foto.

Alt i den unge kunstners lejlighed i Alamar er sort og hvidt. Lejligheden er en kasse på tre gange tre meter, som alle de andre lejligheder i blokken, og den sort-hvide skala går igen på alle de fotografier, han viser frem.

"Jeg kan ikke lide farver. Farver kan betragtes som et værktøj - hvis man bruger en unødvendig farve, kan det, du egentlig ville udtrykke gå tabt," siger T10.

Det er en lille flok af interesserede, der denne aften er mødt op for at høre om T10's kunst og hans visioner for sit næste projekt. 11 mennesker sidder bænket side om side, der ligger 13 cubanske cigarer på et stykke avispapir, og der bliver skænket mojitos.

T10 har boet i Alamar, siden han var fire år, og det er for ham det bedste udgangspunkt for den kunst, han brænder for at lave.

"I Alamar er der ingen der forstyrrer mig eller fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Sådan er det, når man bor i periferien - hvis jeg boede midt i byen, ville jeg bare være endnu en pæn dreng, der var nødt til at gøre som systemet dikterer", griner han.

Alamar er omkranset af et stort militært område, og det har gennem årene udviklet sig til en regulær ghetto. Miljøet er samtidig hjemstavn for mange populære nye undergrundskunstnere - især rappere og hip-hop-kunstnere.

Cuba er et stort intranet

Huset vi sidder i er håndlavet, bygget af stål og sekskantet. Det flyder på vandet i Københavns Havn, og for at komme ind af den trekantede dør skal du over en gyngende bro, hvor der i dagens anledning svømmer blågrønne alger rundt i tyk suppe.

T10 er i Danmark for at lave internetkunst og er blevet installeret hos sin ven, den danske billedkunstner, Rikke Luther.

Det projekt, han vil lave i Danmark (se boks), ville være umuligt at lave på Cuba, da ressourcerne ikke er til det, fortæller han. T10 er en af de få, der har adgang til internet fra sit hjem, og det har han kun, fordi hans mor er journalist for den statsstyrede Radio Rebelde.

"Internettet på Cuba er som et intranet. Alt bliver kontrolleret for blandt andet kontrarevolutionære udmeldinger og pornografisk indhold. Mange hjemmesider er blokerede," fortæller han.

T10 løber med sin kunst en risiko, fordi han nogle gange opstiller sin kunst på militære områder, og fordi han benytter for eksempel radiobølger til at skabe sin kunst. På den måde bryder han ind i den strøm af informationer, der konstant løber fra regeringen til befolkningen. Et af T10's tidligere værker har blandt andet været et system af radiostationer, hvor han forbandt flere personer i Alamar og fodrede dem med information om stedet og dets udvikling.

"Al den information, som vi får, giver os et billede af virkeligheden. Hvis vi kan finde måder, hvorpå vi kan modificere den information, kan vi ændre vores billede af den virkelighed, vi lever i," fortæller han om, hvorfor hans kunst ofte tager udgangspunkt i informationsstrømme.

T10 har også i samarbejde med to andre kunstnere taget al den tekst, der blev læst op fra flere nyhedsudsendelser på Cuba, skrevet det ind på computer, ændret verberne, og dermed skabt en helt ny informationsstrøm. Denne nye mængde af information var klar til at blive sendt ud i radioen, men det endte aldrig helt der. Det var tanken bag 'kunstværket'.

T10 har også brugt telefonsystemet, fordi den viden man kan give hinanden i telefonen, kan gives uden om det normale videnssystem som tv og radio. Der er fire tv-kanaler, og på tre af dem kører der hele tiden information til folket fra Fidel Castro. Den sidste og 'ledige' kanal er en såkaldt 'uddannelseskanal'.

Global kritik

T10's kritik er ikke kun møntet på Cuba. Han ønsker at bryde med mønstre, territorier, kontrol og domæner. Det handler om frigørelse.

"Alt er politik. Politik er i alt, så det tager mit arbejde udgangspunkt i. Situationen på Cuba er ikke unik. For mig at se handler det mest om territorial magt og om et forsøg på at kontrollere folks tanker. Det findes her, som det gør andre steder i verden," siger han.

T10 ser også kroppen som et territorium, der kan invaderes. Engang lå han en hel dag og drak gadevand. Bagefter kastede han op i mange timer. Engang udstyrede han en hund med en GPS-sender. Når hunden pissede, fik T10 et signal om hvor, og så flyttede han et lille hegn rundt i sin lejlighed, der var indrettet som det område, hunden bevægede sig på, for at markere, hvordan vi mennesker også markerer vores territorium.

Svære vilkår

Ifølge T10 er det svært at være etableret kunstner på Cuba. Kunsten skal være kommerciel, og der er ikke frie rammer for udøvelsen.

"På Cuba som i resten af verden er kunst elitært. Kunst er ligesom videnskab, det er de få, der forstår det, og det er din opgave som kunstner at formidle kunsten. Men vi er kun 15-20 personer, der laver kunst på den måde, som jeg gør. Derfor har vi brug for en revolution inden for kunstverdenen," forklarer T10, og fortsætter, "men jeg synes nu, at fremtiden ser lys ud for unge kunstnere på Cuba. Kulturministeriet har indset, at de unge kunstnere har brug for mere råderum".

T10's første kunstværk satte han op i nattens mulm og mørke på et militært område. Han er ikke bange for statens indgriben i hans kunst, og selvom T10 er kritisk overfor samfundet, mener han samtidig, at det er her, han finder sin inspiration.

"Magt er en forførelse, og som kunstner skal du prøve ikke at lade dig forføre. Jo mindre ressourcer du har, jo større er muligheden for at lave en revolution. Jeg har ikke meget - men tror det er derfor, jeg kan skabe meget.

I Alamar og på Cuba er der mange problemer, men det er det, der inspirerer mig. Det motiverer mig til at skabe noget", siger han.

T10 er rejst fra et Cuba på nippet til forandring, som følge af Fidel Castros sygdom. Til det har den unge T10, der nu står i den sekskantede flydende boble i Københavns Havn, kun at sige, at: "Jeg vil blive på Cuba. Jeg elsker Cuba. Det er ikke bare et godt land, det er også et godt miljø til at skabe - en god inspirationskilde".

Fidel har ingen indtægter, han sælger ikke sin kunst, men søger om statsstøtte til forskellige projekter. Han får, hvad der er nødvendigt for at overleve, forklarer han, blandt andet ved de rationeringsmærker, staten udleverer, og som sikrer alle mad til at overleve.

Materialerne, T10 bruger i sine værker, består udelukkende af genbrugsfund, og ting han bytter sig til.

Når Fidel er færdig med sit projekt i Danmark skal han tilbage til Cuba, som en spændt verden har øjnene rettet i mod. For hvad er fremtiden for et Cuba uden den gamle general i spidsen? Personligt tror T10 ikke, at Cuba vil undergå store forandringer, når Castro dør. For som han siger: "Fidel er jo ikke dum. Han ved jo godt, at han skal dø en dag."